Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!
Foto Malene Raith
”Åh, jeg elsker snacks,” udbryder jeg sulten og forventningsfuld. For naturligvis er snacks på Molskroen ikke chips og dip, men derimod champagne og gastronomi. Små smagsoplevelser på højeste plan. Vi nipper til den liflige champagne fra Xavier Leconte og sætter os til rette i de elegante Finn Juhl sofaer, inden chefkok Steffen Villadsen sætter en tyndt skåret norsk kammusling dekoreret med rød tvetand og skvalderkålskud foran os.
”Håndsamlet vil sige, at der har været en dykker nede på bunden af havet og plukket kammuslingerne enkeltvis, ” introducerer han den indbydende og første anretning i en lang række forlystelser som vores øjne, næse og smagsløg udsættes for over de næste timer.
Vi befinder os som sagt på Molskroen, idyllisk placeret for foden af Mols Bjerge med det brusende hav ved havelågen og den susende skov i baghaven. Omtrent en halv times kørsel fra Århus, lidt mere, når man, som jeg starter i København. Med færgen er det dog en smal og afslappende sag at nå midten af Jylland, og er man ude i god tid koster returbilletten sågar mindre end Storebæltsbroen. Vel at mærke uden at medregne besparelsen på brændstofforbruget.
Derfor er jeg frisk og veloplagt, som jeg om formiddagen tager omvejen gennem Nationalpark Mols Bjerge, der trods det kølige forår tager sig smukt og lysegrønt ud, og når den store gule kro ved Femmøller Strand.
Stedet går tilbage til 1923, hvor kroen var et populært badehotel. De oprindelige bygninger nedbrændte totalt i 1940, og efterfølgende blev kroen genopført i dobbelt størrelse, som den står i dag. Den er blevet restaureret flere gange, senest i 2013, hvor en række nye luksuriøse juniorsuiter blev tilføjet. Til de mere velhavende badegæster eller gourmand turister.
For nok kan man nyde udsigten over Ebeltoft Vig, slappe af i den smukt anlagde krohave eller gå på opdagelse i den unikke natur, men Molskroen handler i høj grad om mad.
Det har den gjort i de sidste 15 år, men efter 34-årige Steffen Villadsen, med en baggrund fra blandt andet Den Røde Cottage, blev chefkok i januar 2016 efter Michel Michaud, er der for alvor skruet op for ambitionerne. Trods den unge alder, er han ældste mand i køkkenet, teamet er ungt, og de brænder alle for det, de laver. Kokke som tjenere, og det mærker man det øjeblik, man træder ind af døren.
Steffen Villadsen holder fast i det gamle håndværk, det klassiske franske køkken, dog altid tilført et twist. Noget frisk og anderledes.
”Jeg vil gerne forene gourmet med naturen. Sammensætte noget, der smager af Mols. Vi har havet lige uden for døren, og alle de urter vi bruger i maden, henter vi på stranden og i skoven. Vi holder os desuden så vidt muligt til lokale leverandører, der er altså bare noget særligt ved jorden på Mols, som giver råvarerne en fantastisk smag.”
Det store funktionelle køkken bugner af ramsløg, syltekrukker med hyben og blommer og æsker med løgkarse, friske havurter og nye skvalderkålskud.
”I sensommeren samler vi frugter og grøntsager, som vi sylter og bruger i maden i hele vintersæsonen, og kan på den måde blive ved med at være selvforsynende med lokale råvarer. Men nu hvor foråret er godt på vej, kan vi igen indsamle al det, der pibler op af jorden. Og det er altså meget bedre end at få det leveret fra Grønttorvet,” forklarer Steffen Villadsen.
Det lokale skatkammer skinner igennem på menukortet, hvor man kan vælge fra 3 til 10 forskellige retter, der naturligvis varieres i størrelse, så man bliver behageligt mæt uanset antal. Er man mere til A La Carte, kan det også klares.
Efter en frisk gåtur ved havet, starter eftermiddagen med kaffe og delikate hjemmelavede kager. Kaffen er lyst ristet, hvilket gør den mindre bitter og perfekt til mig, der ikke er til onde espressoer.
