Modtag PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, så snart det udkommer tryk her!
Foto Malene Raith
“Du skal lige se denne her feature,” forklarer manden og trykker på knappen, der får en trækkrog til at folde sig ud under vognen. “Så kan du lige køre over på genbrugsstationen med haveaffaldet. Og har du mange indkøbsposer med, kan du trykke her …” En ny knap får bagagerummet til at sænke sig.
Haveaffald? Indkøb? Fraværende fornemmer jeg, at jeg nok skal engagere mig lidt mere, men det er bare umuligt at samle tankerne lige nu. Ikke fordi, jeg ikke synes, at det er smart, men der er bare noget andet, der fuldstændig stjæler fokus lige nu. Jeg har nemlig lige været en tur bag rattet på den nye brutale Lamborghini Urus, og den oplevelse har blæst mig helt bagover.
“Har du kørt Lamborghini før?” bliver jeg spurgt, som jeg et par timer tidligere gør min entre i den luksuriøse vogn. Svaret er nej. Nok har jeg prøvet at sidde bag rattet på adskillige sportsvogne gennem årene, men eftersom jeg med mine 185 cm. ikke er i stand til at dreje på rattet i en Lamborghini for mine knæ endsige løfte fødderne fra pedalerne, har jeg ikke vovet at gøre andet end det. Sidde.
Og måske er det en af grundene til, at Lamborghini mærker, at det nye brutale medlem af den pretigefulde italienske familie henvender sig til kvinder. Altså … personligt synes jeg jo, at Lamborghini altid har gjort det, for man skal da være lavet af sten, for ikke at falde for en supervogn, men ok. I get it. Urus er jo selvfølgelig lidt mere familie-minded og en form for praktisk Lamborghini, og det er jo altså ord, som normalt ikke plejer at stå i samme sætning.
De bilglade læsere ved det selvfølgelig godt, men vi tager den lige igen. SUV’er nemlig et segment i voldsom stigning i disse år, og enhver bilproducent med bare nogenlunde respekt for at tjene penge har efterhånden også lavet minimum en udgave. Også de mærker som traditionelt ikke har været kendt for at lave store praktiske vogne.
Et par glimrende eksempler er Porsche og Jaguar, der nok fik klø af forargede fans, da de lancerede deres første SUV’er, men ikke desto mindre efterfølgende fik stor succes med henholdsvis Cayenne og F-Pace. Og derfor skal ellers kompromisløse Lamborghini naturligvis også have en til at lokke kunderne ind i butikken. Bentley Bentayga og Maserati Levante skulle jo nødig løbe med alle kunderne, for slet ikke at tale om arkefjenden Ferrari, der skam også er på vej med en.
Urus betyder urokse, og med tanke på logoet på fronten af vognen, er det navn næsten for oplagt, uden at vi behøver vi lægge mere i det. Og selvfølgelig er Urus ikke bare en SUV. Det er SSUV – med et ekstra S for Super. Nok er den bygget på samme platform som Bentayga og Cayenne, det er jo trods alt Volkswagen, der trækker i trådene, men den ligner præcis det, den skal: en Lamborghini. Måske ikke med samme elegance som hidtil, men det er brutalitet jo sjældent i størrelse XL. Som en langbenet homo sapiens blivet det et tak herfra.
For der er masser af plads til bentøjet både på forsædet bag det store tykke læderrat, men så sandelig også på bagsædet i den luksuriøse læder kabine, hvor blikket øjeblikkelig fanges af den overdådige midterkonsol med Lamborghini missillauncheren i centrum. Er man til knapper og gadgets er det her himlen.
Jeg vipper den røde klap op, trykker start med et skønt brøl til følge, sætter i Drive via venstre paddle på rattet og triller ud fra parkeringspladsen. Pudsigt nok synes jeg umiddelbart ikke, at Urus føles vanvittig stor at manøvrere rundt med, men bare rolig, det er den. Det finder jeg ud af, som jeg passerer en Porsche Macan, der pludselig virker utroligt lille.
