Cool køregadget, Tesla Model 3

Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned tryk her!

Foto Malene Raith

De får skovlen under mig hver gang. Selvom jeg absolut både er skeptisk og forudindtaget, inden jeg sætter mig bag rattet, bliver jeg allerede afvæbnet i det øjeblik, jeg møder kabinen for første gang. Det skete i Model S, måske endnu mere i Model X (som man ganske enkelt intet ved om, før man har set den indefra) og nu igen altså også med den nye mere “folkelige” Model 3.

Men det er ikke det eneste, der overrasker positivt ved Teslas nye elbil. Et andet og måske mere væsentlig område, gør det nemlig så godt, at det pludselig virker ganske realistisk at overveje den nye elbil, som næste bil.

Jo, jo, Model 3 har været en længere fødsel, og da næsten også knækket nakken på Tesla – og Elon Musk – der har måtte skrue gevaldigt ned for armbevægelserne undervejs. Men nu er den her endelig, den mindre, billigere og derfor mere tilgængelige Tesla for alle, og den skuffer ikke.

Jeg må indrømme, at jeg ved første øjekast havde lidt svært ved at se forskel på en Model S og Model 3, altså udefra og når de altså ikke står ved siden af hinanden. I mine øjne minder form, front og bagende meget om hinanden, til jeg lærte detaljerne at kende. Såsom de helt anderledes flammeformede forlygter, de særlige dørhåndtag, den kortere og mere buttede form, samt den slankere bagende med et renere design som den nye Model 3 er udstyret med. Ligesom på storebroren er her et fint bagagerum bagerst og et mindre foran. Men så er der selvfølgelig interiøret.

Jeg havde jo hørt rygtet om den store skærm og ingen knapper, så min forudindtagethed var helt klar. Jeg er nemlig ikke fan af den slags, næh, en knap ved man hvad er. Men altså …

Så er det jo, at jeg sætter mig ind i vognen. Ind i det kridhvide (eller sorte) overdrevet enkle interiør med blot et sort rat, pedaler og en skærm. På en gang virkelig oldschool og super futuristisk. Over mit hovede er taget et stort tonet glastag og midterkonsollen består blot, ud over armlæn, af blot to vippe låg. Det ene gemme plads til småting og opladning af din iPhone, det andet kopholdere mm. Her er ingen gearskrifter, den sidder på rattet a la Mercedes, ingen drejeknap til infotainment eller noget som helt andet. Altså her er ikke engang en startknap. For vognen er allerede i klar i det øjeblik, du sætter dig ind.

At skulle finde de forskellige funktioner via en skærm kræver selvfølgelig en mindre gennemgang, og jeg kniber skeptisk det ene øje i, mens den flinke Teslamand gennemgår det hele sammen med mig. Han ved jo ikke, at min hjerne slet ikke kan rumme særligt meget information. Det jeg til gengæld ikke ved, er hvor nemt og intuitivt det hele er. For med en skærm på hele 15″ finder jeg hurtigt det lille bilsymbol, som giver adgang til væsentlige features såsom klimaanlægget, der styres ved at køre fingrene op og ned på skærmen. Et sandt tivoli for små pilfingre (erfarer jeg senere, som den 8-årige sætter sig i passagersædet og sætter gang i blæserne, roder rundt i musikprogrammerne og åbner bagagerummet, inden jeg når at reagere). Sædevarme, vinduesvarme mm. har også egne symboler og på splitskærmen kan jeg følge med i fart og rækkevidde på venstre side, mens navigationen kører i højre.

På rattet sidder pinden til bliklyset samt altså gearvælgeren, foruden et par rulleknapper, som for eksempel bruges til at sætte den adaptive og selvkørende funktion, men det vender jeg tilbage til. For jeg er også nødt til lige at nævne mobiltelefonen. Som det allerførste bliver den nemlig sat op til at fungere som bilnøgle. Første gang jeg åbner Model 3, skal jeg bruge et lille kreditkort, men herefter giver min telefon mig adgang. Ved blot at være i min taske.

På telefonen kan jeg dele nøglen med for eksempel min mand i København, mens jeg selv sidder i solskin i Skagen, jeg kan åbne bagagerummet – eller rummene, for der er også et mindre bagagerum foran – jeg kan låse handskerummet, og naturligvis også sætte temperaturen. Fra min stol i solen. Men det bedste er nu, at jeg bare kan gå hen til bilen, åbne håndtaget, sætte mig ind, sætte sele og vippe i Drive. Ikke noget med at trykke på noget som helst for at låse op eller starte. Bil, gå ind, kør. Fedt!

Og så er det selvfølgelig ekstra bekvemt, at jeg lige kan sætte mobilen i laderen undervejs. Omend man skal være opmærksom på at få den med igen. Når man ikke gør andet end sætte i P, inden man forlader vognen, kan glemsomme typer nemlig godt komme til at efterlade mobilen i laderen. Særligt hvis man han lukket klappen i. På den måde får man ikke bare efterladt nøglen i vognen, den står også ulåst med tænding på.

