Modtag PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, så snart det udkommer tryk her!
Foto Malene Raith
“Er der bjørne?!” spørger jeg pludselig opmærksom.
“Ja, da! Vi har rigtig mange brune bjørne heroppe. De spiser ca. 80.000 elge og elgkalve om året, særligt når de lige er kommet ud af deres hi,” forklarer manden og så går det ellers løs med svenske bjørneanekdoter. Glup. Jeg skæver ud på sneen. Er det egentlig ikke ved at blive varmere? Jeg mener, nok er det – 15 grader udenfor, men det er immervæk 12 grader varmere end i går. Ved nærmere eftertanke beslutter jeg at blive herinde i varmen og undlader at gå ud for at kigge på den småbarske stationcar, der står og glitrer i aftensneen ved skovbrynet.
For nok er den nye Volvo V60 CC skabt til det her: kulden, isen, de dybe snespor og lettere terrænkørsel i vildmarken, men det er jeg altså ikke. Og da slet ikke ved tanken om en proteinsulten bjørn, der kunne begynde at få forårsfornemmelser.
Jeg befinder mig i Luleå, Nordsverige, lidt over hundrede kilometer fra polarcirklen, hvor Volvo har inviteret til testkørsel af den nye Volvo V60 variant Cross Country i et brutalt fastfrosset islandskab. For Volvo har ikke bare lavet en robust ny variant af den store familievogn, den kan faktisk også mere end bare se godt ud, og nårh, ja rumme familien. Det vender jeg tilbage til om lidt.
For det er ingen hemmelighed, at Volvo har selvtilliden i orden i disse år. Gennembruddet kom tilbage i 2014 med introduktionen af den nye designlinje i form af XC90, der lukkede munden på alle skeptikere om Volvos fremtid. Siden er det gået i en retning: Op. 2017 var nok et rekordår, men det er såmænd nu overgået af 2018, hvor Volvo sendte 642.253 friskbyggede vogne på gaden, med et driftsresultat på godt 10 milliarder kroner.
Som sagt er det en Cross Country version af den nye Volvo V60, der har lokket mig hele vejen op i nærheden af grænsen mellem Sverige og Finland. Første generation V60 blev præsenteret i 2010, og den nye anden generation landede på dansk asfalt i sommeren 2018. Og satte dermed sidste søm i kisten på den oprindelige herregårdsvogn: Volvo V70. Anden generation V60 er nemlig skabt på samme platform som stort set hele den nye Volvo modelfamilie, og nok er den en kortere lillebror til V90, men har faktisk længere akselafstand end V70, som dermed må forlade familien til fordel for sin ambitiøse lillebror.
Den nye V60 fremstår i sig selv knivskarp og velformet, som nye modeller jo har for vane at gøre, men linjer og virkemidler bliver bare yderligere forstærket på den terrængående V60 Cross Country blandt andet takket være øget frihøjde og beskyttelseskærme over hjulkasser, på front og bagenden. Og her er altså ikke tale om lidt plastik og et hævet forsæde, som skal fremme salget af en dyrere modelvariant. Volvo V60 CC ser robust ud, fordi den rent faktisk er robust.
Forlygterne på V60 er trukket en smule ud mod grillen for at få den til at fremstå bredere, og det virker ekstra godt på V60 CC, dels fordi vognen har den elegante gnistrede grill, og dels fordi den altså er hævet med 6 cm og fremstår mere butch. Og kig lige nærmere på de beskyttelsesskærme. De hverken ser eller føles som en billig gang plast, der er limet på i forsøg på et off road look, men indgår helt stilrent og elegant i vognens linjer på både front og bagende med en smuk og gennemtænkt linjeføring.
Jo, jo, det hjælper da også på det terrængående look, at vognene her i Sverige er udstyret med pigdæk.
