Vidunderlige Wrangler

Foto Malene Raith

Det er en af de der sommerdage i uge 29, hvor hedebølgen for alvor har ramt Danmark. Jeg er hverken i Skagen eller Tisvilde, men blot på vej ind i min lokale Netto, da jeg passerer en lettere opkogt ældre herre, der tydeligvis døjer med de tunge indkøb i den intense varme.

Alligevel lyder der et toneløst: “Den er flot!” som han fjern i blikket går forbi mig, og jeg ved naturligvis straks, hvad han taler om. Den store røde Jeep Wrangler bag mig ligner nemlig på ingen måde de andre biler på parkeringpladsen, og selvom den overhovedet ikke giver mening her i bylivet med køer, trængsel, manglende parkeringspladser og #Klimatosse, så er det simpelthen bare en vogn, der er umulig ikke at knuselske.

Personligt faldt jeg pladask for Wrangler for fire år siden, da jeg kom bag rattet på forgængeren for første gang. Dengang var det mikrobilerne, der dominerede den danske asfalt, og måske derfor var det ekstra befriende at sætte sig ind i en bil, der var så stor, rå og larmende, at jeg skulle passe på ikke at køre hen over de små mobile kuber omkring mig.

I dag ser danskernes vognpark noget anderledes ud, og selvom den nye Jeep Wrangler, som jeg altså nu befinder mig i, pænt meget ligner sig selv, så er der skam sket forandringer, der tager højde for de nye behov. Bare rolig, alt er det samme, bare lidt bedre.

Køretøjets historie går helt tilbage til 1941, hvor Ford og Willys leverede terrængående vogne til den amerikanske hær, som ifølge en af teorierne, gik under forkortelsen GP, “General Purpose,” der i daglig tale lyder som Jeep. Efter Anden Verdenskrig blev vognen udråbt til Freds-Jeep’en, fordi den var behjælpelig for alle lige fra brandvæsen, skovbrug, industri til militær og politi, og “den lille vogn, der var med til at bryde Europas lænker,” blev betragtet som en ægte helt.

I 1945 sendte Willys så de første civile Jeeps på gaden, i 1950 registrerede de ifølge Wikipedia så varemærket, og siden har firmaet skiftet ejere adskillige gange og sendt flere Jeep variationer på markedet. I 2007 fik Jeep Wrangler bagsæde og fire døre for første gang i Unlimited udgaven, omend glæden var kort set med vores øjne. For i 2010 blev bilerne trukket ud af det finanskriseramte danske marked og sidste Jeep officielt solgt. Heldigvis kun til 2014, hvor mærket returnerede. Lige i rette tid til at ramme plet på Crossover og SUV bølgen, der siden er rullet ind over landet.

Den helt nye Jeep Wrangler ligner forgængeren til forveksling (og den gamle originale Jeep naturligvis), og så alligevel ikke helt. Den er nemlig blandt andet blevet lidt rundere i formen, har fået mere tjekkede tågelygter i kofangeren og nye LED-lygter på hjulkasserne. Mindre, men tilpas nye tilretninger, uden at der er givet køb på den autentiske charme.

Til gengæld er Wrangler blevet noget mere luksuriøs i interiøret. Nuvel, lædersæderne er ikke standard, men parkeringssensorerne er, hvilket er pænt fornuftigt, når man kører rundt med kofanger på størrelse med en picnicbænk på fronten og har et reservehjul i bagruden. Vognen har iøvrigt også branchens eneste vandtætte instrumentbord, infotainmentskærm og knapper, og hvis du nu klør dig undrende i håret, så er det fordi, du ikke ved, at man kan pille en Wrangler helt fra hinanden. Væk med tag, døre og sider, og på den nye model er det sågar også muligt at vippe forruden ned, så man kan få luft, hav og mudder lige sylten, når man høvler gennem landskabet. Og så er det faktisk smart, at instrumenterne kan tåle at blive vasket og selvfølgelig er her også en prop i bunden, så man kan lukke vandet helt ud.

