Kvantespringeren, Porsche Taycan Turbo S

Foto Malene Raith

Glem bare alt hvad du ved om Porsche. En ny epoke har netop taget sin begyndelse for det hæderskronede tyske sportsvognsmærke, der fejrede 70 års jubilæum i 2018, men bare rolig. Selvom den nye virkelighed vender op og ned på meget, er klassiske dyder stadig intakte. Jeg taler naturligvis om Porsches første fuldt elektriske sportsvogn: den nye Porsche Taycan.

Men lige en advarsel. Er du til gamle spruttende gaderacere, der kan drifte, larme og skal rives i rat og gear, som var det en enarmet tyveknægt, kan du lige så godt lade være med at læse videre. Porsche Taycan vil for dig være en død sild, fordi den simpelthen parerer ordre, som kun en tysker kan gøre. Og lyden? Den er helt væk.

De stramme regler for bilers udledning har tvunget strøm ned i motoren hos stort set alle bilproducenter, der længe har bikset med at finde plads til større og mindre batterier forskellige steder i karosseriet. De fleste nye biler i dag er således mildhybrider, hybrider, plug-in hybrider eller simpelhen fuldt ud batteridrevne. Porsche selv satte et strømkabel til Panamera for første gang i 2013, så de fremadrettet kunne imødekomme miljøkrav og samtidig fortsætte med at lave gedigne baghjulstrukne benzinracere til os andre.

Det er velkendt af det altid afføder ramaskrig, når Porsche skaber en ny model. Eller generelt laver om på noget som helst. Det skete i 2002 da de sendte “kampvognen” Cayenne på markedet, og senere i 2009 da den lange sportslimousine Panamera blev introduceret.

Jeg er normalt ikke til nostalgi. Alt bliver streamet, jeg ser ikke flowtv eller hører ABBA og 90’er hits. Og sorry, men jeg finder faktisk heller ikke gamle biler specielt interessante med deres mangel på elektronik, og deres udprægede evne til ikke at ville starte, når man har allermest travlt. Lige på nær når det kommer til Porsche. Her skal der helst ikke rykkes for meget ved traditionerne, det bedste tidspunkt på dagen er stadig kl. 9.11, og derfor var min første reaktion, da jeg hørte om Taycan, naturligvis bare: nej tak. Der måtte være grænser for, hvad man kunne tage ud af en Porsche. En ting var at det gik glimrende med at skabe nye sporty SUV- og Limousinekarosserier og dermed give køb på 911’erens tidsløse linjer, men at skifte hele drivlinjen? Forget it.

Den vogn var kun skabt for at holde CO2 regnskabet nede, ikke?! Av. Den antagelse kunne ikke være mere forkert. Det indser jeg med det samme, da jeg endelig står overfor for Porsches elektriske bæst: Taycan. For hvad tænker jeg på? Selvfølgelig laver Porsches ingeniører ikke noget halvt eller uigennemtænkt. Og da slet ikke når verdens sportsvognsfanatikere længe har sendt forventningsfulde blikke i retningen af Zuffenhausen efter netop denne vogn, vel? Derfor er her naturligvis ingen hjørnebukkerier, tilfældigheder eller hurtige løsninger. Tværtimod er Taycan måske den mest fuldende Porsche nogensinde. Eller okay, i hverfald mest fuldendte elbil.

Jeg vil ikke hæfte mig for meget ved det strømlinede design, men vil blot fremhæve de sorte detaljer, som elegant danner en lige linje langs siden af vognen fra baglygten hen over dørhåndtagene og ladeklappen frem til skærmen på forreste hjulkasse. Og så kan du naturligvis også genkende en Porsche i dit bagspejl på de fire lys i LED-Matrix forlygterne og Taycan på de lodrette luftindtag i forlængelse af dem.

