Foto Malene Raith
“Jeg løber lige lidt ned ad stranden med kameraet,” orienterer jeg chaufføren, hopper kæk ud af vognen og synker fluks ned i det bløde sand. Efter et par mærkelige nyttesløse løb på stedet, går det op for mig, at det her sand slet ikke er så let at forcere som først antaget. Mit bentøjs indbyggede sandprogram er i hvert fald ikke nær så effektivt, som det i køretøjet jeg netop har forladt. Men sådan kan man jo blive så overrasket, hver gang man begiver sig udenfor asfaltvej i en Land Rover Defender.
Den ikoniske vogn har altid kunne æde sig gennem enhver udfordring i terrænet uden de store anstrengelser, og det er der ikke ændret ved i den nye højteknologiske moderne udgave. Nok må entusiasterne vinke farvel til det 19. århundredes mekaniske “glæder”, men det betyder ikke, at den nye Defender er uden kærlige glimt af fortiden i både opsætning, ånd og design.
Det har utvivlsomt ikke været en let opgave at gå til for Land Rovers designere at skulle bringe noget så følelesesbetonet som Defender ind i det nye årtusinde. Vognen er i allerhøjeste grad den SUV, der definerer Land Rover. Det er forfaderen, kernemodellen og råmaterialet, som alle andre modeller i den efterhånden store familie deler DNA med. Derfor må det vel nærmest betragtes som helligbrøde at ændre noget som helst, og det har der, måske af samme grund, da nærmest heller ikke været gjort siden den originale Land Rover serie rullede ud i gruset i 1948 og sidenhen blev til Defender i 1980’erne.
Seneste udgave er fra 2016 og står lige nu foran mig og glimter lysegrønt i sommersolen her på Tirsbæk Gods i Vejle. Den ligner noget morfar kan få nostalgisk tåre på kind af, men altså … verden flytter sig. Morfar bliver til oldefar og nye generationer kommer til. Med nye krav til teknologi, sikkerhed og miljø. Fortiden har fået lov til at hænge ved Defenderen i årtier, men nu har nutiden indhentet den. Og det er helt på sin plads, hvis du spørger mig, som indrømmet, heller ikke er hverken gør-det-selv- eller outdoortypen.
Naturligvis skal fortiden respekteres, men der er ikke meget fremgang i stædigt at holde fast i nostalgi. Alt var ikke bedre i gamle dage, og derfor får du heller ikke mig til at begræde, at det ikke længere er muligt at reparere motoren med en ispind. Den nye SUV er nemlig spækket med så meget elektronisk avanceret udstyr, at du snarere skal være erfaren hacker end fiks-på-fingrene fritidsmekaniker, for at kunne tilgå noget som helst under motorhjelmen. Naturligvis for at gøre den rå SUV endnu mere habil i terrænet, men det vender jeg tilbage til.
Den nye Defender er nu definitivt blevet en moderne bil med et dertilhørende tidssvarende design, der nok får den til at passe noget bedre ind i den nye modelfamilie, men stadig er helt sin egen med referencer til originalen. For eksempel det firkantede karosseri, den sidehængte bagklap med det store ekstrahjul, den lodrette front med de runde forlygter (jovist meget nytænkt, men stadig genkendeligt), de små LED-lygter på bagenden, som iøvrigt ikke ligner andre i Land Rovers modelprogram, og en motorhjelm med trædeplader. Der er hård plastik i dørene og fritlagde skruer, gummiet på gulvet i kabinen kan spules, og der er håndtag ved dørene, så man kan hive sig op i vognen, samt langs instrumentbordet så passagererne – ja i flertal, for det er nemlig også muligt at få indsat et jumpseat mellem fører- og passagersæde – kan holde fast, når man bumler ud over den ujævne mark.
Men det til trods, så oser den nye Defender selvfølgelig nok lidt mere af urban luksus end afrikansk safari, også selvom du kan style den næsten som i gamle dage med telt, tagbøjler, trinbræt, stige, udvendig nødhjælpskasse og med det klassiske grønne karosseri og stoffoldetag. Der er simpelthen et utal af valgmuligheder såsom tredje sæderække, køleskab i midterkonsol, små ruder i taget, indvendig vandtank m.m., afhængig af smag, behov, udstyrpakke og budget naturligvis. Afsæt endelig god tid til at læse ekstraudstyret igennem inden du beslutter dig.
Traditionen tro fortsætter Land Rover også med at lade Defender komme med kortere akselafstand i 90’er variationen og længere i 110’eren. Den er bygget på en ny aluminiums platform, har luftaffjedret firehjulstræk og en otte trins automatgearkasse, som du kan vælge at sætte på en af de to 2.0 liters dieselmotorer med henholdsvis 200 og 240 hestekræfter, en 2.0 liters benzinmotor med 300 hestekræfter eller en 3.0 liters benzinmotor med 400 hestekræfter. Hele banden kan indstilles med et bjerg af køremodes. Ni er standard, men kan suppleres med fem ekstra. For terrænfeinschmeckerne. De styres via den store 10″ touchskærm i kabinen, og gør simpelthen vognen til en umættelig grovæder, der gnaver sig gennem terrænet.
