Just do it, Mini Cooper SE

Foto Jeppe Dalby

Den ser knivskarp ud og kan utvivlsomt charme de fleste i den farverige mondering, som den nye fuldt elektriske Mini Cooper SE er iført her. Mini har da også i snart 20 år været både opsigtvækkende og appellerende med sit friske tidsløse retrodesign og sine underholdende gokartlignende køreegenskaber. Men kan den lille bil, som i høj grad forbindes fart, fest og livsstil, også fungere som elbil? Svaret er ja, men med forbehold.

Mini, som du sikkert ved, er jo barn af den ikoniske Morris Mini, der går helt tilbage til 1959. I Danmark blev den solgt som Morris Maskot og var blandt de mest solgte biler i det lille kongerige gennem 1960érne og 1970érne.

I 1994 bliver Rover Group, der på det tidspunkt ejede Mini, overtaget af BMW, som gik i gang med at udvikle en moderne afløser. Ved udgangen af 1999 var der solgt fem millioner klassiske Mini Coopers på verdensplan, og den kække lille britiske vogn, bliv kåret som European Car of the Century samme år.

I 2000 splitter BMW så selskabet op og gør Mini til et selvstændigt bilmærke, og et år senere præsenteres den nye moderne Mini, som vi kender i dag, så for omverdenen. Vognen er naturligvis fuld af referencer og kærlige hilsner til sit ophav og bygges skam også stadig på den oprindelige fabrik i Cowley i Oxford, England, men har ellers ikke noget til fælles med den originale Morris Mascot.

Men hvorfor lige denne lille historielektie, spørger du måske. Naturligvis fordi, at der altså nu med den nye Mini Cooper SE er skrevet et nyt kapitel i Minis i forvejen lange historie.

Den fuldt elektriske Mini havde faktisk allerede verdenspremiere som koncept på det ny hedengangne Frankfurt Motor Show i 2017, og jeg må i dag nok engang tage hatten af for ligheden mellem koncept og færdigt produkt. For vognen, der står foran mig i 2020 ligner det lille skarpe koncept rigtig meget – og ja, du kan sågar også få de spiffe aerodynamiske fælge. Den slags er jeg jo altså stor tilhænger af.

Men er man ikke til kontrastfarve på sidespejlene, særegne 17″ fælge eller det gule bånd hen over grillen, kan man vælge sin Mini Cooper SE uden. Så vil det mest iøjenfaldende, der adskiller den fra den almindelige Mini tredørs, blot være den anderledes lukkede kølergrill og de gule elektriske emblemer for og bag, som måske ligner et gult stik eller måske et sølvfarvet E.

Jeg vil dog tillade mig at anbefale det kulørte look. For det passer ikke bare godt til Mini som brand altid at skille sig ud, MiniCooper SE ser også herligt skarp ud i den mondering, som naturligvis også passer med interiøret.

Umiddelbart ligner det hele jo sig selv, som man kender det i de nye Minier, men der er alligevel nyt. For eksempel er den pulsende røde startknap nu blevet gul og på samme linje finder du også nogle nye knapper. Den ene intensiverer opsamlingen af bremseenergi, der i den intense indstilling muliggør, at man kan køre vognen med foden på speederen alene, idet vognen motorbremser hårdt. Den anden knap i højre side er til køremodes, hvilket måske ikke er nyt, men i stedet for to sportsmodes er der kun et, og to grønne køremodes til gengæld. Jeg kører faktisk flere gange i Green+ med åbent vindue, fordi aircondition er slået fra, men det vender jeg tilbage til.

Bag rattet er der desuden nu kommet en klædelig digital instrumentering (i stedet for de lidt outdatede runde ure), der er en lysende gul ring rundt om infotainmentskærmen og lidt gult på den aflange gearvælger. De labre Union Jack detaljer i kabinen er del af Mini Yours interiørpakken, som så er standard på denne her topmodel Maximise.