Men vær advaret. Denne her vogn er ikke gjort rå for at please urbane trendsættere, den er rå, fordi den har været det gennem gennem årtier, hvilket også betyder, at det er tungt arbejde at pille de enkelte dele af vognen. Og det tager timer at samle den igen. Så glem bare alt om at spille smart i en håndevending. Til gengæld er det også kun frisuren, der tager skade ved et pludselig opstået skybrud.

Gensynsglæden er stor, som jeg træder op på trinbrættet, finder knappen til elruden lige over midterkonsollen præcis som på forgængeren, og sætter mig tilrette bag den store høje motorhjelm og lodrette forrude. Kabinen er som sagt blevet nydeligere, naturligvis er her stadig en seperat skifter til reduktionsgearet, og en stor gearvælger til den 4 cylindrede benzinmotor med hele 272 stærke solide hestekræfter – behageligt løftet og tiltrængt. For nok kan jeg godt lide nostalgi, men jeg tilhører ikke dem, der mener, at alt var bedre i gamle dage, og derfor er det rart med et 8-trins automatgear, en fin infotainmentskærm med navigation og moderne sikkerhedssystemer til at oppe komforten.

At her er masser af plads til albuer, knæ og udstyr er næsten selvsagt, omend den store bagklap med hjulet, der åbner udad, inden man vipper ruden op, på ingen måde praktisk andre steder end derude, hvor der ikke rigtig er andre, Men sammen med den lodrette alt for lange antenne på fronten er det bare noget, som en Wrangler skal have. En del af sjælen og charmen ved den kantede kasse.

Som jeg kører af sted på motorvejen, genkender jeg den massive vindstøj fra de lodrette flader foran mig og rumlen fra de store hjul, men jeg har naturligvis ikke forventet andet. Nuvel, jeg orker ikke turen fra København til Skagen, men Tisvilde vil ikke være et problem. Ud over støjen sidder jeg komfortabelt nok og bliver ikke søsyg i sving, Wrangler skal krænge for at klare sig off road, men det er ikke voldsomt, og jeg føler mig desuden dejligt tryg heroppe i højden bag den enorme kofanger, som også kan bruges til at sidde og nyde solnedgangen på, derude hvor husene og ligusterhækkene stopper. Benzinmotoren er noget mere stille end på den forrige dieseludgave, som jeg kørte i 2015, og det bemærker jeg særligt, når jeg kører i byen.

Men altså … faktisk er der intet ved den her vogn, som er lavet med henblik på livet i byen. Måske på nær p-sensorerne. Jeep var som sagt oprindelig skabt som et kørende arbejdsredskab, og det er Wrangler stadig. En stor, tung (næsten 2,5 ton) og stærk (kan trække sin egen vægt) firehjulstrækker med en brændstoføkonomi på 9,1 kilometer på literen, ifølge de nye korrektvisende normer, der kan slide sig gennem al det, der ikke er asfalt på. Alligevel ville det ikke genere mig at køre i den hver dag herinde.

Og at dømme på mine omgivelser: de positive tilkendegivelser, de vinkende børn og nysgerrige blikke, vil den pudsigt nok være velkommen. Måske fordi Wrangler ikke er lige så pompøs som en Geländewagen eller overgearet som en Hummer. Uanset så var jeg nok vild med forgængeren, men hilser så absolut forbedringerne på den nye Jeep Wrangler velkommen. Kærligheden er kun blevet større, og selvom den måske stadig er helt umulig at retfærdiggøre (som andet end forfængelighed) i min hverdag, så vil da være smart at have på hånden i tilfælde af, at jeg lige pludselig køber en grusgrav, et skovareal i Mols Bjerge, en dyrepark eller et nedlagt militærterræn, ikke?

Den nye Jeep Wrangler Unlimited koster kr. 945.000,-

 

Author: Malene Raith

Share This Post On