Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!
Foto Malene Raith
“Wow, det minder lidt om højlandet i Skotland …” udbryder min mand, omend han udemærket er klar over, at det ikke er klippe, men sand, der gemmer sig under det lyngbeklædte vindomsuste landskab.
Nogen kalder det for tyskernes Skagen. Men jeg vil gå skridtet videre og kalde det for tyskernes Hamptons. For her er ikke bare dyre huse med havudsigt, men også dyr luksus som Hermesbutik, hippe natklubber og Michelinrestauranter, foruden at øen i vadehavet er så smuk, at den tiltrækker lige dele naturelskere som velhavere med dens store hvide strande, enorme klitter og vilde hav.
Vi har været på weekend på Sylt, eller Sild som øen hedder på dansk, og besøgt det nyrenoverede hotel Haus Westerland.
Nuvel, kommer man fra København tager turen omkring fire timer i bil. Mestendels fordi man jo altså skal krydse hele vejen fra øst til vest, men bor man i Jylland, skal man blot køre lige over på den anden side af den tyske grænse for at finde byen Niebüll. Man kan også tage en færge fra Rømø, men det er nu altså mere enkelt at ræse gennem den smukke Tøndermarsk til den lille tyske grænseby. Specielt fordi biltoget til hovedbyen Westerland på Sylt kører herfra hver halve time.
Og bare rolig, det er ikke sværere end at køre ombord på en færge. Vi parkerer på øverste af de to dæk på toget, slukker motoren og sidder så herinde og nyder som det smukke landskab som glider forbi udenfor. Og det er altså en ganske særlig oplevelse at køre ud ad jernbanebroen og hen over det åbne Vadehav fuld af fugleflokke og skiftende tidevand.
Da vi rammer land igen genkender jeg straks de særlige stråtæktehuse med meget høj rejsning på taget, som er kendetegnende for Sylt. Nydelige og sirligt vedligeholdt. Som alt på denne ø. Toget bringer os hele vejen over til vestsiden af øen, og det tager end ikke ti minutter fra vi kører fra borde, til vi parkerer ved Haus Westerland, der er placeret på forreste række ud til Nordsøen, klitterne og den lange strandpromenade.
Hotellet har hidtil kun været forbeholdt medarbejdere fra det tyske firma BASF, men efter en lille istandsættelse i vinter er det nu overtaget af hotelkæden Arcona Hotels & Ressorts og åbnet for offentligheden, hvilket såmænd er derfor, at vi er blevet inviteret på besøg. Og Haus Westerland har ikke bare en perfekt beliggenhed midt på den knap 40 kilometer lange sandstrand, hotellet er også både hyggeligt og til at betale.
Vi når lige præcis at nyde solnedgangen over Nordsøen på vores balkon efter at have sat kufferterne på det dejlige lyse værelse, inden vi har et tidligt på bord i restauranten. Tidligt fordi vi lige skal nå noget bagefter.
Stemningen i restauranten er behagelig og uhøjtidelig. Folk er høflige og nikker venligt, men er her først og fremmest for at slappe af. Derfor er menuen heller ikke svær at forholde sig til. Det er nemlig buffet og ikke a la carte. Forretten er fast: en dejlig velsmagende kraftsuppe med husets hjemmebagte olivenbrød, mens vi til hovedret kan bede kokken om enten laks med peberrodsauce eller and med rødvinsauce. Garnituren i form af ris eller kartofler tager vi selv, inden vi går videre i salatbaren. Både and og laks, for jeg tager nemlig begge dele, smager fortrinligt og vi skyller det hele ned med dejlig tysk øl.
Sidste station er de små portionsanrettede desserter foruden tre forskellige slags hjemmelavet is.