Bagsæderne er til gengæld lidt at regne som et aflægningssted. Mini Cooper SE har nemlig kun tre døre, og det der rod med at vippe forsædet og sammenkrummet forsøge at finde fodfæste på det smalle gulv uden at slå hovedet mod dørkarmen ved ud- og indstigning er jeg blevet for gammel til.Men det er sådan set også ligegyldigt. For det er jo bag rattet at morskaben for alvor begynder. Og det gør den uomtvisteligt. Elmotoren har 184 hestekræfter, der trækker på forhjulene og sender Mini Cooper SE fra 0 – 100 km/t på friske 7,3 sekunder.

Jovist, vil nogen måske mangle lidt spræl fra udstødningen, når de skærer hjørnet i den kække vogn, men det gør jeg egentlig ikke. For selvom den har et batteri, der både vejer og snupper plads i bagagerummet er de sjove gokartagtige Mini køreegenskaber intakte. Det gode tyngdepunkt sammen med frisk elektrisk acceleration giver smil på læben i sving og ved hurtige overhalinger. Topfarten hedder 150 km/t, men der er ingen grund til at suge batteriet fladt i rekordfart ved den slags hastigheder. Og at den kan trille lydløst gennem byen, gør jo bare Mini Cooper SE til en endnu mere moderne klassiker. Omend også med moderne udfordringer såsom rækkevidden.

Måske er det lidt uretfærdigt, men jeg er faktisk en lille smule skuffet over rækkevidden på op til 234 kilometer i Mini Cooper SE. Også selvom jeg ikke er lige så kritisk overfor den samme i konkurrenten Honda e. Men Minis ejere, BMW, har jo bare været i det elektriske game meget længere end Honda, og derfor havde jeg altså forventet mig noget mere. Bevares, ikke 600 kilometer for jeg er jo imod store forurenende batterier, men måske bare 275 kilometer.

Testbilen er hurtigladet til 80 procent, da jeg hopper i den, hvilket umiddelbart burde være rigeligt til et par dage. Men 140 af de ca. 180 kilometer bliver hurtigt ædt op af en alsidig dag med meget kørsel i både by og på motorvej. Jeg ved godt, at motorvejen er synderen, og at jeg selvfølgelig også selv er skyld i mit efterfølgende besvær med at: finde en ledig lader, så finde en der også virker, nå at få rækkeviddeskræk nøjagtig som i begyndelsen af 2014, hvor jeg kørte i3 for første gang, fordi jeg må køre ud af kommunen for at lade, og vente i evigheder på at få lidt strøm på batteriet igen – fordi jeg ikke har en ladeboks hjemme.

Til gengæld bemærker jeg også i mit opladningsbesvær, at Mini Cooper SE omvendt er ret god til at holde på kilometerne, når jeg bruger de regenererende programmer, så altså … havde jeg haft en ladeboks selv, havde rækkevidden ikke været et problem. Og derfor skal du naturligvis også svare ja tak, når du får et tilbud om opsætning af egen ladeboks. Just do it. Og bor du i lejlighed, køber du en Mini på brændstof i stedet.

Den gode nyhed er, at Mini Cooper S kan hurtiglades, så man kan få 80 procent på batteriet på blot 35 minutter. Ved ladeboksen tager det 3 timer, og nødladestik (mormorkablet) tager en evighed og er kun til det. Nødlanding.

Vi skal ikke fuldstændig væk fra fossile brændstoffer om ti år, men vi skal til at begynde at skære ned på dem nu. Et godt sted at starte, er f.eks. ved at gøre bil nummer 2 elektrisk og her er Mini Cooper SE med sine lydløse køreegenskaber, personlige charme og kulørte nye design et oplagt valg. Den er ikke bare munter at se på og køre i, prisen gør det faktisk også muligt for flere at komme ud at køre Mini.

Mini Cooper SE koster fra kr. 266.500,- (Maximise fra kr. 301.600,-)

Author: Malene Raith

Share This Post On