Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, så snart det udkommer tryk her!
Foto Malene Raith
Selvkørende biler er næppe en nyopfindelse. Teknologien bliver mere og mere forfinet, og de fleste nye vogne indeholder efterhånden en eller anden form for selvkørende element. Udviklingen går stærkt, problemet er bare at dem, der skal have glæde af det, ikke rigtig kan følge med.
Vi mennesker er nemlig ikke ovenud begejstrede for forandringer, man ved jo trods alt, hvad man har og er tryg ved det, så vi står på vores rat, som man siger, og er ikke nemme at få til at slippe det. Derfor er Volvos nye tanke og tilgang til førerløs transport ekstra spændende. De kalder konceptet for Volvo 360 C (nemlig, C for Concept). Det er ikke en trussel mod din ret til at køre selv, men et alternativ. For eksempel til korte flyveture. “Airlines on wheels” som de kalder det.
Det er derfor at Skeptikeren er blevet inviteret til Volvos designafdeling i Göteborg. For at tage dette nye interessante fremtidsscenarie fra den svensk/kinesiske bilfabrikant i selvsyn. Og selvom jeg har munden fuld af spørgsmål, som der endnu ikke findes svar på – infrastruktur, tidslinje, hvem, hvad og hvornår – må jeg fluks indrømme, at fremtidsvisionen Volvo 360 Concept hurtigt går under huden på mig med sine sympatiske, overbevisende og utroligt tillokkende elementer.
Selve konceptbilen 360 Concept er resultatet af halvandet års arbejde. Den store vogn, eller som Volvo kalder den: den venlige gigant, er baseret på den velkendte Volvo XC90 omend Thors Hammer i forlygterne er trukket sammen til et langt lysende bånd på fronten på den cool og spacy nye version. Konceptbilen har samme længde og samme højde som XC90, men hjulene er rykket helt ud i hjørnerne for at give mest mulig plads i kabinen. For der er jo ikke længere forsæder og chauffør i en fuldt selvkørende elektrisk bil.
360 Concept er spækket med teknologi, som gør, at passagererne kan lave alt mulig andet end spilde tiden på den lange køretur fra for eksempel København til Århus, men lad os starte udenfor kabinen. For det er jo Volvo det her, så sikkerheden for alle – inde som udenfor vognen – skal naturligvis være i top.
Og hvordan forbereder man så resten af trafikken på selvkørende biler? Det gør man selvfølgelig ved at forberede de selvkørende biler på trafikken. Derfor er der i Volvos sikkerhedsafdeling ansat psykologer, som studerer menneskelig adfærd og ikke mindst kropssprog. Sidstnævnte er nemlig universielt, alle kan forstå det og er noget vi lærer at aflæse hos hinanden helt fra barnsben af. Det kinematiske kropssprog – også kaldt bevægelseslære – forhindrer os for eksempel i, selv uden øjenkontakt, at støde ind i hinanden, når vi går på trange strøg, i stormagasiner og på fyldte gader, og det sprog kan Volvo 360 C tale.
For den venlige gigant skal jo kunne sluses ud i en verden, hvor der stadig befinder sig motorcyklister, manuelt kørte biler, fodgængere og cyklister, og derfor skal den kunne forstå at omgås det hele. Det er ikke bare en ny tilgang, den er også meget sympatisk. For endelig handler det ikke om enten eller, men om både og. Plads til de selvkørende og dem, der selv vil køre.
Af heraf kommer også navnet 360. Bilen orienterer sig nemlig hele vejen rundt om sig selv via et teknisk lysbånd, der aflæser og kommunikerer med omgivelserne via lys og lyd. For eksempel udsender vognen en rolig pulserende brummelyd, som en sovende T-Rex, der betyder, at vognen er aktiveret, og snart foretager sig noget.
Båndet skifter så farve, og vognen kommer med en ny blid bankelyd, lidt som en pukkelhval, der går op i hastighed, som hjulene begynder at rulle. Dermed indikerer den, at vognen har sat i gang, så fodgængere der ikke kigger direkte på den ved, hvad der foregår. Båndet skifter desuden farve undervejs, som en slags øjenkontakt til trafikanterne, der viser, at den eksempelvis har set den cyklist, som den overhaler, og går nogen ud foran giganten, sender den i første omgang et ultralyd signal ud, som kun rammer personen foran den. Reageres der ikke, følger der så en højere og mere hørbar advarsel. Igen sympatisk, der kun sætter gang i hornet, hvis den er helt gal. Jøsses, hvor bliver der stille i de italienske storbyer.
