Foto Malene Raith
“Jeg kan lige pludselig komme på hundrevis af gummivittigheder,” lyder den kække sms hjemmefra fuld af grinesmiley’er. Argh, for pokker. Jeg slukker telefonen med et lille fnys. Nuvel, det er nu ellers ikke fordi, det skorter på kække ordsprog, når man er på dæktur med drengene, men lige nu forsøger jeg faktisk at koncentrere mig. For lige om lidt skal jeg lave en hård opbremsning. Og nuvel, nok har gummi en hel del med det nye vinterdæk fra Bridgestone at gøre, men i sidste ende er det vejgreb og sikkerhed, det handler om, når man kører af sted på et isglat, vådt og smattet underlag højt oppe i bjergene.
Jeg befinder mig på de sneklædte veje i de italienske Alper, hvor Bridgestone har inviteret til test af deres nye vinterdæk, Blizzak LM005. Eller det vil sige … en hel del af sneen er faktisk tøet og forvandlet til glatte vandpytter fulde af sjap. Ærgerligt, hvis man skal stå på ski, men faktisk blot mere perfekt set i forhold til dansk vintervejr.
For jo, det er efterhånden ikke meget sne, der falder over det ganske land i løbet af en vinter, til gengæld er vejbanen mere eller mindre våd i hele sæsonen, og i det føre er de hårde sommerdæk omtrent ligeså velegnede, som stilletter er til en vandretur i bjergene.
Den japanske dækproducent Bridgestone blev grundlagt i 1931 af Shojiro Ishibashi, som virksomheden da også er opkaldt efter. Oversætter man Ishibashi til engelsk betyder det nemlig: stone bridge. Bridgestone forsøgte sig en overgang med en sideproduktion af motorcykler, men droppede det igen, da konkurrencen var for hård, og lige siden har fokus kun været på dækproduktion til alt, der kan rulle: fra motorcykler til den nu udgående Airbus A380.
Bridgestone ligger i top tre i Danmark, men har gennem mange år skiftedes med blandt andet Michelin til at være verdens største dækprocent. Og i den forbindelse kan jeg ikke lade være med at nævne at en anden dækproducent, kongen over dem alle omend på en anden skala, faktisk ligger i Danmark og producerer flere dæk end de to andre tilsammen. Nemlig … Lego!
Men okay, et dæk er ikke bare et dæk. De færreste tænker måske over det, men det er faktisk et håndværk at skabe et dæk. Udover gummi, olier, svovl og voks indeholder et dæk over hundredvis af ingredienser, foruden at der beregnes på forskellige mønstre, holdbarhed, blødhed/hårdhed, vejrforhold, og så er der designere ind over, som gør dækket lækkert at se på, inden det støbes. Bum. Når vi taler vinterdæk har hårdhed en del at sige. For jo koldere forhold desto blødere dæk, og vinterdæk som sælges i Nordsverige er derfor ikke de samme, som man kan få i Danmark.
Nu bliver det en lille smule langhåret. Det nye Blizzak (Bridgestones betegnelse for vinterdæk) LM005, som dækket hedder, har tre hovedpunkter, der i den rette kombination optimerer dets tilpasningsevne til sne, is, tør og våd asfalt. På ydersiden (skulderen) sidder lamellerne, som forbedrer vejgrebet og bider ekstra meget fat i sne og is. De har nu fået en smule zigzagmønster og flere elementer, der går på tværs af køreretningen, som også hjælper ved bremsning. I midten af dækket er der store åbne riller, volumen af disse er øget en smule på det nye dæk, hvilket er godt for pakning og komprimering af sne i dækket. Det giver nemlig ikke bare bedre vejgreb, men også – slå ørene ud – bedre bortledning af vand.