Til gengæld er det den bedste fornemmelse at spejlene allerede klapper ud, når jeg nærmer mig, så jeg blot skal hoppe ind og rulle lydløst væk. Komfortabelt og nemt ligesom kørslen i byen er. Model 3 er behagelig støjisoleret, så det er vitterlig en rolig kabine, som jeg kører rundt i byen i, og jeg nyder den lette summen og hurtige acceleration, som elbiler jo har, når jeg lige skal ind i et hul i trafikken.

Model 3 fås i flere variationer, indstigningsmodellen hedder Standard Range Plus med en rækkevidde på 415 kilometer (efter de nye standarder) og starter på kr. 369.900,- Jeg kører i modellen et trin dyrere, nemlig Model 3 Long Range med firehjulstræk og ikke mindst: en WLTP-rækkevidde på op til 560 kilometer. Jeg ved ikke med dig, men det med rækkevidde i elbiler er temmelig vigtigt for mig, så den skal naturligvis lige prøves af med en tur fra København til Lolland.

Jeg har lige godt 480 kilometer i rækkevidde, som jeg ruller af sted, og de holder ret godt. Når jeg triller rundt i kø i byen og ikke rigtig kommer op over 50 km/t er det næsten som om, at jeg triller lige så meget energi tilbage i batteriet, som jeg bruger på fremdrift. Tilfredsstillende og effektivt. Sådan er det selvfølgelig ikke helt på motorvejen. Jeg insisterer nemlig, som altid, på at køre en elbil, som jeg kører alle andre biler, så 130 km/t it is, når det er muligt. Med varme i kabine, telefonen i opladeren og varme i sædet. Men da jeg har tilbagelagt de 170 kilometer på motorvejen til destinationen, er der altså alligevel 270 kilometer tilbage i rækkevidde. Og det er altså ret i orden. For ikke bare er det nok til at komme retur, det er også vildt betryggende, når nu man er typen, der søger mod nærmeste tankstation, når der er 60 kilometer tilbage på tanken.

Jeg smækker af samme grund ekstra strøm på vognen på hotellet, hvor jeg skal overnatte, for jeg kan jo lige så godt benytte mig af Teslas solide netværk samarbejdspartnere. Tesla har 200 Destination Chargers ved udvalgte hoteller, restauranter eller indkøbscentre, og 9 stationer med superchargers fordelt på hele landet, der oven i købet vil kunne lade dobbelt så hurtigt fra næste år. Det vil faktisk gøre, at man reelt kan få fyldt rækkevidden op på 15 – 20 minutter. Og så begynder det for alvor at spille med en elbil, ikke?

Men okay, inden jeg kammer helt over i ren jubel over Tesla og Model 3, er her naturligvis også et par ting, som jeg er knap så imponeret over. Faktisk skuffer den adaptive fartpilot og det selvkørende system mig nemlig lidt. Det virker nemlig lidt nervøst, som om det ikke helt kan håndtere hvad det skal gøre i kurver med lastbiler i højre vognbane, eller de skygger, de kaster, når man kører forbi. Det gør faktisk køreturen på motorvejen en smule ustabil, når det ikke bare går ligeud eller der er flere bilister omkring mig. Og så kan lågerne i midterkonsollen drive mig til vanvid, fordi de kræver et mere gelinde temperament end mit, for at forblive lukkede. Og de dersens dørhåndtag … jeg elsker designet, men det er altså mere cool end praktisk. Eller i hvert fald er min hånd ikke stor nok til både at vippe i den ene ende og gribe fat i den anden.

Ja, ja, kabinen knirker også, når man kører ned ad bro- og kantsten, men det kan jeg leve med. For jeg forventer ikke, at den slags er på samme niveau i en Tesla, som hos de andre bilproducenter med årtiers erfaring og finpolering. Til gengæld kan Tesla lukrere på at flere milliarder kilometers erfaring fra deres eldrevne biler på vejene gennem mere end ti år (Tesla Roadster var som den første på asfalt i 2008), og det sætter dem stadig forrest i bussen, når det handler om batteridrevet transportmidler. For det er jo det en Tesla er. Eldrevet moderne teknologi, ikke mekanik. Model 3 er en køregadget, som kan åbnes, køres og repareres over telefonen, hightech pakket ind i lækkert design, og på ingen måde, som andre biler.

Trods de mindre irritationsmomenter er Model 3 Long Range den bedste elbil, jeg har kørt til dato. Det er ikke den billigste, heller ikke den største, men til mit behov med et eller to børn på bagsædet i byen og somme tider en længere weekendtur er den perfekt. Og mere end det, hvis man også er technørd og æstetiker. Rækkevidden er til at stole på, ladestandere er inden for kort rækkevidde, softwaren opdateres løbende og automatisk, værkstedet ligger i min taske (eller mobilladeren), og når super chargerne bliver til superduper chargere, vil en “tankning” oven i købet blive meget lig en brændstofvogn. Og dermed er elbilens måske største akilleshæl elimineret.

Model 3 kan som sagt fås i en endnu dyrere Performance model til kr. 479.900,- der klarer 0 – 100 km/t på skøre 3,4 sekunder, en topfart på 263 km/t, en rækkevidde på 530 kilometer. Model 3 Long Range fås fra kr. 449.900,-

Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned tryk her!

 

Author: Malene Raith

Share This Post On