Det oplever jeg på nærmeste hold her i skoven og på stranden ved Tirsbæk Gods, hvor jeg kører Defenderen hen over høje sten, op over store træstubbe, op og ned af stejle skråninger og gennem det bløde sand ved vandet. Hele tiden med overlegen kontrol over den store vogn fra mit luksuriøse sæde højt over jorden.
Underlaget dikterer hvilket køremode, jeg skal vælge – det gøres ved tryk på den lille køremodeknap under skærmen, som ændrer den digitale temperaturvælger på klimaanlægget til at styre køreprogrammerne – men her slutter de digitale lækkerier ikke. For møder jeg for eksempel en sten, jeg gerne vil køre udenom, er vognen også udstyret med kameraer, som afdækker stort set alle vinkler, og jeg kan derfor holde øje med ikke bare et specifikt område ved højre forhjul, men også det der venter om hjørnet eller er under vognen lige nu. Land Rover har udbygget den “gennemsigtige” motorhjelm, så jeg nu kan underlaget under hele vognen. Det betyder, at jeg nok kigger på en stor lodret motorhjelm på vej over bakketoppen, men jeg kan se alt det, som kommer på den anden side med mit kamera. Det er virkelig sejt – og fedt også at kunne følge de små bølger fra havet, der skyller ind under vognen i strandkanten.
Jeg har kørt på Tirsbæk Gods flere gange før, så jeg ved, at det faktisk er nogle pænt udfordrende spor, jeg ruller Defender igennem. Men jeg tror aldrig, jeg har forceret dem alle sammen så nemt, som i dag. Jovist, tager jeg mig selv i at være så fascineret af elektronikken, at jeg lidt glemmer det lavpraktiske lige udenfor vinduet (sidespejlene er f.eks. ikke på sikker afstand af det store træ i skoven, blot fordi jeg kan se på skærmen at karosseriet er), men så kan sensorer heldigvis advare mig (elektronisk sidespejlsrespons er mig bekendt nemlig endnu ikke opfundet).
Den nye Defender har som sagt en effektiv luftundervogn, som kan øge frihøjden i terrænet – og sågar strækkes yderligere på tå med syv centimeter kortvarigt, skulle bunden sætte sig fast – men også automatisk indrette sig efter farten, så den sænkes, når jeg kører ud på lande- og motorvej. Men faktisk har Land Rover gjort Defender lidt hårdere i konstruktionen for at glæde off road entusiasterne, som gerne vil kunne mærke at de kører bil. Det mærker jeg i terrænet, men ikke når jeg får asfalt under dækkene. Her kører Defender omvendt – og det er unægteligt nyt for netop denne her SUV – både dynamisk og komfortabelt, som man kender det fra de andre og mere luksusprægede modeller fra Land Rover.
Og det er selvfølgelig med til at gøre den nye vogn mere alsidig og mere anvendelig for flere mennesker – til vands, til lands og nuvel ikke i luften, men så i byen. Benhård praktik med gummigulv blandet med digital instrumentering.
Det er måske nok definitivt slut med at sidde og rive rundt i et reduktionsgear, pille vognen fra hinanden og lege Tarzan med en skruenøgle, men det gør som sagt ikke Defender til en dårligere vogn i min bog. Tværtimod er jeg vild med det nytænkte enkle og genkendelige design og den nye form for kompromisløshed i terrænet – også selvom det altså er elektronisk styret og ikke længere manuelt efter gefühl. Personligt ville jeg nok aldrig i min hverdag komme til at bruge de mange forskellige terrængående modes, endsige en brøkdel, som vognen byder på, men det ville ikke være en hindring for mig, hvis jeg altså havde den lille million, som vognen koster. For jeg synes faktisk, at Defender lige nu er det mest attraktive produkt, som Land Rover har på hylderne, og klart det fedeste design jeg pt. har set fra koncernen, netop fordi den både er rå, anderledes og alligevel anvendelig. Den er det britiske svar på G-Klassen, bare meget billigere, og derfor måske i stand til at tiltrække en ny kundegruppe, der ikke før ville røre en Defender med en … nuvel, et kreditkort.
Og yes, nu sluger du måske en lille melankolsk klump der, men sandheden er jo, at Land Rover har haft tre muligheder: at lade den dø eller (næsten det samme) genskabe Defenderen som en ny gammel spand til en lille håndfuld mennesker (der så vil gå og fikse på den i de næste 30 år). Eller forsøge at skabe en vogn, der både indeholder fortidens sjæl og fremtidens teknologi, og derved komme bredere ud og … kunne tjene penge på den rå SUV. Selvfølgelig skulle Land Rover da gøre det sidste. Også selvom det, Gud forbyde det, kan betyde, at det kompromisløse og hårdtslående historiske ikon nu kan ende med at få en “Hellerupfrue” eller to bag rattet.
Land Rover Defender koster fra kr. 868.000,- for Defender 90 og kr. 974.000,- for Defender 110
