Praktik og forfængelighed, Audi e-tron Sportback

Foto: Jeppe Dalby

Kig godt på den. For det er lidt en bil, der deler vandene. Og nej. Det er hverken de digitale sidespejle eller den batteridrevne drivlinje, der sætter gang i temperamenterne. Det er såmænd bagenden. 

For Audi har nemlig introduceret deres lydløse elektriske SUV, e-tron, i en Sportback variant, og den deler, helt generaliserende, altså folk i to: de praktiske og de forfængelige. Men uanset hvad man end måtte mene om SUV coupéer, så kommer vi ikke udenom, at Audi e-tron står knivskarpt som Sportback.

Og ja, det kan da godt være, at SUV coupé lyder som en selvmodsigelse for nogen. Men faktum er at højbenede vogne i alle afstøbninger – fra forhjulstrukne minibiler med lidt plastik over hjulkasserne og et par centimeters højere fjedre til enorme terrængående bæster – er yderst populære og har været det gennem flere år nu. SUV’erne handler i høj grad om udseende, kabineplads til familien og komfortabel frihøjde, og måske ikke lige så meget om muligheden for at smide råvildt i bagagerummet langt ude i skoven. Flere er slet ikke skabt til terrænet, og derfor har en veldrejet dynamisk SUV som e-tron Sportback naturligvis sin berettigelse.

Som udgangpunkt er e-tron uden Sportback rimelig strømlinet. Det er ikke en firkantet SUV med lodret forrude, men mere en stor og bred stationcar med store hjul og god frihøjde. Og fronten er jo altså den samme på e-tron Sportback, for det er først fra midten at fårene skilles fra bukkene.

For fra B-stolpen går taget i en faldende linje ned mod bagendens spoiler, hvilket giver SUV’en sin coupéagtige og sportslige form. Nok voluminøs og højbenet, men stadig genkendelig, Sportback.

Bagruden er aflang og mere flad end lodret, hvilket man specielt bemærker, når man åbner den elektriske bagklap, og det er endnu et stærkt coupé kendetegn. Formen tager naturligvis noget af rummeligheden fra bagagerummet, og det bliver af samme grund lidt sværere at få plads til den der Skotterud boksmadras fra Ikea deromme. Men altså, det er da også meget federe at bestille den slags online og få det leveret. Og bare rolig. Nok er loftet lavere bagerst i kabinen, men det er hovedsaglig over hattehylden, og jeg (185 cm) sidder derfor med helt fin plads til både hoved og knæ på bagsædet bag mine egne køreindstilliger.

Kabinen er der naturligvis heller ikke en finger, man kan sætte på. Det hele er elegant og intuitivt, særligt nu, hvor jeg har lært at være tålmodig med de cool klikkeknapper, man behøver end ikke overveje at kigge i manualen for at betjene de to smukt integrerede skærme til henholdsvis infotainment og klima/sæder, og bag rattet har jeg det toptunede digitale Audi virtual cockpit Plus.

Husmoren i mig er dog ikke kæmpe fan af den åbne midterkonsol, der kan samle støv og skidt, men hatten af for det anderledes design og ikke mindst de fede detaljer som den lodrette trådløse oplader og de udklikkelige kopholdere under jalousilågen. Dog er jeg lidt mopset over, at vognen ikke er udstyret med nøglefri adgang. Jeg kan skam åbne dørene med mit Apple Watch eller mobilen, men altså … jeg ikke gider faktisk være online hele tiden. Og derfor ligger mit ur i en skuffe og min telefon, sammen med den sorte Audi nøgle, nede i mørket i min dametaske. Som jeg så hele tiden skal rode igennem for at enten åbne eller låse bilen. Men okay. Audi har naturligvis lov til at tjene på al det ekstraudstyr, de vil. Og apropos ekstraudstyr …

“Giv dem nu en chance. Man vænner sig altså ret hurtigt til dem …” får jeg at vide, da jeg henter vognen. Det gjorde jeg nu også for halvandet år siden, da jeg kørte e-tron første gang, men ok. De digitale sidespejle får et nyt skud optimisme. For de ser uomtvisteligt virkelig godt ud, klæder designet og ikke mindst reducerer både vindstøj- og modstand.