Kagerne smager fortrinligt, og sammen med den hyggelige betjening et godt hint om, hvad der er i vente for aftenen. Først kobler jeg dog lige lidt af på det lyse værelse med et karbad, hvor jeg lader roen og lyden af vinden synke helt ind.
Og så er det, at vi går ned i sofaerne og gør klar til de fantastiske snacks, startende med de håndsamlede kammuslinger. De efterfølges af en lille luksus biksemad med hummer, nye kartofler og Rossini Prestige caviar ovenpå en æggecreme med en chips af sagogryn og Thypilsner.
Råvarerne fås ikke bedre og fælles for al sammen er, at de hver især kommer til ret uden at de overdøver hinanden. Perfekt afbalanceret. Sidste snack er et klassisk frølår på artiskokcreme, knasende og velsmagende, inden vi går over i restauranten ved et af de i alt ni borde.
Her er både udsigt til havet og hummerbassin, men vi får hurtigt andet at tænke på som første ret bliver eskorteret ind af tjeneren og præsenteret af kokken med næsten militær præcision. Flot og virkningsfuldt!
Vi lægger ud med stegte hvide asparges farverigt anrettet med stenbiderrogn og vilde urter, æggeblomme og lun sauce Tatare. Med det twist, at der er brugt Hollandaise i stedet for mayonnaise. Og kombinationen af den cremede sauce, salte rogn, de syrlige urter og den knasende asparges sender smagsløgene i himlen. Man bliver glad af det her.
Asparges kan være svære at sætte vin til, men heldigvis har vi valgt vinmenu, så vi ikke selv behøver at lege sommelier. Valget er allerede gjort og den græske Santorini fra Hatzidakis, dyrket i mineralholdig vulkanjord og beskyttet mod solen i små kurve og lagret på ståltanke, passer perfekt.
Efterfølgende får vi sæsonens første danske kartofler, hentet på Fyn, serveret med sprødt knasende kyllingeskind, chips, små skud af yndlingsurten løvstikke samt hønsebouillon med brunet smør. Den dejlige smag af sommer nydes med en chenin blanc naturvin fra Loire.
Næste ret er en fest for sanserne. Den perfekt stegte rødtungefilet smager nemlig ikke bare godt sammen med de grønne asparges, men ser også utroligt indbydende ud i den farverige anretning med hornvioler på toppen. Purløgs Beurre Blanc med hjemmelavet lardo (krydret svinefedt) og tomater, dufter desuden fantastisk, men igen uden at overdøve. Dertil får vi en behagelig let rose fra Closel i Loire med et navn, som matcher retten: Rayon de Soleil. En solstråle.
Sidste hovedret er hørrøget pighvar, grøntsagsterrine og en syrlig sauce med jomfruhummer og skalotteløg, som både smager og dufter så fuglene synger, uden at dominere den let røgede smag fra fisken. Steffen Villadsen laver simpelthen de bedste saucer. Appetitten er da også ved at være tilfredsstillet, men smagsløgene kan ikke få nok, slet ikke da den rørte gedefriskost kommer på bordet med olivenolie, smørstegte brødstave og en dyne af sort trøffel. Så lækkert, selv for en ikke-ostespiser som jeg.
Aftenen har ikke budt på kød, og selv som ivrig kødspiser mangler jeg det heller ikke. Med havet på den anden side af bordet er det helt perfekt med fisk.
Vi slutter af med delikat Guanaja chokolade i perfekt kombination med solbærsorbet, som smager af barndommens solbær, inden vi mætte og i højt humør går tilbage i sofaerne. Jeg har lige plads til den skønne lyse kaffe, de hjemmelavede petitfours og en hyggelig snak med den behagelige tjener, inden turen går op under de tykke dyner på det rolige værelse.
Næste morgen bliver morgenmaden tilberedt og serveret med samme hjertelighed, som man møder hos hele personalet på Molskroen. Der er tydelig lokal stolthed over stedet, råvarerne og den suveræne mad, men her er også plads til den gode danske hygge.
Molskroen er med i den nye nordiske Michelinguide, hvor den har fået Michelinplatten for god mad. Men både oplevelsen og smagen af Mols er uden tvivl godt på vej til at blive stjernemateriale.
Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!