Langt længere i Nissan Leaf e+

Foto Malene Raith

Ooh, den havde jeg jo lige glemt! Jeg skynder mig at trykke på knappen på midterkonsollen, og mærker fluks, hvordan vognen pludselig bremses markant, når jeg slipper speederen.

Nuvel, nok er e-pedal ikke en nyhed, men ikke desto mindre er det en lækker funktion, som, når man lige har fanget fidusen, gør det muligt at kontrollere fart og opbremsning alene med foden på speederen. Og det er unægtelig rart ved køkørsel inde i byen og desuden godt for rækkevidden på batteriet. Også selvom denne her Nissan Leaf e+ ikke mangler noget som helst på  konto.

Jeg synger lige sangen igen. For det er jo ingen hemmelighed, at Nissan Leaf og jeg kom dårligt start med den første generation Leaf. Den kom på markedet i 2010 og blev intet mindre end den bedst sælgende elbil i verden.

Over 300.000 styks af første generation endte på asfalten rundt om på kloden, og Leaf blev ikke bare Årets Bil i Europa 2011, den blev sågar også World Car of the Year samme år. Det er ret godt gået, omend hånden på hjertet konkurrencen ej heller var særlig stor dengang. Og det var efterspørgslen, hvis vi lige ser bort fra Norge, såmænd heller ikke.

Sådan er det ikke mere. Og faktisk er rigtig meget ikke mere, som det var engang.

For selvom Leaf var verdens bedst sælgende elbil, kunne jeg ikke lide den. Alene fordi jeg syntes den lignede en fladtrykt badeand. At den var udstyret med en “spændende” elektrisk drivlinje kunne på ingen måde opveje det på mig provokerende anderledes design.

Men bemærk jeg skrev: syntes. Nu går det nemlig meget bedre for os, Nissan Leaf og jeg, og det skete såmænd, da den nye anden generation blev lanceret i 2018. Væk var anden til fordel for et langt mere rapt (sorry) og tidssvarende design, der på elegant vis bragte vognen i synk med resten af modelfamilien. Leaf var ikke længere en særling, omend den naturligvis stadig har specielle kendetegn rundt omkring.

For eksempel er der jo ikke huller i grillen, men et cool blåt holografisk gitter med logo, der sidder små diskrete badges på siderne, hvor der heller ikke ses et tankdæksel – strømindtaget sidder under en klap på fronten – og så er der naturligvis ikke nogen udstødningsrør på bagenden. Nedtonet stilfuldt og frit for skingert design, der signalerer, at et elektrisk cirkus er på vej.

Interiøret er lige så nydeligt, intuitivt og let at gå til, og jeg er fan af den flade gearvælgerknap. I stedet for at rumstere en stang frem og tilbage, skal jeg blot vippe mod venstre og skubbe henholdvis op eller ned afhængig af retning. Man får altid lækkert udstyr såsom automatgear og startknap som standard på en elbil, omend drivlinjen selvfølgelig også gør, at vognen prismæssigt starter lidt højere i forhold til brændstofbiler. Og på denne her e+ Tekna får jeg ovenikøbet Nissans behagelige adaptive Pro Pilot system med, så jeg kan slappe af i arme og ben på længere ture eller i elastikkø.

Og så er der er jo det med batteriet.

Den almindelige Leaf har en rækkevidde på 270 kilometer WLTP, men i denne her Leaf e+ er rækkevidden på hele 385 kilometer WLTP og antallet af hestekræfter oppe på 214 stykker. Det er altså ikke ringe. Og det sender den ikke bare fra 0 – 100 km/t på 7,3 sekunder, det gør også vognen behagelig at køre på motorvej i både med hensyn til rækkevidde og fart.

Nu har jeg endnu ikke selv en ladeboks i min indkørsel, hvilket jeg til enhver tid vil råde folk til at anskaffe sig, når en elbil frister, men med så stort et batteri kan jeg næsten køre rundt i min helt almindelige hverdag med smut til byen, indkøb og børnekørsel til og fra skole i en hel uge uden så meget som at kigge på “måleren.” Og særligt med e-pedalen slået til i byen, skal der faktisk en hel del til før rækkevidden begynder at svinde ind.

Dog skal man huske at slå pedalen fra igen, når man skal parallelparkere. I hvert fald hvis man har mit temperament. Jeg glemte det flere gange og blev utroligt irriteret over at motorbremsen hele tiden forhindrede mig i at rulle. Det føltes unægtelig lidt som at træde vande.

Men det er al sammen en vanesag, og selvom den er mere bekostelig, er Nissan Leaf e+ en elbil, der også kan bruges af folk, der kører længere i hverdagen end rundt i byen.

Du kan altså nu vælge din Leaf med et stort eller lille batteri, præcis som man kan vælge motorstørrelse på almindelige brændstofvogne. Derfor er det også vigtigt, at du gør op med dig selv, ikke bare om du vil have en elbil, men også hvad dit behov er. For selvom det er rart med så meget så mulig rækkevidde på vognen, er der ingen grund til at køre rundt med et stort og tungt batteri i hverdagen. For et større batteri koster ikke bare mere, det har også et større CO2 aftryk, vel at mærke allerede inden man sætter sig  ind i vognen og tror, man er miljøvenlig. Og derfor er det altså sund fornuft at vælge elbil efter et reelt kørselsbehov og ikke bare fordi  det er rart med meget rækkevidde. Men er man pendler uden mulighed for at lade på arbejdet, er det altså nu muligt at pendle elektrisk i en Nissan med den nye Leaf e+.

Nissan Leaf koster fra kr. 249.900,- og Nissan Leaf e+ fra kr. 344.300,-

Author: Malene Raith

Share This Post On