Og ja, jeg vænner mig faktisk hurtigt til at kigge på dørkarmen i stedet for pinden udenfor vinduet. Det fungerer rigtig godt i byen og specielt godt, når jeg skal overskue en cykelsti ved højresving. Til gengæld volder motorvejen større problemer. For jeg kan simpelthen ikke afstandsbedømme bilerne ved siden af mig, når de ikke længere er synlige i bakspejlet. Jeg får ikke noget ud af at dreje hovedet, for bagenden er en stor blind vinkel, og “sidespejlet” er dødt, forstået på den måde at jeg ikke ændrer noget ved udsynet ved at læne mig frem. Så enkelte gange chancer jeg den simpelthen bare ved at træde på gassen, når jeg skal skifte bane. For heldigvis kan e-tron Sportback jo så flytte sig som et lyn. 

Ligesom den almindelige e-tron fås e-tron Sportback både som en 50 quattro og en lidt kraftigere 55 quattro. Der er hestekræfter og ca. 90 kilometers rækkevidde til forskel på de to. Testbilen er sidstnævnte 55 quattro med 360 heste, en topfart på 200 km/t og to elmotorer (en på for- og en på bagakslen, derfor quattro = firhjulstræk), der trækker den over 2,5 ton tunge SUV coupé fra 0 – 100 km/t på bare 5,7 sekunder. Rækkevidden er op til 434 kilometer, men jeg når lige at blive lidt træt.

For der er ca. 300 kilometer i rækkevidde, da jeg sætter mig ind, og med meget motorvejskørsel, der kan tage strømmen i et snuptag, og ingen lader i min indkørsel, ser jeg straks i ånden at skulle til at lave ladetango i hele kommunen indenfor relativ kort tid. Men den bekymring bliver hurtigt sat helt til skamme. For e-tron Sportback holder, hvad den lover, og sætter jeg i rette køreprogram har jeg masser af rækkevidde. Også selvom jeg ind imellem giver gas og nyder, hvor overlegent dynamisk og lækkert vognen kører. Virkelig fedt og pålideligt.

Audi e-tron Sportback kan lades i begge sider, og kablet placeres i en boks under motorhjelmen, så det i det mindste ikke behøver rode rundt og tage pladsen i det i forvejen udfordrede bagagerum. At det store batteri så ligger i bunden, bemærker man ikke på anden vis end at det sammen med firhjulstrækket giver en behagelig og stabil køreoplevelse, der er faktisk mere minder om coupe end SUV.

Men naturligvis skal jeg ikke ræse for længe ad gangen. For elbiler – også selvom det er en e-tron med masser af rækkevidde, som ovenikøbet kan lynlades til 80 procent på 30 minutter, skal altså køres på en særlig måde. Man skal ikke købe en elbil, hvis man ikke har daglig adgang til egen lader eller pendler lange ture på tværs af landet flere gange om måneden (vel, Jan Gintberg?!). Lange ture skal planlægges efter ladepunkter og køremønsteret ændres. Man kan ikke forvente at drøne derudad og bare tanke undervejs, som man har været vant til i brændstofvognen. Der er vi bare ikke endnu. Og da slet ikke, hvis man oven i købet er forkæmper for isbjørne. For et stort batteri har jo altså har sat et stort CO2 aftryk på verden, allerede inden man får nøglen udleveret.

Det sagt har jeg altid fundet det en fornøjelse at køre af sted i de eldrevne biler med den kontante acceleration og lydløse færden. Og lige netop de egenskaber er optimeret i e-tron Sportback. Prøv bare at åbne vinduet og lyt efter, hvor meget verden larmer. Når du ruller ruden op igen, bliver kabinen fuldstændig stille. Det er næsten som at slå noisereduction til, så nerveberoligende og luksuriøst støjdæmpet er her.

Elbiler kræver stadig en livsstilsændring og en lader i indkørslen – noget nogle gerne efterlever, mens andre ikke har lyst. Audi e-tron Sportback rummer ud over de sportslige linjer stadig de gængse fordele ved en SUV: råt design, nem indstigning, høj siddehøjde og en rummelig kabine, så det er egentlig blot bagagerummet versus tagboks, der skal diskuteres, når man vil vælge e-tron med eller uden Sportback. Og så selvfølgelig prisen. For selvom du får mindre luft i bagagerummet, skal du betale kr. 20.000,- mere for forfængeligheden. Men så har du til gengæld også den flotteste og mest pivfrække SUVbagende i nabolaget.***

e-tron Sportback 50 quattro koster fra kr. 605.000,- og 55 quattro fra kr. 705.000,-

Author: Malene Raith

Share This Post On