Lille elektrisk ål, VW e-UP!

Foto Malene Raith

Lad os for god ordens skyld lige slå det fast med det samme: nej, du kan ikke køre på ferie i Sydfrankrig. Det er måske også lidt svært at være pendler med 200 kilometer på motorvejen dagligt, og man skal faktisk være mere end almindeligt dygtig til origami for at få plads til en børnecykel selv med bagsæderne lagt ned. Der er generelt bare begrænsninger ved mikrobiler. Så at der nu er kommet batteri i bugen på Volkswagens populære lille kube, gør ingen forskel. Tværtimod giver den friske e-UP faktisk meget mere mening.

Jeg var naturligvis forudindtaget, inden jeg fik nøglen udleveret. For 1. jeg har en almindelig VW UP!, som jeg er ualmindelig tilfreds med og har slet ikke brug for at besværliggøre min hverdag med et kabel. Og 2. jeg kører mindst 60 kilometer daglig for at aflevere og hente min søn i skole, så goddag til rækkeviddebøvl. Problemerne ville hobe sig op, det vidste jeg bare. Men det gjorde de faktisk ikke.

For som udgangspunkt er en VW UP! jo svær at blive sur på. Måske er det det firekantede design med den flade sorte bagende med de sjove baglygter, og den perfekt afstemte korte front, som iøvrigt også er med til at optimere pladsen i kabinen, der appellerer. Den kom til verden i 2011, som efterfølger til den lille friske VW Fox, blev allerede i 2012 “World Car of the Year” og Årets Bil i Danmark 2013 sammen med de to andre søskende fra Seat og Skoda. I 2016 fik UP! et facelift, og i 2020 landede denne her nye fuldt elektriske udgave så på dansk asfalt.

e-UP! er i princippet stadig den samme, men kigger man lidt bedre efter, finder man alligevel lidt nye detaljer såsom en fin blå liste på fronten, de kendetegnende C-formede LED-kørelys, der signalerer strøm under hjelmen, og det nye Volkswagen logo. På siden og bagpå er der e-UP! emblemer, og ellers ligner vognen sig selv til forveksling.

Det gør kabinen sådan set også. Og så alligevel ikke helt.

For elbiler har jo altid automatgear, e-UP! har desuden et lille klimaanlæg, fartpilot, regnsensor, opvarmet forrude og en behagelig ikke alt for ivrig vognbaneassistent. Navigation og telefonsamtaler styres fra egen telefon, som sættes i en holder over midterkonsollen og forbindes med bluetooth på det lille display. En fin løsning for mig, der alligevel altid bruger Siri, når jeg kører bil.

Jeg kan desuden også skifte radiostation på displayet, og så ses det lille billede fra bakkameraet her. En fin luksuriøs detalje sammen med p-sensorerne, for de nervøse individer, der finder bagenden på en mikrobil uoverskuelig. Instrumenterne er de genkendelige ure, omend jeg nu har en indikator, der viser, hvor grøn min kørsel er, i stedet for omdrejningstæller og en batterimåler i stedet for tankmåleren.

e-UP! skal stadig startes med nøgle, men det skulle jeg sådan set også for nylig i en Audi Q3, og så er der jo grænser for, hvad man kan forlange af en mikrobil, ikke?

Der er 83 elektriske heste under hjelmen, en topfart på 130 km/t og rækkevidde på 260 kilometer. Rigeligt til min hverdag. Men altså … da jeg sætter mig ind bag det dejlige multifunktionslæderrat (ekstraudstyr) er batteriet end ikke halvt fyldt. Der er kun 100 kilometer på vognen, og da jeg tænder for sædevarmen ryger fluks de 2.

Men lige så nedslået jeg bliver ved tanken om, at jeg uomtvisteligt er nødt til at rode rundt efter en ladestander lige om lidt igen, lige så positivt overrasket bliver jeg lidt senere, da det går op for mig, at jeg alligevel ikke behøver gøre det. For rækkevidden er ikke bare til at stole på, den er også sejlivet at få bugt med. Og selvom jeg kører frisk gennem bytrafikken og en smule på motorvej, har jeg stadig masser af rækkevidde, da dagen er omme. Det ville så være her, at jeg kørte hjem til ladeboksen – der følger en Clever ladeboks med i prisen – men jeg har bare ikke en. Det vender jeg tilbage til.

Som jeg tuller rundt i bytrafikken, nyder jeg ikke bare automatgearet og en helt lydløs bil (på nær lidt rumlen fra dækkene og vindstøj på motorvejen), jeg morer mig også kosteligt over den sjove elektriske acceleration. VW e-UP! napper 0 – 60 km/t på under 5 sekunder, og ingen bliver sure (igen, hvem kan bliver sur på en UP!), når jeg laver en frisk overhaling eller smutter ind i et hul i eftermiddagskøen. For jeg fylder ikke meget og er hurtigt videre.

e-UP! er ca. 250 kilo tungere med batteriet i bunden, og det gør den mærkbart hårdere i affjedringen. Til gengæld er det også med til at give en lille smule gocart fornemmelse, når man hurtigt runder et hjørne eller et sving. Naturligvis indenfor rimelighedens grænser, da vognen mister friskheden og det meste af pusten, så snart jeg kommer op over 95 km/t.

Men det er selvfølgelig også fordi, min rækkevidde jo er noget begrænset, og jeg derfor har vippet gearvælgeren fra D til B, som motorbremser vognen noget kraftigere og på den måde genererer mere strøm til batteriet. Det er desuden en smart måde at få farten af vognen helt uden at behøve at flytte foden til bremsen. e-UP! har yderligere også både et Eco- køremode, samt et Eco+, som slukker for al unødig elspild såsom klimaanlægget – og well, simpelthen nægter at køre mere end 95 km/t. Nu er det sommer, så Eco+ er intet problem (kan åbne vinduet, hvis det bliver for varmt), det holder rækkevidden stangen, men jeg tvivler på, at det er en mulighed om vinteren. Uden at klapre tænder bag rattet.

Og hvad jeg heller ikke gider, er at skulle lade andre steder end hjemme. Tag ladeboksen, som følger med vognen eller anskaf dig en anden. Den skal bare være der, for erfaringen fra efterhånden mange testede elbiler, er, at det bliver mere og mere umuligt uden. Ladestanderne længere nede ad gaden, er for eksempel ikke, hvor de står på Clevers kort, og da jeg endelig finder dem, er de pludselig allesammen optaget. Da jeg kører videre længere væk fra postnummeret, er det blot for at konstatere, at folk med både elbiler og plug-in hybrider sætter dem til opladning om morgenen og går på arbejde i nærheden resten af dagen. Nuvel, nok bor jeg i et område med mange elbiler, delebiler m.m, men de udgør stadig kun en brøkdel af det antal, som er politikernes hede drøm pr. 2030. Derfor: sørg nu for at kunne lade hjemme, alt andet er håbløst.

En mikrobil er jo altså som udgangspunkt at betragte som en bybil. Størrelsen sætter, som indledningsvis nævnt, en begrænsning for brugbarheden, og det ændrer et batteri med 260 kilometer i rækkevidde ikke ved. For det er mere end rigeligt til at hente og bringe børn i den anden ende af byen, køre til møder, købe (lidt) ind og besøge bedstemor om aftenen, inden man tuller sin e-UP! hjem i stikket igen. Uden på noget tidspunkt at frygte for rækkevidden eller skulle rode rundt efter en ledig ladestander, men bare nyde hvor kækt man nu kan smutte sin lille elektriske ål gennem byen.

Volkswagen e-UP! koster fra kr. 163.000,-

Author: Malene Raith

Share This Post On