Sidst, men ikke mindst, er der den såkaldte compound. Blandingen. Dækkets compound har et højt indhold af silika, som sørger for at det bevarer sin blødhed selv ved meget lave temperaturer, så det kan gribe fat i selv de mindste ujævnheder, der er på glatte flader. Dæk udvikles i dag i et virtuelt miljø, der forudsiger resultatet med 95 procents sikkerhed. Resten testes rundt om i verden på forskellige typer underlag og varianter af is, sne og vinter. For igen. Dansk vinter er ikke den samme som svensk eller norsk vinter.
Glatbanetests har vist, at der i sving ved 90 kilometer i timen kan være op til 4 meters forskel i radius på det bedste og det dårligste dæk i klassen. Det gør altså forskellen på, om man havner i den modsatte kørebane. Og husk lige, at vi stadig taler vinterdæk. Forestil dig, hvad der så sker på sommerdæk.
Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg selv ikke rigtig har interesseret mig for dæk. De skulle jo bare være der, ikke koste for meget og helst ikke være flade. Men der er bare lige noget andet. For når man har nået en alder, hvor man får børn og køber ny bil, er det altså noget hovedløst pludselig at blive fedtet med dækkene. Nye biler er i dag støjisolerede og optimerede til at køre så komfortabelt som muligt. Men med billige dæk er det arbejde gået fløjten.
Og så er der lige det med sikkerheden. Specielt, når man ikke er alene i bilen.
Det afprøver vi her i sne og sjap i de italienske Alper. Og helt uden at være den store dækørn, kan jeg altså mærke forskel. Måske ikke i forhold til de nærmeste konkurrenter i klassen, men i forhold til at stå fast i et føre, som jeg selv med mine vinterstøvler (og nej ikke slang for dæk, men mine sko på fødderne) har svært ved at holde balancen i.
Vi laver først en bremsemanøvre ved 50 kilometer i timen på sne, og nuvel, bilen glider naturligvis i sneen, men ikke meget, og ikke mindst så – og det er her, jeg bedst mærker forskel – sætter bilen let i gang igen. Ikke noget med at stå og skøjte på stedet til dækkene får fat, de har fat fra start.
Specielt da jeg holder stille på vej op ad en snehvid bakke og skal sætte i gang igen, bliver det rigtig tydeligt. Dækkene bider fat i underlaget, og trækker mig straks videre. Det kan så godt være, at jeg i fuld fart rundt om et hjørne overser et skilt, der skal gøre det ud for en fodgænger på vejen, men selv da, stopper vognen pænt hurtigt, som jeg lidt sent laver en katastrofeopbremsning.
Jo, jo, naturligvis er bilerne udstyret med både firehjulstræk og antispin systemer, men det er de sådan også, når jeg somme tider laver hjulspind for grønt i regnvejr om sommeren. Eller med mine helårsdæk i efteråret. Der er forskel. Og sommerdæk er altså no go om vinteren. I de grelleste tilfælde kan de fordoble bremselængden og er ganske enkelt ikke egnede ved temperaturer under 7 grader. Der er lovgivning om den slags i andre lande, omend jeg ikke er fan af det. Lad nu bare folk tænke sig om selv.
Og det lader det heldigvis til at danskerne også kan. I hvert fald viser tal fra Dækimportørforeningen, at kun 11 procent af befolkningen kørte på sommerdæk eller forkerte dæk i januar 2018 mod over 19 procent i 2011. Udviklingen går i rette retning, så ingen grund til bureaukrati og retsindstandser her.
Prisen for det nye vinterdæk fra Bridgestone afhænger naturligvis af biltype og hjulstørrelse, men i forhold til de billigste kinesiske dæk kan de være op mod 50 procent dyrere. Til gengæld kan du være sikker på, at de holder længere, kører bedre og optimerer den køreegenskaber og komfort, som du har betalt en masse penge for i din bil.
Er du i tvivl om, hvad du skal vælge til netop din bil, så spørg forhandleren, hvor du købte den. Og hvis du alligevel overvejer at købe fire billige vinterdæk til familiebilen, så tænk lige over det her næste gang, du flyver på ferie med familien: Ville du være tryg, hvis flyselskaberne gjorde det samme?