Størrelsesmæssigt ligger Taycan mellem 911 og Panamera (4,96 meter lang og 1,97 meter bred), hvilket den også ligner en sammenblanding af med den spidse front, langestrakte profil og flabede brede bagende. En slags super sedan. Der er stadig kun to bagsæder, men voksne mennesker kan faktisk være der. Ikke på ferie til Sydfrankrig som i Panamera, men en tur til Odense så. Weekendkufferterne kan ligge foran, men også bag i vognen, hvor den elektriske bagklap åbnes som på en sedan. Og ja, så er her jo altså også bagdøre.

Men mere fascinerende er det nu, at sætte sig ind i kabinen på denne her topudstyrede Taycan Turbo S med de farverige skærme. Porsche har nemlig stort set fjernet alle knapper og lagt funktionerne ind i de trykfølsomme skærme ved og over midterkonsollen. Her kan jeg nemt styre klimaanlæg og sædevarme, tjekke batteri og benytte skrivefelt på nederste skærm, mens jeg blandt andet kan indstille kabinens luftdyser, bilens lyd, infotainment og meget andet på øverste 10,9″ HD skærm. Det, der dog fænger blikket mest er den 16,8″ store digitale instrumentering, som kan konfigureres med blandt andet navigation og G-måler. For jep, det kan denne her vogn altså trykke.

Her er fint med aflægningmuligheder i dørene, midterkonsollen, kopholderne, armlænet mellem forsæderne eller handskerummet, og på GT sportsrattet sidder den klassiske feature heldigvis endnu: køremode knappen. Så jeg kan sætte i Sport og Sport+. For nok er kabinen helt nytænkt, men her er stadig plads til gamle kendinge, såsom Chrono Sport uret midt på instrumentbordet, og tænding til venstre for rattet. Selvom den nu ændret til at være en stor rund knap, der mere fungerer som slukker. For Taycan er såmænd tændt fra det øjeblik, den låses op, og det eneste, jeg behøver gøre, er at sætte i Drive på den lille vippeknap lige under instrumenteringen til højre for rattet.

Og nu er det så, at vognen for alvor skiller sig så ud fra alle de andre i Porsches historiske garage. For den kraftfulde 625 hestekræfters Taycan Turbo S, der med sin boostfunktion har op til 761 hestekræfter og flyve fra 0 – 100 km/t på 2,8 sekunder med lauchcontrol, siger ikke et pip, men triller lydløst ud fra parkeringen med en let summen (det skal den af trafikmæssige hensyn ved lave hastigheder).

Savner jeg lyd, er det naturligvis muligt at slå en kunstig vred V8-lyd til – som Porsche selv kalder den – over højttalerne, men altså … den minder nok mere om vred månebil end V8, synes jeg. Eller som min 9-årige søn begejstret udbryder: “Åårgh, det lyder jo, som når jeg loader min aliengun i Roblox.”

Men det passer faktisk fint til vognen, der trods alt er alt andet end en brølende V8, og jeg kan nemt slå den fra på touchskærmen, så her bliver mussestille igen. Faktisk overraskende tyst. Her er ingen støj fra hverken dæk eller vind. Ej heller, da jeg lige prøver at træde lidt til speederen på motorvejen. Og nær får et hjertestop. Først i overraskelse, så af lykke. For OMG, det er mind blowing, det her!

Som om nogen pludselig suger vognen til sig med en enorm støvsuger. Warpspeed, men helt på mute. Ingen brøl, ingen turbo, der skal trække luft, bare fuld magisk kraft der uden varsel trækker G. Den manglende lyd gør naturligvis også, at man ikke helt kan fornemme farten, og hurtige overhalinger skal laves gelinde. For pludselig kan det gå meget hurtigt, og med Sport Chrono pakken har den nemlig en mellemacceleration fra 80 – 120 km/t på blot 1,7 sekunder.

