Autopiloterne og den nye Dacia Spring

Foto: Dacia

Elbilerne kommer, i hvert fald til Europa, og Dacia har nu for alvor kastet sig ind i kampen med lanceringen af deres allerførste elbil: Dacia Spring Electric. Og den lille kompakte elektriske SUV wannabe lægger hårdt ud med fluks at distancere sig fra alle konkurrenter som Danmarks billigste elbil. Og det bliver den sågar ved med at være også selvom man opgraderer til et højere udstyrniveau. Men 129.000 kroner er stadig ikke bare et greb i lommen for alle og enhver, så hvad kan man forvente sig for pengene? Autopiloterne har kigget nærmere på den nye batteridrevne Dacia miniput.

Hvor er vi?

Om corona har sat et permanent præg på testkørsler og helt elimineret internationale testkørsler, må tiden vise. Men trenden er i hvert fald stadig at lade vognene komme til journalisterne fremfor at sende journalisterne til vognene. Testbilerne sendes fra land til land i Europa med et klargøringsteam, hvilket er årsagen til, at vi i dag står i øsende regn i Nordhavn ved København. Her har Dacia nemlig inviteret til en frisk forårstestkørsel i franske indregistrerede vogne, som dog først kommer på danske plader til efteråret.

Hvad kører vi i?

Det er vist ingen hemmelighed, at Dacia er et datterselskab under Renault. Allerede da den rumænske bilfabrik blev grundlagt i 1966 (opkaldt efter den romerske provins Dakien), var samarbejdet tæt med den franske virksomhed, men først i 1999 blev Dacia opkøbt af Renault og i 2004 sendte de så den første vogn på markedet. Siden har mærket spredt sig til 44 markeder i hele verden og solgt over 7 millioner biler. Salget af vognene i Danmark går stort set kun til private, og det er da også dem – og i særdeleshed dem i byerne – som er i målgruppen for den helt nye elektriske model: mini crossoveren Dacia Spring Electric.

Hvad er nyt?

Hele modellen. Godt nok er Spring Electric bygget på en platform, som allerede er i brug via Renault samarbejdet med Nissan, men hvad vigtigere er, så er det Dacias allerførste fuldt elektriske bil. Som sagt kommer den i et friskt SUV look med frihøjde (151 mm.), beskyttelsesplader-, lister- og skærme, LED-lygter for og bag som standard samt friske orange detaljer (som dog endnu ikke var tilgængelige på testmodellen her).

Der er i pricippet plads til fire personer, såfremt de ikke er for lange, og det gælder både for- og bagsæde, og bagagerummet kan rumme 290 liter og 620 af slagsen, når sæderne lægges ned.

Dacia lægger ikke skjul på, at de har arbejdet hårdt på at holde udgifterne i bund på Spring Electric, så de kan tilbyde folk i byerne markedets billigste elbil. Det ses tydeligt i kabinen, hvor instrumentbordet er lavet i hård sort plast, rattet sidder fast der, hvor det sidder, sædet kan ikke reguleres i højden, og automatgearet har kun tre funktioner: Frem, tilbage og neutral. Park, altså parkeringsfunktionen, er sparet væk, så det er om at huske at trække håndbremsen, inden vognen forlades. Simpelt og nemt kalder Dacia det selv for.

Standardvognen kommer desuden ikke med navigationsskærm, men DAB radio, manuel aircondition, fartbegrænser og du får ej heller metallak med. Den koster kr. 5.000,- Men går du op på næste niveau, Comfort Plus, får du ikke bare lakken med, du får blandt andet også en 7″ infotainmentskærm med navigation i instrumentbordet og stemmestyring, som betjenes på rattet samt bakkamera med. Uden at Spring Electric mister sin titel som billigste elbil.

Under motorhjelmen ligger en lille snurrende elmotor med blot 44 hestekræfter, der, ifølge Dacia, kan svinge vognen op på en topfart på 125 km/t. 0 – 100 km/t klares på – hold på hat og briller – 19 sekunder (men hey, du skal jo ikke over 50 i byen, vel?) og 27,4 kWh batteriet, som er placeret under bagsædet, har en rækkevidde på 230 kilometer WLTP. Kører du kun i byen skulle rækkevidden kunne strækkes med yderligere 75 kilometer. Det lyder måske ikke af meget, men til gengæld vejer Spring Electric blot 970 kilo. Man kan desuden med fordel sætte i Eco-mode, som nok sænker ydelsen, men sparer på batteriet.

