”Åårh, du er ikke i stand til at afstandsbedømme,” affejede min far mig surt. Hans GPS havde lige fortalt, at jeg skulle dreje til højre om 150 meter. Min synd var, at jeg grinende havde påpeget, at der selv med god vilje kun var 15 meter til hjørnet, og at man om 150 meter ville ryge durk i havnen i Kulhuse.
Glem det. Den kamp kan ikke vindes. Hvis far, kæresten eller husbonden føler trang til at forsvare GPS woman, so be it.
Det var nemlig ikke første gang, at vi havde haft den diskussion.
”Jeg tror ikke, det er her…” sagde jeg småfnisende og smilede til skraldespanden ved siden af bilen. Min far fortrak ikke en mine.
”Nej.” indrømmede han endelig. Og så var det ellers om at flette næbbet og undlade at hovere. For så ville feriestemningen for alvor gå af fløjten.
Vi holdt på en smal grusvej inde i skov i Skotland, hvor GPS woman netop havde proklameret, at vi havde nået destinationen. Min far havde nægtet at følge skiltningen og i stedet ladet hende føre os til denne skraldespand i skoven, som hun altså mente, var en by i højlandet. Han tastede byen ind igen, men damen påstod stædigt, at vi var fremme. Forsigtigt fandt min mor vejkortet frem, vi forlod grusvejen, fandt byen og ventede artigt med at kommentere noget, til min far havde forladt bilen.
Selvsamme GPS dame havde et par dage forinden kostet mig en tinding fuld af grå hår, da hun forsøgte at sende mig ned ad en ensrettet gade midt i Edinburgh, hvor man i forvejen kører i den forkerte side af vejen, og som i øvrigt kun var tilladt for busser. Heldigt at jeg selv havde øjne i hovedet og nåede at afværge katastrofen med et 360 graders sving.
Men jeg oplever det også i hverdagen. Når manden lige skal bruge tid (ofte når vi er kommet for sent ud af døren) på at sidde og trykke frem og tilbage på GPSen og taste en adresse ind. Ikke fordi vi ikke kan finde derhen, men for at se de alternative ruter. Bum. På den måde er vi mere end en gang havnet i de ondeste bilkøer eller blevet ledt ad ruter med 117 lyssignaler, der alle skifter til rødt, som man nærmer sig. Men stadigvæk: Knyt sylten. Dont mention the war.
Det var også SÅ forbudt at grine i Tyskland i sommer, da min mand, efter at have brugt laang tid på at indstille den videre rute sydpå, ikke kunne få GPSen til at sidde fast igen. Hver gang vi nåede et sving, røg konen ned fra ruden, og stemningen blev mere og mere anspændt. Og det kan da godt være, at man har nogle glimrende forslag til, hvor den forfløjne dame så kan sidde, men hold dem for dig selv, og lad manden selv finde ud af det. Blot et gratis tip!
For den nye GPS er jo ikke bare noget, der lige bliver købt. Næh, der skal læses anmeldelser og udveksles erfaringer med manden i butikken om ditten og datten, inden man foretager sit endelige køb. Og alligevel dukker der altid skuffelser op. Endnu et gratis tip: Husk at købe en GPS med trafikmeldinger. For det kan godt være, den synes, at man er fremme ved destinationen kl. 16. Men når man så holder i kø ved Milano – og det gør man ALTID – så rykker den naturligvis bare ankomsttidspunktet, mens man holder der. Nåhm, tak. Tyve minutters kørsel bliver til to timer, og hun er da ligeglad.
Man skal altid huske at kombinere sin sunde fornuft med det talende vejkort i forruden. For de der knævredamer kan altså blive noget obstiperede og få de sygeste ideer til ruter. Og vi lod hende da også være alene med sine frustrationer på vej hjem gennem Frankrig, hvor hun vredt (for hende vi har, bliver sur i sværen, når hun ikke får sin vilje) ville have os væk fra motorvejen og ud på de små krydsende landeveje.
I gamle dage hed det sig, at det var kvinderne, der ikke kunne finde ud af at læse kort. Og det var da også synd for mændene, at vi var så dumme. Men hvad er så undskyldningen for at køre forkert nu? Hah. Det kunne min mand da hurtigt svare på:
”Det er jo fordi, at kvinder snakker så meget. På et eller andet tidspunkt holder man op med at høre efter …”
PS. Forsøgsvis skiftede vi GPS stemme til en Niels. Han nåede at sige to sætninger, så var vi trætte af ham 😉
Kan du lide, hvad du læser? Så følg med via Bloglovin oppe til højre på siden …
