Farvel til en fordom, Skoda Karoq

Modtag PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, så snart det udkommer tryk her!

Foto Malene Raith

Åh, ja, fordomme. Alle har dem, og dem, der siger de ikke har, er fulde af løgn. Eller utroligt meget i balance med alt omkring dem. Jeg må blankt indrømme, at jeg i mange år har haft det svært med Skoda. Kender godt alle de rationelle argumenter for, hvorfor det er på tide at lade fortid være fortid, det er gode, gedigne vogne nu, en VW med et andet emblem etc., men der skal altså bare mere til for at jage spøgelserne fra firserne ud af min sjæl.

For eksempel en tur bag rattet på den helt nye Skoda Karoq.

Jeg vidste det jo godt. At det ville blive svært det her. At jeg ikke ville kunne holde den gående meget længere. Det er trods alt snart 30 år siden, at muren faldt og 27 år siden, at Volkswagen overtog det Tjekkoslovakiske bilmærke. Tiden var inde til at teste min første Skoda, så jeg sagde ja til den nye Skoda Karoq velvidende, at det nok måtte koste mig en kovending. Og det gjorde det.

Skoda Karoq er lillebror til flagskibet Kodiaq, og bror til den lidt større VW Tiguan. Altså en rummelig kompakt SUV, som lægger sig lige midt i et segment, som har oplevet voldsom vækst de senere år, og det er absolut ikke et dårligt udgangspunkt, når man skal ud at køre Skoda for første gang.

Jeg kan ikke komme udenom, at jeg kan lide designet. Fronten er behagelig bister og linjerne lige, kantede og en anelse konservative. Ikke så meget gøgl og dillerdaller der, ligesom den lysegrå farve ej heller lægger op til ballade. Bagenden synes jeg så til  er knap så vellykket. På en eller anden måde er lygterne for små eller rykket for langt ud på siderne, men altså … det er så også det eneste, jeg kan sætte fingeren på.

Og som jeg sætter mig ind i kabinen, er jeg skakmat. Der er ikke meget østeuropa over det her (det vidste du sikkert godt, men jeg er altså novice udi Skoda), tværtimod er det hele gedigent og hjemligt og spiller langt mere violin end balalajka.

Jeg sidder højt og godt i det komfortable sæde, der selvfølgelig kan indstilles så også høje mennesker sidder godt, min yndlingsfeature, nøglefri adgang og start, er standard, og det nydelige instrumentbord med den store infotainmentskærm er præcis ligesom det ydre design, enkelt, funktionelt og fri for overflødige knapper og lir. Bare tryk start, sæt i gear og så giver resten sig selv.

Der er en firecylindret 1,5 liters benzinmotor med 150 hestekræfter, som jeg er ude i og selvom det ikke er den største motor i programmet, har den rigelig med kraft til, at turen til Jylland og tilbage bliver en rigtig komfortabel og god oplevelse med et fint brændstofforbrug.Kører jeg med jævn fart slår de to cylindre nemlig fra, så jeg sparer brændstof.

Særligt har jeg stor glæde af den adaptive fartpilot, som fungerer præcis som den skal, og det er med til atgøre de kedelige stræk på motorvejen mindre trættende.

Bagagerummet er stort, men også praktisk indrettet med gode store poseholdere, og det er jo lige mig. For selvom min familie er lille, og derfor sjældent fylder en stor bil ud, er det rart, alligevel at kunne bruge en i hverdagen, når man nu bare godt kan lide at sidde højt.

Så jeg har vitterlig ingen indvendinger. Jeg kan ikke engang sige, at jeg ikke vil ses i en Skoda, for jeg har ingen problemer med at blive set i en Karoq, som er en hverken ydmyg eller prangende vogn, men bare en rigtig god, gedigen og komfortabel vogn. Eneste tilbageværende problem er nu, at mine fordomme ikke længere har gang på jord. RIP. Men det vidste jeg jo godt. At jeg engang talte mod bedre viden. Og nu ved jeg bedre.

Modtag PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, så snart det udkommer tryk her!

Author: Malene Raith

Share This Post On