Vi kunne nu vælge at slå et smut forbi baren til en herlig øl mere, hvis ikke det lige var for det dersens andet vi skulle nå. Nemlig en tur i den store indbydende pool. Den ligger, sammen med wellness centeret, på øverste etage af hotellet med panorama udsigt over havet. Her er også dampbad, sauna og infrarød sauna, så vi klæder om på værelset, ifører os de dertilhørende badekåber og tøfler og smutter op til aftenforkælelse. Nu er det jo Tyskland det her, så det er måske lige på sin plads at gøre opmærksom på (så ingen overraskes), at både sauna og dampbad er fælles og tekstilfrit område. Som de kalder det.
Efter at have svømmet, dampet og slappet af ved poolen går vi trætte ned i seng igen og falder i søvn til lyden af havet.
Næste morgen starter hvor fredag aften sluttede, nemlig ved poolen, hvor, indrømmet udsigten over havet nu er en her del bedre. Nuvel, nok ligger der tåge og tunge regnskyer udenfor, sådan er ø-livet jo så omskifteligt, og det gør det bare ekstra hyggeligt at sidde i sin badekåbe og kigge ud.
Morgenbuffetten består blandt andet af frisk frugt, yoghurt, hjemmebagt brød, pølser, fisk og et stort udvalg af pålæg foruden min favorit: omeletkokken. Nej, det er ikke en sær tysk ret, men en kok, der tilbeder spejlæg, omelet og sågar også pandekager som man vil have dem. Super lækkert.
Vi starter vognen og kører mod nord. Som sagt er Westerland hovedbyen på Sylt, her ligger banegården og lufthavnen med forbindelser til både Berlin og München, og ca. halvdelen af øens befolkning på ialt 20.000 mennesker (ifølge Wikipedia) bor her.
Den vindomsuste ø, er konstant under angreb fra havet, og er kun intakt i dag takket være intens kystsikring og såkaldt kystfodring, hvor tusindvis af kubikmeter sand hvert år hældes i havet på vestsiden. På østsiden ligger vadehavet så og skifter to gange daglig mellem flod og ebbe. Nord for Westerland ligger Kampen, den mest posh by på øen. Her finder man de fine butikker, restauranter og et mylder af Porscher (har du ikke din egen, kan de lejes ved stationen), men fortsætter man helt mod nord møder man det smukke enorme klitlandskab.
Vi vender på spidsen og kører hele vejen ned i den “truede” sydende, hvor byen Hørnum lever et udsat liv mod havet. Jeg har nemlig besluttet, at jeg vil have fisk til frokost – og efter at have konsulteret google maps, finder vi Fisch Mathiessen, en fiskehandler midt i byen, som også tilbereder og serverer, i dette tilfælde en laber søtunge, lige hevet op fra havet. Med dertilhørende skøn vin. Mums!
Men hånden på hjertet, dagens vejr indbyder ikke til hverken lange gåture på eller vinterbadning på stranden. I stedet vender vi tilbage til hotellet, hvor der serveres eftermiddags kaffe med dertilhørende udvalg af kager, inden vi trækker op på øverste etage og slapper af ved poolen. Og som solen går ned eller … da det bliver mørkere, kunne vi vælge at gå ud i byen at spise, men vi bliver i stedet og napper endnu en god aftenmenu på hotellet. For det er så skønt at kunne gå lige op på det dejlige værelse og nyde roen. Og et glas hvidvin fra baren.
Næste morgen efter endnu en god omelet og kaffe er det tid til at vende snuden mod biltoget igen. 7 minutter efter vi har forladt hotellet kører vi ombord. Denne gang på underetagen. Men det gør ikke så meget. For en tyk tåge, der varsler forårets komme, har lagt sig over land og vadehav.
Det er på en gang oplevelse og afslapning at tage på weekend på Haus Westerland, og det er helt sikkert ikke sidste gang, vi har taget turen derover. For det lækre hotel har en perfekt placering på Sylt, personalet er både hyggeligt og serviceminded, prisen er som sagt mere end rimelig og så er der altså lige Nordsøen. Hvadenten den indtages fra 5.etage ved poolen eller et sted på et håndklæde langs de 40 kilometers sandstrand.
Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!