Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!
Foto Malene Raith
“Den er blevet lidt brændt, men det gør ikke noget. Vi har jo en Michelin stjerne …” lyder det friskt ved bordet bagved.
“Nåhm, når jeg brænder noget på, plejer jeg bare at vende det om,” svarer manden med et lunt smil.
“Åh, det vil jeg sige videre til køkkenet …” siger tjeneren muntert og introducerer så retten. Stemningen er yderst professionel, men absolut ikke uden glimt i øjet. For naturligvis serveres der ikke noget på Hotel Frederiksmindes restaurant, som tilfældigvis er blevet brændt. Her er tænkt over samtlige smagskombinationer, råvarer og vine, hvilket alsammen, foruden de dygtige og professionelle tjenere, er medvirkende til at stedet for andet år i træk har fået tildelt den eftertragtede Michelinstjerne.
“Faktisk vidste vi slet ikke, at de tildelte stjerner udenfor byerne, før vi fik en sidste år,” forklarer Silje Brenna, som sammen med køkkenchef Jonas Mikkelsen driver Hotel Frederiksminde, “men nu hvor vi har fået den, vil vi naturligvis gerne beholde den.”
Det er ti år siden, at hun gik efter drømmen, investerede alt og forpagtede det gamle Hotel Frederiksminde i Præstø lige syd for Køge. Områdets historie går tilbage til 1470, mens den spændende gamle bygning, opkaldt efter Kong Frederik den VII, startede som en pavillion med udskænkning til byens borgere i 1870. Sidenhen er der blevet bygget til så flere kunne nyde den idylliske beliggenhed for enden af den gamle brostensbelagde vej med udsigt over fjorden.
“Drømmen var at lave et hotel med god mad. Det giver jo en helt anden helhedsoplevelse, når man kan overnatte på stedet og bare tulle mæt og tilfreds op i seng i stedet for at skulle til at have en taxa. Med tiden fandt jeg det rigtige personale, og det er dem, der fortjener al rosen. De sørger for gæsterne tager herfra med et smil, og arbejder samtidig på hele tiden at blive bedre.”
“Vi er blevet kaldt nyt nordisk køkken, men bruger altså ikke kun nordiske råvarer. Faktisk har vi ikke et overordnet tema, men går bare efter gode ingredienser. Vi dyrker noget selv i vores urtehave og grønthave, og prøver desuden at få lokale råvarer. Det handler om gode værdier, og så skal man kunne se, hvad man spiser.”
Og det er et koncept, der fungerer. Selvom Hotel Frederiksminde kun ligger en times kørsel fra København, kommer folk kørende fra hele landet, for at opleve det unikke sted. Kreativt, elegant og klassisk, skriver Michelinguiden, og det er ikke en overdrivelse.
Fra jeg tager i træhåndtaget på hovedindgangen bemærker jeg, hvor autentisk det hele er med store lysekroner, gamle guldindrammede portrætter på væggene, blandt andet af navngiveren selv, Frederik den VII, snoede trapper, skjulte døre og gange i flere niveauer med knirkende trægulve. Historiens vingesus hviler over stedet, hvor alle værelser er indrettet forskelligt med rustikke møbler, og bløde senge med trægavl, der snildt kan rumme to lange mennesker.
Da jeg ankommer om eftermiddagen, bliver jeg budt på kaffe og gulerodskage med hvid chokolade i den smukke stue. En perfekt måde at give slip på storbystresset, for i stedet at lade roen, udsigten og omgivelserne synke ind. For resten af aftenen handler nemlig om velsmag. På flere niveauer. Timevis af udsøgt smag i anretning, betjening, vin og naturligvis mad.
En frisk gåtur langs vandet og giver sund appetit, inden omklædningen til middagen i den smukke lyse restaurant med panoramaudsigt. Her er masser af luft mellem de otte borde på Hotel Frederiksminde, og det giver ikke bare en eksklusiv fornemmelse, men også plads til tjenerne, der skal servere en hel del i løbet af de næste fire timer. Nok skal vi “blot” have 6 retters mad- og vinmenu (man kan sågar få ni), men først bliver vi forkælet med snacks, som de kaldes.
