Pålidelig stillekupé, Kia e-Niro

Foto Malene Raith

“Hov, har du tændt for radioen?” Sønnen ryster på hovedet. “Ok, så tjek lige, om det er min telefon, der ikke er slukket,” kommanderer jeg videre, som vi kører ud ad ringvejen. Men drengen når ikke at åbne tasken, før det pludselig går op for os begge.

Den stemme vi kan høre, er slet ikke inde i bilen, men en mand, der taler i mobiltelefon på cykelstien ved siden af os. Nu er det jo ikke fordi, jeg ikke har kørt elbil før, alligevel har jeg tydeligvis endnu ikke vænnet mig til, hvor stille og ustressende en oplevelse det er, at trille rundt inde i den travle by. Men det er faktisk ikke det bedste, ved den nye elektriske Kia e-Niro.

Nu er det der med strøm og Kia Niro jo ikke helt nyt. Den familievenlige crossover rullede ud på dansk asfalt for første gang i 2016 og var fra start skabt som hybrid. Altså en af dem, der har et batteri, der ikke skal oplades, men opsamler overskydende energi fra kørslen, som så supplerer benzinmotoren undervejs.

Bilen var Kias allerførste hybrid og sat sammen af de to måske mest hypede bilsegmenter i Europa i øjeblikket: crossover og el.

Året efter kom Niro så som Plug-in Hybrid, i daglig tale kaldt PHEV, altså benzinmotor suppleret af et større batteri, der kan oplades ved en ladestander. Og i 2019 kom så endelig den fuldt elektriske udgave: e-Niro.

Men hvor Niro var Kias første hybrid crossover, er e-Niro ikke den sydkoreanske bilproducents første elbil. De har nemlig haft en elektrisk udgave af Kia Soul siden 2014, og derfor allerede høstet mange erfaringer med  batteridrevne biler. Og det kan utvivlsomt mærkes.

Niro har et klassisk crossover look med beskyttelseskanter rundt om hjulkasserne og fin frihøjde. Det er mindre aerodynamisk, men da målgruppen primært er unge familier med behov for plads til børn og klapvogne, der gerne vil køre i byen og nærmiljøet med god samvittighed, gør det mindre. Og fordi der jo ikke er en forbrændingsmotor under hjelmen, har e-Niro ikke nogen kølergrill. Den klassiske “tigernose,” som Kia altså med egne ord kalder grillen, har fået stoppet næsen. Det kan der være forskellige meninger om. Jeg er personligt mest tilhænger af, at man ikke skilter med, at man kører elbil. Det kan jo alligevel (ikke) høres.

Manglende strømlinet design til trods, virker det ikke som noget, der påvirker batteriets rækkevidde. Som i overhovedet.

e-Niro fås med to forskellige batteripakker. En mindre med 136 hestekræfter og en rækkevidde på batteriet 289 kilometer (WLTP) og et større med 204 hestekræfter og 455 kilometer i rækkevidde. Det er den sidstnævnte udgave, som jeg kækt triller af sted i. Interiøret er nydeligt og intuitivt, kørestillingen er behagelig med godt udsyn, og så er jeg vild med automatgearet. Det består nemlig af en drejeknap, som blot vippes i Drive, så er der lydløs afgang.

Da jeg henter vognen, har den 380 kilometer i rækkevidde, men det, tænker jeg snedigt, skal jeg nok hurtigt få i bund, når jeg slipper den fri på motorvejen. Nuvel, det drejer sig kun om en strækning på 15 kilometer, men jeg giver gas, hver gang det er muligt, kan faktisk næsten ikke lade være, for jeg elsker den hurtige respons i elbiler, og kigger så skeptisk på rækkevidden som jeg ruller fra på rampen.

Nu har den så 381 kilometer i rækkevidde. What!?

Det er vist det, man kalder en lovende start. Naturligvis fortsætter det ikke sådan. Jeg får stille og roligt ædt rækkevidden på e-Niro, som forventeligt, men den er til gengæld meget pålidelig. Ikke noget med, at der pludselig ryger 15 kilometer på motorvejen, eller fordi jeg tænder for varmen, radioen eller andet elektrisk.

Og selvom jeg ikke har en ladeboks i min indkørsel (du må naturligvis end ikke overveje at få elbil uden en sådan), er jeg på intet tidspunkt nervøs for rækkevidden. e-Niros rækkevidde holder, hvad den lover, og jeg nyder til fulde den stressfri lydløse kørsel, og friske accelleration (0 – 100 km/t på 7,9 sekunder), som selv uden at sætte i Sport gør mig i stand til at ræse fra de fleste biler. All right, ganske vist kun på den korte bane, men alligevel …

Sådan skal en elbil bare være. Særligt hvis man seriøst ønsker at få folk ud af brændstofbilerne og ind i de elektriske køretøjer. Her er rigelig med plads til familien, komfortable og samtidig underholdnede køreegenskaber til en frisk overhaling, og masser af rækkevidde. Som er til at stole på uanset vejr og vejforhold. 

e-Niro er et stort skridt i den rigtige retning. Eneste indvending sønnike og jeg har, er at byen og medtrafikanterne lærer at skrue ned for volumen. For vi er faktisk nogen, der triller gennem trafikken i en stillekupé.

Kia e-Niro starter på kr. 280.000,- med det lille batteri og på kr. 340.000,- med det store.

Author: Malene Raith

Share This Post On