Lækker livsstil, VW T-Roc

Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!

Foto Malene Raith

“Nåh, nu kører du truck?” Mødre. Uanset hvor gammel man bliver, kan de altid få irritationsskovlen under en. Og man hopper på den hver gang.

“Den hedder Tee Roc. Der er en bindestreg, ikke?” Svarer jeg træt. Det gode er, at hun trods alt finder vognen interessant nok til lige at tjekke navnet på den på bagenden. Men Volkswagens nye kompakte crossover T-Roc er så absolut heller ikke kedelig. Specielt hvis man vælger den i mere sprælske farver end gråsort, men det er en smagssag. Dog kommer man ikke udenom, at T-Roc nok handler om plads og praktik, men i høj grad også den hotteste trend indenfor nye biler: livsstil.

For siger man crossover, siger man også livsstilsbil. Jo, jo, selvfølgelig er der højere til loftet, mere rummelighed og øget frihøjde, som jo altså betyder, at vognen kan forcere let terræn samt, at man sætter sig ind på og ikke ned i sædet, men mest af alt er der tale om en bil, der ser godt ud og ikke ligner de andre. Derfor kan VW T-Roc også styles med for eksempel hvidt tag og kolorit på instrumentbordet, som det efterhånden er vanen med livsstilsbiler.

Det var det så bare overhovedet ikke, da jeg mødte T-Roc for første gang på Geneve Motor Show i marts 2014. Dengang var vognen blot et cabrioletkoncept, som det ikke var til at vride ud af VW om de nogensinde ville sætte i produktion. Men det har de gjort nu, sammen med en del andre modeller fra Skoda, Seat og Audi, som også er bygget på samme platform. Indtil videre dog ikke som cabriolet.

T-Roc er lillebror til Tiguan og en slags oppustet Golf. Her tilsidesætter man altså lidt af “hurtig-hjørnebukker-bil- til-at-åle-sig-gennem-trafikken-i” til fordel for mere praktiske egenskaber. Rummeligheden giver næsten sig selv, her er fin plads til høje mennesker bag rattet og luft over hovedet på bagsædet, omend jeg dog finder det mest velegnet til to børn.

Pladsen er også god til hverdagen i bagagerummet – nej, man skal ikke tilbringe hverdagen heromme, men alle indkøb kan være her og sæderne kan lægges ned til de større hverdags møbelkøb  – men min crossover favoritegenskab, det som virkelig gør min køreoplevelse bedre, er og bliver nu altså frihøjden.

Ikke fordi, jeg kører i terræn, men blandt andet fordi jeg er høj (185 cm).

Ud over at det er rart, at være fri for at skulle knække sammen i både knæ og ryg for at sætte mig ind i bilen, er det også behageligt, at jeg har let adgang til poder på bagsædet, der har brug for hjælp til sikkerhedsselerne. Ej at forglemme, hvor meget lettere tilværelsen i lårkorte gevandter er i disse situationer.

Bag rattet giver den højere køreposition mig desuden et bedre overblik over trafikken, og det er selvfølgelig også med til at øge sikkerheden. T-Rocs skarpe og let rå exteriør står så i kontrast til det noget mere nedtonede mørke interiør. Skal vi kalde det konservativt, men aldeles brugervenligt, og så kan det jo altså ved behov krydres med farvede lister.

Infotainmentsystemet med 8″ skærm er standard, det er også muligt at få digital instrumentering, og på motorvejen nyder jeg i høj grad den velfungerende adaptive fartpilot. Kombineret med vognbaneassistent, altså den der aktivt holder mig mellem stregerne, er det en lise, at køre længere ture i T-Roc på tværs af bro og land.

Første vogn, jeg testkører, er udstyret med den mindste motor i programmet, en 3 cylindret 1.0 liter 115 hestekræfters benzinmotor med 6 manuelle gear. Og den gør det altså rigtig godt. Med fare for at gentage mig selv, så er jeg ikke stor tilhænger af trecylindret lyd, men i T-Roc’en her er lyden faktisk behagelig muflet, vognen er glimrende dynamisk til kvik kørsel i og omkring byen, frisk nok på motorvejen og overraskende støjsvag.

Meen man er vel en hestepige. Som man siger. Eller i hvert fald flittig bruger af så store spand som muligt, og derfor gnider jeg mig forventningsfuldt i hænderne, som jeg sætter mig ind i næste T-Roc (den på billederne) med den større 1.6 liters benzinmotor med 150 hestekræfter og ligeledes 6 manuelle gear. Og bliver en lille smule skuffet.

Nok er den lidt friskere på motorvejen, hvor motoren ved jævn kørsel slår 2 af de 4 cylindre fra, og dermed altså sparer benzin, men det er ikke noget, der slår vildt ud på brændstofregnskabet i forhold til den mindre motor. Og i byen føles den måske også en smule mere dynamisk, men generelt ikke så meget, som jeg havde håbet på, og så synes jeg, uden at have identificeret hvorfor, at støjniveauet er højere. Derfor hælder jeg altså mest til 1.0 liters motoren. Den er ikke bare billigere, men dækker også uden problemer mit daglige kørselsbehov iberegnet det til tider pludselige behov for en Jyllandstur.

Og så iøvrigt en vigtig bemærkning. Den ene T-Roc havde nemlig ikke elektrisk bagklap, og faktisk er klappen overraskende tung og høj, og når den ej heller er udstyret med håndtag på undersiden, så er det selv for personer på 185 cm besværligt at lukke den. Navnlig i regnvejr, når lakken glat og hånden glider. Elklap burde være standard.

Men altså Tarok. Tearåk. Truck. Kald den hvad du vil. T-Roc er under alle omstændigheder en vogn, der står ud i mængden i det efterhånden noget rodede crossoversegment, med sit velskabte kompakte design og store kantede lygter. Og hvem ved, når vi nu er i livsstilssegmentet, måske vi også får den at se som cabriolet en dag. Så vil T-Roc for alvor stikke af fra konkurrenterne.

VW T-Roc 1.0 TSI

Pris fra kr. 243.970,-

Hestekræfter: 115

Topfart: 187 km/t

Kilometer på literen: 19,6

Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!

 

Author: Malene Raith

Share This Post On