Men det bedste venter selvfølgelig inde i kabinen. For jeg elsker simpelthen tanken om, at man kan få arbejde fra hånden eller bare læne sig tilbage med en film eller bog, når man “hænger på bugten” (sidder i kø på Køgebugt motorvejen) i stedet for bare at sidde og glo ind i bagenden på en anden bil. Og selvom man er nok så glad for at køre selv, så er det bare ikke alle lange køreture/korte flyveture, der er lige spændende. Slet ikke, hvis man tænker på hvad alternativet i Volvo 360 C frigiver af resourcer til udnytte tiden anderledes effektivt.
Volvo 360 C er ikke tænkt som et privat ejet køretøj, men noget man tilkalder ved behov. På halevingerne sidder der et nummer, som man kan tilkalde og så ruller en rengjort og klar vogn op ved hoveddøren. Volvo har tænkt den til at kunne imødekomme fire forskellige slags scenarier: et rullende kontor med plads til fire, mad på køl, bord og kaffemaskine, en afslappende og ustressende køretur for to med plads til bagage, ro og nedrullede gardiner, en party bus med kold champagne, lysende loft og lækker lyd eller en sovekabine udstyret med seng, underholdning og en skuffe med frisk morgenmad ved solopgang.
Hah, der vågner skeptikeren endelig op, for man vil aldrig få lov at ligge ned i en bil ever! For hvad så med sikkerheden!? Men jeg når slet ikke at stikke til det, før Lotta Jakobsson, leder for Volvos sikkerhedscenter, trækker et hvidt tæppe frem. Tæppet, som man trækker over sig, når man skal sove, vil ikke bare kunne regulere kulde og varme, det vil også indholde seler, som vil stramme til rundt om den sovende passager i tilfælde af en hård opbremsning. Bum. Skeptikerens mund er lukket. Og efter et afsluttende besøg ind i den nye selvkørende rejseform via virtual reality har jeg overgivet mig. Det er slet ikke så usandsynligt et fremtidsscenarie det her.
Nok er teknologien endnu ikke helt færdig, og det er da slet heller ikke sikkert, at det endelige resultat ser ud, som Volvo 360 gør i dag, når politikere, infrastruktur og samfund engang er klar. Men uanset hvad, er der ingen tvivl om, at den 100 procent selvkørende teknologi rykker tættere og tættere på. Jovist, går den teknologiske udvikling meget hurtigere end infrastruktur, men Volvo påstår heller ikke, at 360 Concept vil være hurtigere end et fly. På ingen måde.
De påpeger såmænd bare, at man med den nye selvkørende transportform vil kunne bruge sin tid på bedre oplevelser end al bøvlet man skal gennem for at tage en kortere flyvetur. Og det kan jeg kun give dem ret i. For fra jeg forlod min hoveddør i København til jeg stod ved hotellet i Göteborg gik der tre en halv time. Samlet fik jeg i den tid ro til at arbejdet i ca. 30 minutter. Men var en Volvo 360 derimod rullet op foran min hoveddør, havde situationen været en anden. For så kunne jeg straks hælde en kom kaffe op og arbejdet effektivt i samtlige tre timer, som det tager at køre til Göteborg. Helt uden at skulle slæbe kufferten til stationen, høre på mobilsamtaler i toget, stå i kø ved både security og fly, lytte til sikkerhedsinstrukser, muntre samtaler og barnegråd i flyet eller nogen af alle de andre forstyrrelser, som er en naturlig del af at opholde sig i det af offentlige rum. Kald mig bare asocial, men jeg napper altså den Volvo.
Og selvom evolution kun sker gradvist og den venlige gigant fra Volvo måske aldrig kommer ud på vejene i nuværende form, er det langt mere sandsynligt, at dele af dens teknik, filosofi og kropssprog før eller siden finder vej til de nye Volvoer. Og dermed også til dig, mig og alt det andet indenfor en 360 graders radius.
Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, så snart det udkommer tryk her!