En hel masse fantastisk anrettede små mundfulde, uimodståelige at se på og mindst ligeså spændende i smagen. Fantastisk! Der er intet, som ikke smager udsøgt fra den kraftige lille Karl Johan svampesuppe med fermenteret jordskokke serveret i en lille velskabt keramik kop, over vinterasparges fra Lammefjorden med skvalderkålskud, østers med fermenteret glaskål og bagt melon med sorte hvidløg og løgvariation. Til det hele drikker vi en naturchampagne fra André Beaufort, som passer skønt med sin friske frugtsmag lidt a la cider.
Mens mørket falder på og der tændes op i bålfadene udenfor, gør vi nu klar til den første af de seks retter. Og alene anretningen af kammuslingen på de smukke skaller får endorfinerne til at boble i blodet. Man bliver simpelthen i godt humør blot af at kigge på tallerkenen med de grønne tallerkensmækkerskud, grillede agurker, saltet sellerisaft og den delikat udskårede kammusling på en creme på blåmusling. Kompositionen er perfekt frisk og velsmagende uden noget, der overdøver den sarte kammusling, som til fulde lever op til forventningerne fra den smukke anretning.
Til retten serveres en Veltlin 2014 naturvin fra Strekov 1075 i Slovakiet, dyrket i meget kalket jord og blot produceret i 60 flasker. Alkoholprocenten er lav, og smagen helt speciel tilpas afbalanceret. Naturvin er økologisk og bæredygtig vin, som adskiller sig en hel del fra de klassisk producerede vine. Smagen er mere frugtfuld og mindre tung, men de varierer samtidig enormt, og kan på den måde byde på nogle helt andre oplevelser end traditionel produceret vin.
Vi giver os hen i velsmag, som aftenen skrider frem, mens vi snakker om maden, undersøger den og nyder den. Efter kammuslingen følger et hjemmelavet naanbrød med rå højreb og løvstikke, en krydderurt jeg slet ikke kan få nok af. Brødet spises med fingrene og smager frisk, anderledes og fantastisk lækkert. Portionerne er veltilpassede i størrelsen og bliver serveret i rolig, men lind strøm, så vi hele tiden kan nå at rumme den næste anretning og tilhørende vin. Vi sætter også tænderne i en sort kålrabi med creme fraiche, sort, fordi den er vendt i brændt hø, mens vi stikker snuden i endnu en naturvin fra Jason Ligas i Grækenland, som er ”levende.” Det vil sige ændrer karakter og smag gennem hele måltidet. Vi smager på El Bandito Cortez, en fantastisk vin fra Sydafrika, nyder en velvoksen jomfruhummer med syltet gran, som dyppes i blomkål, brunet og reduceret fløde, og spises med fingrene.
Hovedretten består ganske enkelt af lam fra Vibygård med bagte courgetter, der ikke sender os i dørken af mæthed, men lige præcis giver plads til desserten, en iskold lysegrøn Waldorfsalat bestående af valnøddemousse med granité på havesyre, grønne æbler og blegselleri. Herefter læner vi os tilfredse tilbage i de bløde stole, kigger på gløderne fra havebålet og nyder en kop kaffe med petit fours af skumfiduser på lakridsrod og små kager med tujacreme. Vi er mætte ovenpå den lange rejse af smagsoplevelser, men ikke ubehageligt overspiste, og det er en afslappet luksus blot at skulle rejse sig fra bordet og opløftet gå op i seng.
Næste morgen går vi veludhvilede og veltilpasse ned i restauranten på ny, hvor vi spiser hjemmelavet marmelade og brød, drikker kaffe og kigger ud over den smukke lyseblå fjord, inden vi pakker bilen på ny og trækker mod hovedstad, myldretid og hverdagspligter.
Michelinstjerne mad er sjældent noget, man får kastet i nakken, høj kvalitet koster, og der er hverken all inclusive eller gratis salatbar her. Børnene må nok også hellere blive hjemme, til gengæld får man en oplevelse for sanserne, som er helt sublim. Hvor smagsløgene forkæles på måder, som de fleste af os ikke har fantasi til at sammensætte. Hotel Frederiksminde har det, der skal til for at fortjene en michelinstjerne: høj standard med top kvalitet ingredienser og særskilte anretninger. Klart værd at køre efter, og så får man endda både en unik udsigt og historisk overnatning med i købet. ***
Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!