Støjfri flyder, Ford Mondeo Hybrid

Modtag PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, så snart det udkommer tryk her!

Foto Malene Raith

“Nåhm, så tager jeg på patrulje, høh, hø …” siger jeg fjoget, griber bilnøglen og rejser mig fra bordet. Ja, ja, jeg ved godt, at jeg hænger lidt fast i fortiden, men en hvid Ford Mondeo signalerer nu altså stadig en lille smule færdselsbetjent i min verden. Og at dømme på folks adfærd i trafikken omkring mig er jeg ikke den eneste. Aldrig har jeg oplevet så mange vågne op i midterbanen og pludselig huske at holde til højre, som når jeg nærmer mig med mine onde LED lygter. Eller tage farten af og skifte til mistænkelig pæn kørsel.

Åh, man skulle være et bæst, hvis man ikke fandt det underholdende, men faktisk egner lige præcis denne vogn sig næppe som politibil. Hvis den altså skal give mening. For grunden til at jeg overhovedet er ude at køre den, er fordi, at den er ny. Altså i sin drivline. Den metallicglimtende hvide Ford Mondeo er nemlig en hybrid.

Den nuværende generation Ford Mondeo kom på gaden herhjemme i januar 2015. Den store komfortable firmabil så knivskarp ud med sine rene linjer, LED-lygter og den markant lodrette grill, der gjorde den både bidsk og dynamisk at se på. Jeg kunne lide designet dengang, og det holder efter min mening absolut endnu her små fire år senere, hvor den allerførste hybrid udgave så i synk med de nye motortendenser, er blevet introduceret.

Som bilproducent handler det i høj grad om stigende miljøkrav i dag, og de bliver mere og mere imødegået med enten rene elmotorer eller elmotorer som supplement til benzinmotorer. Og det er naturligvis sidstnævnte, vi er ude i med Ford Mondeo Hybrid, som dog ikke har et stort batteri, der kan oplades ved en lader (plug-in hybrid), men et mindre, der opsamler energien, fra bremsning eller trillen. Batteriet driver elmotoren, som selv slår til og fra alt efter kørsel, og enten driver bilen frem alene eller supplerer den specieltudviklede 2.0-liters benzinmotor (op til 135 km/t). De to motorer giver samlet vognen 187 hestekræfter.

Det mindre batteri holder vægten på den i forvejen store vogn nede, og faktisk fungerer kombinationen rigtig godt på Mondeoen. Jeg mærker det straks, som jeg trykker start. Ingen lyd. Batteriet er fuldt opladet, og det betyder, at jeg kører på ren el til at begynde med. Og det er altså en lækker fornemmelse at trille lydløst af sted i en vogn som Mondeo, også selvom det kun varer, til jeg trykker speederen i bund for at nå ud i hullet i myldretidstrafikken. Så starter benzinmotoren nemlig, og den får godt med omdrejninger takket være CVT-gearet. Nuvel, det er så ikke en lyd, man skal gå for meget efter, når man kører hybrid, for laver man mange af den slags manøvrer, er hele ideen selvfølgelig gået fløjten. Heldigvis falder motoren til ro i samme øjeblik, jeg tager farten af og stilheden falder fluks over kabinen på ny.

Vil man optimere, skal man jo køre pænt, og i displayet foran rattet kan jeg følge med i mit forbrug, samt se hvor meget strøm, der er tilbage på batteriet. Det laver nemlig en lille mavedans, når jeg opsamler energi, og det gør jeg faktisk overraskende meget. Overraskende, fordi jeg ikke er verdens mest tålmodige bilist og tit får tømt hybrider for strøm på allerførste køretur. Det når jeg slet ikke, mens jeg testkører Ford Mondeo.

Tværtimod lykkes det mig at bremse og rulle ekstra energi tilbage i batteriet med det resultat, at jeg kan nyde endnu mere af den lydløse kørsel, når jeg roligt triller i kø i byen eller rundt i et parkeringhus. Så slår benzinmotoren nemlig fra, og det er altså fedt. Ikke fordi jeg føler mig god og hellig i miljøets tegn, men fordi det bare er en lækker ustressende og flyderagtig fornemmelse at bevæge sig rundt i trafikken på.

Mondeo er i forvejen en komfortabel firmabil med plads til familien på bagsædet, samt alt hvad man behøver plads til i bagagerummet, men den lydløse kørsel topper ligesom komforten af. Også da jeg kører på motorvejen, hvor vognen cruiser behageligt af sted uden at give mig batteri- eller omdrejningsstress. Igen handler det selvfølgelig om at køre pænt, men bemærk, pænt, ikke langsomt. Holde en jævn hastighed og lade være med at lave arrige overhalinger.

Jeg sidder behageligt i mit sæde med fint overblik over trafikken, og instrumentbordet er enkelt og nemt betjent. Der følger en hel del lækkert standard udstyr med Mondeo Hybrid, såsom nøglefri betjening der gør, at jeg ikke behøver lede efter bilnøglen mere, men bare kan lade den synke hen i mørket i tasken, bakkamera med rearcrosstraffic, der advarer om trafik fra siderne, når man bakker, her er 2-zoners klimaanlæg, regn- og lyssensor m.m. og så gemmer der sig også en betjent i elektronikken.

Som skælder mig pænt ofte ud, når jeg ikke bremser i, hvad han finder, ordentlig tid, og faktisk også en enkelt gang gør det for mig. P-sensorerne reagerer også når en bus eller lastbil bliver for nærgående i banen ved siden af mig, og jeg skal slet ikke prøve på at skifte bane uden at blinke – så får jeg nemlig med den aktive banenassistent at bestille. Det hele er naturligvis sikkerhedssystemer, det sørger for at holde mig på stikkerne – og i live – og på dage, hvor jeg er lidt mere touchy end vanligt, kan jeg vælge at slå et par stykker af dem fra.

Men udover hvor godt det føles at køre hybrid, så giver det altså god mening, at Mondeo nu fås med den nye type drivlinje. Det kan godt være, at vognen ikke er optimal at sætte efter fartsyndere i, til gengæld kan man nyde en komfortabel firmabil med et flot brændstofforbrug uanset om det er i stangtrafikken hver morgen eller på længere ture på tværs af landet. Og mangler man underholdning, kan man jo passende muntre sig med at iagttage reaktionen i trafikken, når den hvide Mondeo kommer rullende.

Ford Mondeo Hybrid koster fra kr. 329.890,-

Modtag PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, så snart det udkommer tryk her!

Author: Malene Raith

Share This Post On