Spring Electric kan som standard ikke hurtiglades, DC ladestik skal tilkøbes for kr. 5.000,- hvilket muliggør opladning på halvanden time. Hjemme ved din wallbox vil det tage ca. 5 timer og med nødkabel (det følger ej heller med) hele 14 timer. Dacia Spring Electric er udviklet i Europa, men bliver produceret i Kina, og Danmark er ind til videre det nordligste land i Europa, der får æren af den lille bybil, de hårde vinterkuldegrader gør den pt. ikke aktuel for vores nordlige naboer.

Dacia Spring Electric kommer til Danmark til september og koster fra kr. 129.000,- og kr. 140.000,- for Comfort Plus.

Hvad synes Malene?

“Det lyder nok mere surt, end det er ment, men jeg synes faktisk, at Dacia Spring Electric er for dyr. Den har utvivlsomt sin berettigelse som lille elektrisk bybil med et charmerende look og hyggelig spacelyd, når man kører frem og en happy reggaeagtig lyd, når man bakker. Men det er altså mega old school at sætte sig ind i en ny bil, der er så basic som denne her. I hvert fald hvis man skal eje den selv.

Dørene har vaskeægte dåselyd, motoren færre hestekræfter end min Volkswagen Up!, hvilket jeg ikke troede muligt, og kabinen er lavet i hård plast. Til gengæld kan rattet hverken komme ud eller op og sædet ej heller justeres i højden, så jeg sidder – er så også 185 cm lang – med hovedet helt oppe i loftet og knæene i instrumentbordet. Jeg kan heldigvis lægge ryglænet tilbage og sidde med strakte arme, og det er helt ok på korte ture. Men ej heller mere. Og så må jeg jo huske på, at det ej heller er meningen. Dacia er helt ærlige omkring, at der er lavet mange kompromisser for at skabe markedets billigste elektriske bybil, og derfor kan man selvfølgelig heller ikke forvente sig al for meget. For mig er den manglende parkfunktion dog utvivlsomt en ulykke, der venter på at ske.

Til gengæld kan jeg rigtig godt lide det kække design. Spring Electric er en fin lille vogn at se på, den kører upåklageligt gennem byens sløve trafik, hvor rækkevidden holder så fint, og har sågar en frisk lille venderadius til en hurtig u-vending. Her er ok plads til to voksne og to børn i ly for regnen, varme i kabinen, elruder og navigation på den dyrere udgave.

Men forlader jeg byen og kører ud på motorvejen, fordamper komforten og rækkevidden som vand på varm asfalt. Her gør det bløde ustabile styretøj og den knap så komfortabelt affjedrede undervogn mere væsen af sig, og de 44 heste bliver også pænt hurtigt trætte. Jeg kommer lettest op på 110 km/t, hvis det går ned ad bakke, og op ad bakke kommer vi, to personer i bilen, ikke over 90 km/t selv med speederen trykket helt i bund.

Men nu er Spring Electric jo så også specifikt skabt til byen. At folk, der bor i lejligheder, paradoksalt nok så er dem, der har de dårligste parkerings- og lademuligheder, vil jeg ikke komme ind på her. Ironisk nok er det lige præcis batteriet og teknologien, der gør Spring Electric dyr. Naturligvis ikke af en elbil at være, men af et køretøj. For havde Dacia Spring været en brændstofvogn, ville prisen nok ligge omkring hundredetusind kroner. Og det er faktisk mit argument for, at den skal længere ned i pris, før den hårde plastik, fraværet af sædekomfort for høje nordboere, lyden af dørene og ikke mindst: de begrænsninger som et batteridrevet køretøj indebærer, kan lokke mig ud af min mikrobil med fem døre og 65 hestekræfter, som jeg i sin tid gav kr. 110.000,- for, og som jeg flere gange er kørt fra København til Ålborg – og tilbage i.

