På eventyr i bil gennem Skotland, del 2: Mordor og masser af whisky

Foto Malene Raith

Vi fortsætter køreturen fra Oban til Mallaig, hvorfra man kan sejle til den måske smukkeste og mest berømte ø i Skotland: Isle of Skye.

Her fandt vi en lille et-sporet vej, der førte os midt ind i naturen og direkte ind i eventyrland. Store brejner stod tæt som et lysegrønt tæppe langs den smalle vej, krogede træer bøjet af vinden luftede deres nyudsprungne blade, og da vi genså havet ved en bugt, fik vi øje på selveste Mordor.

 

IMG_3643

Nej, det er ikke skyer i horisonten …

Der var ganske vist ikke noget glødende øje, der kiggede tilbage på os, men horisonten var præget af sorte takkede bjergspidser. Der var ingen tvivl i vores sind om, hvor J.R.R. Tolkien fandt inspiration til Ringenes Herre. Sågar vejskiltene var skrevet på elversprog: gælisk. Hovedbyen Portree, der ud over havnen ikke havde det store at byde på, bar præg af den stillestående vintersæson, og vi fornemmede, at vi her var ved at nå et af Europas yderpunkter.

Det fantastiske landskab blev på ny afløst af mageløs natur, da vi næste dag kørte over broen fra Skye direkte ind i det skotske højland. Regnen trommede på taget af bilen, hvide skyer rullede ned ad de grønne bjerge og cd’en med sækkepibemusik spillede dæmpet i højtalerne.

IMG_3702

I am Connor MacLeod of the Clan MacLeod. And I am immortal …

Det var svært ikke at blive grebet af den skotske nationalfølelse, og besøget på den berømte borg Eilean Donan Castle, satte stemningen i retning af filmen ”Highlander.” Her var alt, hvad hjertet begærede af historier om norske vikinger, klanopgør og blodige kampe. Spændende, også selvom man ikke selv kaster med trylledej i skoven i weekenden.

IMG_3755

Landskabet omkring Loch Ness er mageløst.

Eventyret fortsatte til endnu en national berømthed: Loch Ness. Den dybe aflange sø med det mørke vand skærer sig som en flænge ned gennem højlandet, og stiller man sig ud på fæstningsværket Urquhart Castle og skuer op langs det urolige vand omkranset af sorte bjergspidser, der fortaber sig i tåge og regn, så forstår man pludselig, hvorfor søen er sagnomspundt.

IMG_3719

Nope. No Nessie.

Hvad der til gengæld ikke fortælles nok om, er de enorme vilde rhododendron, der vokser langs vejen ved søen, og farver skoven lilla helt op i tredje sals højde. Området er på en gang både meget idyllisk og en lille smule uhyggeligt. Og så er det jo godt, at man kan lune sig på den gode whisky.

IMG_3859

Tadaa …

De skotske whiskydestillerier kan deles op i fire distrikter: Speyside, Highland, Lowland og Islands.

Whisky fra Islands har som tommelfingerregel en røget karakter. På Isle of skye ligger kun et destilleri, Talisker, der nok er den mindst røgede Island whisky, klart et besøg værd, hvis man er på de kanter. Highland whisky kan variere, men har ofte karakter af melon og honning, og Speyside kan være blomsteragtige med toner af lyng. Lowlands er lidt mere karakterløse, men der er også kun to åbne destillerier.

Vi kørte nord om Loch Ness til byen Elgin, hvorfra man kan tage The Whisky Trail ned langs floden Spey. Følger man de glimrende opsatte skilte, kan man komme forbi berømte destillerier som Aberlour, Glenfiddish, Glenlivet, Macallan og min personlige favorit: Glenfarclas.

IMG_3941

Tadaa …

Omkring 46 forskellige ligger her, det er dog langt fra alle, der tager imod gæster. Et besøg på det idylliske Edradour, kan varmt anbefales. Det er Skotlands mindste destilleri, og den guidede tour tager ikke lang tid. Fremstillingsprocessen er meget ens, det er mængden af ingredienser, tørring og størrelsen på de store bronzedestilleringskedler, der varierer.

IMG_3848

Tsjadaa …

Maltwhisky laves i korte træk på byg, der gennemgår en spiringsproces, og derved danner sukker i form af maltose. Efter endt spiring tørres byggen, tørven, der bruges til dette, er den, der giver whiskyen den karakterisktiske røgede smag. Den graves op af den tykke skotske muld – whisky smager med andre ord af fædrelandet. Ikke mærkeligt at de stolte skotter elsker den gyldne drik.

Den maltede byg knuses, tilsættes vand fra den lokale kilde, det er derfor, man altid finder rindende vand i forbindelse med et destilleri, samt gær. Herefter følger den kompliserede destilleringsprocess, der ender med at spiritussen lagres på gamle bourbon- eller sherryfade. En whisky skal altid være over 40 procent og have mindst 3 år på bagen, ellers må den ikke kaldes whisky.

IMG_3948

Schjadaa …

Et besøg på destillerierne giver en større forståelse for den gyldne drik, man lærer at smage forskel og faktisk også at nyde den. Dog må det understreges, at man aftaler, hvem der er chauffør, inden man kaster sig ud i besøg på de venlige destillerier, der rundhåndet deler ud af “tasters.” Det er noget, der giver farve i kinderne, det her.

IMG_3950

Ts..schjadaa … pyh. Nåh. Men hellere røde kinder end den der ladeport, hø, hø, hø …

Kan du lide, hvad du læser? Så følg med via Bloglovin øverst på siden …

Author: Malene Raith

Share This Post On