Skizofren på den fede måde, Ford Focus ST

Foto Malene Raith

Du ved det måske godt, men jeg glæder mig over det hver gang. For hvis der er noget Ford kan, så er det unægtelig at bygge underholdende gaderæsere. Det være sig en bandit som Mustang eller en frisk GTI udgave af deres helt almindelige personvogne. På Fordsprog kaldt ST og RS.

Sidstnævnte er Fords kraftigste fuld af brøl, firehjultræk og markant styling med en opmærksomhedsskabende spoiler, hvorimod førstnævnte er mere nedtonet og forbrugervenlig morskab. Altså hvis man lige ser bort fra farven på denne her Ford Focus ST, som jeg er ude og bukke hjørner i. 

Ford Focus så dagens lys i 1998 og i dag, tyve år senere, er vi oppe på fjerde generation af den praktiske familiebil, der iøvrigt endte som Årets Bil i Danmark 2019. Utvivlsomt på grund af være dens fremragende køreegenskaber.

Akselafstanden er øget i forhold til forgængeren, så der nu er mere plads på bagsædet, og kabine og instrumentbord ser bedre ud end nogensinde. Designet er blevet skåret til på den cool måde, og selvom jeg (på nær den førnævnte Mustang) sjældent går i bro af lykke over Fords design, så synes jeg, at denne her Ford Focus ST ser knivskarp ud. Måske er det farven, Orange Fury, måske er det helheden mellem det ydre og det indre.

Sportsudgaver introduceres som oftest senere end de almindelige personbiler, og derfor er den nye fjerde generation Focus ST først komme på markedet nu i efteråret 2019. Som sagt skilter ST ikke på samme måde med sit potente indre som RS gør, men kendere, og dem møder jeg en hel del af i den københavnske trafik, er ikke i tvivl, når de ser det lille røde emblem i hønsenetgrillen. Eller den flabede bagende med spoileren og de store afgangsrør.

Og fordi det her er højeste udstyrsniveau, ST3, er der desuden også frække sorte 19” fælge, skarpe LED-forlygter, røde bremsekalibre og Recaro sportssæder i alcantara. Ekstraudstyr som jeg klart ville nappe med for de kr. 30.000,- ekstra, når det store kreditkort alligevel skal op af lommen.

For det lille ekstra pift og de tætomsluttende sportsæder hører sig ligesom til, når man sætter sig bag rattet på en familievogn, der har fået ST behandling, ikke?

Den nye generation Focus ST har 30 hestekræfter mere end forgængeren og altså hele 280 hestekræfter på forhjulene i denne her 2.3 liters EcoBoost benzinvariant, men på trods af det, er det faktisk muligt at køre vognen nogenlunde diskret.

Nuvel, den brummer naturligvis dybt, som jeg starter motoren, men ikke overdrevet eller generende, blot diskret markering. Og det er jeg tilhænger af. Måske er det alderen, men jeg er altså dødtræt af larmepotter, der knalder og brager hver eneste gang, man tænder motoren. Det er ok engang imellem, men som hverdagsbil er det trættende.

Og bare rolig, Focus ST kan skam vise tænder, brøle og sende muntre knald fra udstødningen, men det er først, når jeg trykker på det lille røde S på rattet. Men herinde i byen med bilkøer og cyklister er der altså ingen grund til at køre i raketmode. Nok er det ekstraudstyr, men her er også køremodes til blandt andet regnvejr, ræs og almindelige kørsel.

Standardmode er skam rigeligt sjovt til lige at bukke et hurtigt hjørne, så knægten hujer af glæde, speederen reagerer velvilligt, styretøjet er tilpas stramt og kontant, og de seks manuelle gear glider super smooth. Det kan Ford bare det der, og man behøver på ingen måde være ekspert for at nemt håndtere den friske vogn. Det er blot at trykke start og køre.

Undervognen er selvfølgelig på den hårde side, ikke voldsomt, men heller ikke nænsomt, men det hører sig nu også til, når man har skruet måsen ned i et sportssæde, ikke? Vil man have ultrasoft til popo’en, kan man jo bare vælge en anden bil.

Kedelige hverdagsting, som at køre sønnen i skole, bliver unægtelig til en mere positiv og dynamisk køreoplevelse, når man pludselig får tommelfingeren opad af folk (kenderne) i trafikken. Og når knægten så er sat af, og byen lagt bag mig, kan jeg endelig trykke på knappen. Den røde på rattet. Så starter festen. Styretøjet strammer nu yderligere op, speederen ligeså og omdrejningerne begynder at brøle. Focus ST klarer 0 – 100 på 5,7 sekunder og har en topfart, som jeg naturligvis ikke kommer i nærheden af, på 250 km/t. Med de sjove små knald til følge, når jeg gearer ned. Men måske lige så vigtigt, så er bremserne kontante og effektive.

De gør nemlig, at jeg hele tiden kan kontrollere vognen, også ved højere fart, uden at skulle tage højde for vognen vægt. Focus ST både føles og bremser som var den fjerlet (overdrivelse fremmer forståelsen, ikke?), og det gør hver en køretur til en fornøjelse. Kort som lang. Men altså også fedt, at Focus ST bare kan køre helt almindeligt. Uden pop, brøl og hjulspind. For så kan man altså både brumme farmor roligt hjem, uden at hun genser julemiddagen undervejs, og bagefter returnere kækt til familien i dobbelt tempo. Måske lidt skizofrent, men på den fede måde.

Ford Focus ST fås som denne hatchback, men også som en endnu mere praktisk og familievenlig stationcar og med en 2.0 liters EcoBlue dieselvariant med 190 hestekræfter. Prisen starter på kr. 446.230,-

Author: Malene Raith

Share This Post On