Jeg genkender naturligvis interiøret fra V60 med den store infotainmentskærm, hvor jeg fluks indstiller kabine, sæde og ratvarme til max, da jeg sætter mig ind bag rattet af vognen. Startknappen og rulleknappen i midterkonsollen er ej heller ny, men det er et af køreprogrammerne, som kommer frem på infotainmentskærmen, når jeg ruller. For ud over firehjulstræk er Volvo V60 CC også udstyret med et off road program, som optimerer vognens evner i terrænet, men allerførst skal jeg prøve at håndtere den på en glat bane midt på isen ud for Luleå.
Og det er altså en noget uvant fornemmelse at køre bilen hen til havnen, forbi alle bådene, videre ned ad slisken, som man normalt søsætter båden med, og ud på det frosne hav.
Men der er selvfølgelig ingen ko på isen, som man siger, et sted hvor frosten sætter ind i november og fastlåser alt i tocifrede minusgrader frem mod slutningen af april. Havisen er da også ca. 60 cm tyk, og her på isbanen er den endnu tykkere, fordi sneen ikke isolerer den. Der er med andre ord intet at frygte ved at give gas ud ad den bugtede hvide bane og mærke, hvordan den store stationcar reagerer. Først ved små skarpe sving ved lavere fart og så ved større i høj fart.
Og det overrasker mig en hel del. For jeg glemmer fuldstændig, at det faktisk er en længere familiebil, jeg styrer rundt i svingene. Den føles ganske enkelt meget let og kompakt, og jeg har hele tiden kontrol over hele vognen, når jeg kører sidelæns. Kommer bageneden lidt for langt rundt ud, retter jeg den let ind med speederen og rolige bevægelser på rattet. Selv med ESC slået fra. Nuvel, selvfølgelig har firehjulstrækket og pigdækkene noget at sige, men det er vel også pointen. At vognen ikke er nem at slå ud af kurs.
Efterfølgende kører jeg ind på land igen for at teste Off Road køreprogrammet, hvilket involverer en stejl skrænt og ingen fødder på pedalerne. Programmet har nemlig indbygget Hill Decent, et system, der automatisk selv holder på og bremser vognen på vej ned af stejle nedkørsler. Alt jeg skal gøre, er lade være med at gøre noget. Som du kan se i filmen (nederst) kan Volvo V60 CC desuden køre sidelæns på stejle ramper og forcere bump og dybe huller uden problemer.
Jeg slutter af med at køre en lang tur mod nord. Op mod Jokkmokk, der markerer polarcirklens begyndelse, i noget, der minder om en snestorm. Ja, ja, man er vel dansker. Naturligvis fungerer baneassistenten ikke på de hvide veje, men jeg sætter den adaptive cruisecontrol til, så jeg ikke behøver at bekymre mig om fartkameraerne, der selvklart er adskillige af langs de øde veje.
Selvom underlaget er af den ubehagelige blanding af sne, is og delvist blottet asfalt, som jeg absolut aldrig bliver fan af at køre på, ligger vognen hele tiden roligt og fast på den hvide vej. Ingen slinger i valsen, ustabilitet eller skred. Ej heller, da jeg tager mig sammen og overhaler den lange lastbil med tømmer. Bare 25 grader i kabinen, et lunt sæde og ro til at nyde det vilde hvide landskab, mens automatgearet kører den smukke V60 CC gennem de otte trin.
I Danmark har jeg flere gange smilet af Volvos nyeste tilføjelse til sikkerhedssystemet, der ikke bare registrerer biler, cyklister og fodgængere, men nu også store dyr. Schæfer, har jeg nemlig hidtil tænkt og grinet lidt for mig selv. Nu bliver nytilføjelsen ganske anderledes nærværende. For den mest almindelige årsag til ulykker i Sverige er påkørsel af dyr. Og lige her findes de altså i flokkevis. Efter sigende. For nuvel. Jeg møder hverken bjørn, elg eller rensdyr på min køretur mod nord bag rattet på den komfortable, terrængående og gennemdesignede Volvo V60 Cross Country. Det nærmeste jeg kommer, er en mand. Der er ude at lufte sin schæfer. Og det er hverken bilen eller jeg bange for.
Volvo V60 Cross Country er ude hos forhandlerne nu, prisen starter på kr. 615.000,-
Modtag PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, så snart det udkommer tryk her!