Urus er udstyret med en stor køremodeskifter a la motorbåd, der naturligvis kun taler italiensk. Her i byen forbliver jeg dog i Strada. Det er det komfortable køremode uden for meget brøl, nuvel, nok er det V8, så det buldrer altid lidt, men dog med måde. Naturligvis kan vognen også køre i både Sport, og uha, det vender jeg tilbage til, og Corsa (jep, bane) foruden Sabbia, Terra og Neve. Sand, jord og sne. Og selvom en Lamborghini hidtil mest har kaldt på Corsa som det naturlige mode, er det nu altså muligt at tage sin SSUV med i mudderet eller ud i ørkenen.
Bakgearet er den store sorte vippeknap i midten, P knappen sidder nedenunder, og det kræver altså unægtelig lidt håndkontrol for en Lamborghini rookie som jeg, at finde de rette knapper, når jeg skal lirke vognen på plads til foto ude på molen ved Toldboden. Til gengæld kan jeg se alt rundt om vognen med bakkameraet.
Da jeg er færdig, hyggebuldrer jeg ud af byen igen. For nu skal jeg have det lidt sjovt. Og det starter sådan set allerede i tunnelen på vej mod motorvejen. Her vipper jeg nemlig i Sport, så gearet fluks går ned og omdrejningerne op med det vildeste rabalder til følge. Uroksen brøler med en dyb resonans, der nok er svær at sætte ord på, men minder mig om lyden fra en motorbåd for fuld skrue. Og det knalder og brager så dejligt i udstødningen, når jeg tager farten af igen. Åh, endorfiner i mit blod – og smil fra øre til øre.
Jeg ruller ud på motorvejen, mens jeg holder øje med min fart. Denne her fantastiske kleppert kører nemlig så behageligt og overlegent, at jeg slet ikke kan fornemme farten. Urus accelerer, og bliver ved og ved med det, ganske uanstrengt langt op over fartgrænserne ved et let tråd på pedalen, og det går jo ikke. Derfor afprøver jeg i stedet samtlige tilkørsler til motorvejen, hvor den vilde vogn, der altså vejer over to ton, nærmest trykker G, som firehjulstrækket bider sig fast i asfalten og uden slinger i valsen brøler og brager ud på motorvejen. Nuvel. Nu er Urus så også udstyret med et imponerende span af intet mindre en 650 heste, der kan hive vognen fra 0 – 100 på 3,6 sekunder. Oh-my-god! Lige en gang til …
Præcis som en Lamborghini skal, skriger også denne super sportsvogn på en bane, men der bare ikke nogen i nærheden. Så med blodet brusende i ørerne ruller jeg i god ro og orden tilbage mod byen igen, mens jeg forsøger at smile pænt til eller ignorere alle dem, der kører forbi og filmer mig med deres telefoner. Nok har en Lamborghini aldrig været det, men den store brutale Urus er det så absolut ej heller. Diskret. Den vækker skørt meget opsigt på gader og stræder, folk opfordrer til at give gas, og børn råber jubelråb, også selvom jeg bare cruiser stille og roligt.
Oplevelsen er fantastisk, og det er fedt, at den kan. Altså cruise. For nok er Urus ikke som nogen anden Lamborghini. For eksempel kan skandinavere nu være bag rattet, de kan have familien med, ski på taget og kufferter i bagenden. Men det dynamiske DNA fornægter sig ikke af den grund. Det her er en fuldblods italiensk super sportsvogn i kæmpe pakke, hvor der hverken er gået på kompromis med dynamik eller design. Om det så er praktisk at bruge 4 millioner kroner på en familiebil, er en privat sag, som folk selv må ordne ude i hjemmene. Men inden du bliver for nærig, så husk, at den jo altså også kan bruges til at køre på genbrugsstationen i og nårh, ja, et smut i Netto.
Modtag PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, så snart det udkommer tryk her!