Den adaptive hækspoiler giver downforce, men helt skørt er nu vognens grip. Alle fire hjul er som limet til asfalten, og når jeg sparker til speederen fra stilstand, griber de øjeblikket fat uden så meget som antydning af spind. Stille, sikkert og fuldstændig overlegent. Batteriets placering i bunden af vognen og dertilhørende vægt spiller utvivlsomt ind her, og selvfølgelig også de brede dæk og firhjulstrækket, men alligevel. Det er helt overjordisk.

Omend også meget jordisk, når man til sidst får lidt kvalme af at trykke G hele tiden. Specielt, når man har fyret vognen af på størstedelen af tilkørslerne til motorvejen. Men det holder man måske op med at gøre, når man har haft sin vogn et længere tid. Taycan Turbo S er desuden udstyret med firehjulsstyring, som gør den forholdsvis store vogn i stand til at lave en 180 graders vending på forbløffende lidt plads. Rundt om sig selv i lyskrydset og tilbage ned på motorvejen igen.

Sportsvognsfanatikerne har sikkert allerede bemærket de gule keramiske Porsche bremsekalibre, men på Taycan pynter de nærmest mere end de arbejder, fordi vognen, ifølge Porsche, motorbremser op mod 90 procent af tiden. Elmotorerne er placeret på for- og bagakslen, og den bagerste udstyret med en to trins gearkasse, der opsamler bremseenergien og sender den tilbage til batteriet. Selvfølgelig har vognen også energibesparende køremode af den blide art, som ikke får mig til at headbange, hver gang jeg slipper speederen. Den officielle rækkevidde er 407 kilometer, men Taycan har ladestik – som en nysgerrig forbipassende forveksler med benzindæksel – i begge sider af vognen, som ved et let touch elegant glider til side og modtage strøm med op til 270 kW, altså lynlades, via ladestikket i højre side. Det kan faktisk give mig 100 kilometer på batteriet på 5 minutter – hvis jeg altså kan finde en lynlader, når jeg skal krydse landet. Og ellers er den klar næste morgen hjemme i garagen.

Styretøjet er stramt og præcist uden at være for fintfølende, bare total kontrol hele tiden uanset, om jeg cruiser, accelererer vildt eller bukker hjørner på snoede landeveje. Luftaffjedringen sørger for, at undervognen føles som et flyvende tæppe, den bliver aldrig for hård, og jeg kan iøvrigt heller ikke mærke, at jeg kører på 21″ fælge.

Porsche Taycan Turbo S er simpelt gennemført luksus, dynamik og perfektion, hvilket ikke bare gør den til den mest fuldendte elbil på markedet, men også den bedste Porsche EVER. Hvis du altså spørger mig. Og så må vi ikke glemme prisen, som nok er høj for almindelige mennesker, men yderst attraktiv for dem, der har lidt mere.

Man kan selvfølgelig også opleve warpspeed i en Tesla Model S P100D med Ludicrous mode, men den tåler ikke rigtig sammenligning. Opsætning, fintuning og udførelse er som nat og dag. Det her er Porsche. Og våbenskjoldet på fronten en garanti for syv årtiers erfaring med dynamiske sportsvogne og gennemgribende gedigent håndværk fra aerodynamikken i lakken til fintuningen af den inderste bolt. Det ses allerede når blikket rammer vognen for første gang, og mærkes når døren lukkes og maskinen vågner. Elektriske biler er kommet for at blive, også som sportsvogne, og med Taycan har Porsche ikke bare skabt et nyt ikon, det hæderkronede tyske sportsvognsmærke har taget et kvantespring for sig selv og for elbilernes image generelt.

Porsche Taycan 4s koster fra kr. 973.000,- Den er dog allerede revet væk og kan først leveres i Danmark igen engang i 2021.

Både Porsche Taycan Turbo fra kr. 1.448.000,- og Taycan Turbo S fra kr. 1.786.000,- kan begge leveres fra efteråret.

Author: Malene Raith

Share This Post On