Og derfor så jeg allerhelst, at Spring også kom på brændstof. For så ville jeg kunne bruge køretøjet lidt mere alsidigt. Såsom de længere impulsive køretur ud af byen i ny og næ, hvor jeg blot skal bruge 3 minutter for at få fuld tank undervejs. Til gengæld vil jeg intet problem have med at hoppe i en elektrisk Spring, hvis den fordeles på byens gader som delebil. Tværtimod. For så bliver alle mine indvendinger sat til skamme og den lille baby SUV pludselig anderledes veloplagt og godt rustet som elektrisk transport af byens borgere fra a til b.” 

Hvad synes Morten?

“Endelig. Autopiloterne er sjældent rigtig uenige, selv om vi kommer med forskellige holdninger og ofte meget forskellige indgangsvinkler. Men denne gang er Malene og jeg rygende uenige. Det er meget sundt engang i mellem at være så langt fra hinanden, at fronterne i den grad bliver trukket op – og med Dacia Spring er der skyttegravskrig.

Jeg hører til dem, som føler en begejstring, når der sker noget nyt, som kan bringe alt i livet, i dette tilfælde bilernes verden, til et nyt og spændende sted. Det kan en elbil, som koster 129.000 kr. At det på nogen måde kan lade sig gøre, kan koges ned til fire ting: For det første er Spring er rumænsk, og Dacia er et billigmærke. For det andet er Spring udviklet og produceret i Kina, og det er meget billigere end at lave biler i Tyskland, Spanien og Frankrig. For det tredje er batterierne billigere end for bare et par år siden, og batteriet er mindre end i de store plug-in-hybrider fra Mercedes-Benz (hvorfor det også hurtigt lades op).

Sidst, men nok så vigtigt, er Spring så billig, fordi de danske afgifter i den grad tilgodeser batteridrevne biler. Dacia Spring koster nu det samme som en VW Up med tre døre og 65 hk, og det er en enorm nyhed, at en elbil i den mindste bilklasse koster det samme som en sammenlignelig benzinbil. Det er da intet mindre end perfekt, for bybilerne, som aldrig har været ment som pendlerbiler til laaaange stræk på motorvejen, er de første, der skal elektrificeres.

På min tur i Spring kører jeg alene, og mens jeg kan høre på mine kolleger, at den lille Dacia bliver presset og anstrengt på motorvejen, så har jeg ikke det mindste problem med at cruise ved 110 km/t og stadig have overskud til lidt mere. Det svækker hurtigt det lille batteri, men resten af bilen klarer det okay herude på motorvejen. Styretøjet er let og luftigt, men støj, affjedring og meget andet er som i en Up eller en Aygo: okay. På mission i byen kommer Spring virkelig til sin ret, og jeg fiser rundt mellem de sløve benzinbiler. Jeg havde ikke, i min vildeste fantasi, forestillet mig, at der kunne være så meget liv i en bil med 44 hestekræfter; men det er, selvfølgelig en elmotor, og så er det 44 hestekræfter, som bare reagerer med det samme. Jovist, affjedringen er til den lettere ubarmhjertige side, men det kammer ikke over.

Spring har flade, små sæder, hårdt plast og billige løsninger som el-ruder med betjening i midterkonsollen. Men Up har lige så flade sæder, lige så hård plast – og da den kom frem for snart 10 år siden, havde føreren ingen knap til elruden i passagersiden i sin side. Men det er sådan, mikrobiler er – bygget med ekstrem fokus på økonomi.

Den nye Spring er skarpt prissat, ingen tvivl om det. Volkswagen sælger stadig sin elektriske Up, E-Up, med næsten dobbelt så mange hestekræfter som Spring og lidt længere rækkevidde, men den startet ved 160.000 kr. I mikroklassen er en prisforskel på 31.000 kr. forskellen mellem køb og ikke-køb, så Spring har potentialet til at få mange ældre mennesker, unge singler og husstande med to biler ind i sin fold.

Dacia Spring er ikke den bedste mikrobil, og den tilbyder heller ikke luksus i lommeformat som Hyundai i10, men som landets billigste elbil byder jeg den velkommen med åbne arme. Som en bil, der rykker ved noget – priser på elbiler, som er høje, selv om de danske afgifter er lave.” ***

 

Author: Malene Raith

Share This Post On