Velkommen til det store Juli/Augustmagasin
Alting har en ende, og for brændstofvognene er den unægtelig nær. Det er dog stadig muligt at købe sin nye luksuriøse Range Rover med hele pakken, det tester Autopiloterne, og muskelbilerne Toyota GR86 og Audi RS 3 er bare benzinbiler, når de er allerbedst. Men det store sommermagasin rummer selvfølgelig også test af semielektriske vogne som den nye Nissan Juke Hybrid, den faceliftede Citroën C5 Aircross og Lexus RX 450h, ej at forglemme de fuldelektriske nyheder: VW ID.5 og Ford Mustang Mach-E GT.
Anne Køster er fløjet til Costa Rica for at smage på alt fra naturen, du kan desuden komme med ned i varmen i Provence, og så er her naturligvis også masser af skøn inspiration til sommervelvære.
Rigtig god sommer!