Lyden af dinosauere, Kia Soul EV

Modtag PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, så snart det udkommer tryk her!

Foto Malene Raith

“Undskyld, men hvordan er det nu … er der noget særligt ved at parkere sin elbil i København?” Jeg hænger glad ud af vinduet på den dersens underforståede “vi elbilister holder jo sammen” måde. Men det syntes manden i den store dyre sedan tilsyneladende ikke, at vi behøver. Og at dømme på hans svar er de norske tilstande ikke nået Københavns Kommune endnu.

“Du må parkere på elbilspladserne, men ellers er resten det samme,” forklarer han, og så er det ellers om at få tastet nummerpladen ind på Easypark appen. Nåh. Typisk. Det skal åbenbart bare være rigtig dyrt at eje et køretøj i Danmark uanset hvad, også selvom det er mere end sund fornuft at køre en bil som den lyd- og udstødningsløse Kia Soul EV igennem den gamle smukke Frederiksstaden.

Hånden på hjertet, så flækkede jeg faktisk lidt af grin, da jeg første gang stødte på den høje firekantede bil. Det var på Geneve Motor Show i 2014, hvor jeg tog billeder af den ene og alene, fordi jeg antog det for at være en skør konceptbil. Det var det ikke. Det var såmænd blot den nye anden generation Kia Soul, som blev præsenteret som EV. Og det var faktisk lige så vovet, som det var fremsynet.

Første generation Kia Soul så dagens lys i 2008, og kom til Europa i 2009, hvor den faktisk blev pænt populær. Bare ikke i Danmark. Her havde den lille særprægede MPV lidt sværere ved at få fodfæste, og derfor fås vognen i dag udelukkende som EV herhjemme, altså i den elektriske udgave. Den omtales gerne som en lille SUV eller Crossover, det gør de fleste rummelige biler jo efterhånden, men faktisk synes jeg, at MPV passer bedst på både form og fornemmelse bag rattet.

“Wow!” er sønnens umiddelbare og imponerede udbrud, da han ser den blå bil. For han synes, at den er flot og dejligt stor. Og det skøre er, at jeg er enig. Jo mere jeg kigger på Kia Soul EV, jo bedre kan jeg lide den, specielt fordi det er en elbil. Ja, ja, er man tilhænger af sorte tyske vogne, som absolut er effektive, fornuftige og anonyme, vil man slet ikke kigge i retning af en Kia Soul. Men jeg er faktisk begyndt ikke bare at værdsætte al det, der står ud på den sorte asfalt, men også det, der ikke leder sort ud på asfalten. Og modsat andre MPV’ere, så kan Kia Soul EV altså komme ud af lyskrydset i en fart til overraskelse for de fleste andre vogne, som bremses af gearskift.

Nuvel, nok er det ikke markedets hurtigste elbil med 0 – 100 km/t på 11,2 sekunder, men jeg behøver heller ikke nå mere end 40 km/t inde i byen, og den lydløse og glidende acceleration er bare super lækker. Samme stilhed gør også, at der er indlagt bakkelyd i bilen, en dæmpet bimlen a la varevogn, som advarer de cyklister og fodgængere, der ikke bruger øjnene i trafikken.

Jeg sidder komfortabelt og behageligt højt bag rattet med masser af benplads, også til passagererne på bagsædet, kabinen er i det hele taget meget rummelig og fuld af lækkerier som sæde- og ratvarme, nøglefri adgang og start (der befrier mig for irriterede vredesudbrud, når jeg skal rode i tasken efter nøglen) og desuden på denne udgave el-indklappelige sidespejle, som giver mig sikkerhed for, at jeg har låst bilen.

På displayet i midterkonsollen, kan jeg følge de grønne måder, jeg kan optimere min kørsel på, men her er jeg lidt splittet. På den ene side nægter jeg at gå på kompromis, bare fordi jeg kører elbil, og accelerer derfor ofte og bruger varme og strøm som på en almindelig bil. På den anden side elsker jeg udfordringen i at se overskudenergi flyde fra hjulene tilbage til batteriet. Derfor kører jeg rundt i B, som er en slags økomode, der optimerer min rækkevidde ved at opsamle energi, når jeg ruller og bremser.

Rækkevidden hedder på papiret 250 kilometer. Men selv som fuldt opladet kommer jeg ikke over 150. Selvom det er vinter og temperaturerne ligger på vippen til frostvejr, og selvom jeg ikke kører særligt batterivenligt med alle varmefunktioner tændt, så er det ikke videre imponerende.

Og drøner jeg en tur på motorvejen, hvor Kia Soul skam kører både kvikt og behageligt, er rækkevidden hurtigt væk. Glem at køre et smut til Nordjylland. Det ender bare som et orienteringsløb efter ladestandere. Man kan uden tvivl køre mere effektivt end jeg gør, men det vil nok ikke gøre den store forskel på den lange distance, hvilket da også er med til at understrege, at Kia Soul er en bybil. Formen og størrelsen er perfekt til hverdagen med kortere afstand (også mellem ladestanderne), pladsen rigelig til både børn og pakkenelliker, og så sænker den lydløse kørsel altså unægtelig stressniveauet.

Ikke bare i kabinen, hvor man ikke behøver råbe for at blive hørt på bagsædet, men også når man kører igennem de gamle bydele i hovedstaden. For det er faktisk rigtig rart at trille af sted gennem mylderet uden at genere nogen med hverken lyd eller lugt. Og med fare for at virke som en økoflipper (for det er jeg næppe), så får oplevelsen altså alle de stinkende og larmende brændselsmotorer omkring mig til at virke utroligt umoderne, gammeldags og outdatede. Brutale dinosaurere på vej mod udryddelse.

Og set i det lys er jeg færdig med at grine af Kia Soul EV. Den er nemlig ikke bare tjekket i form, farve og fælge, den er også komfortabel, praktisk og befriende anderledes.

Kia Soul Advance

Pris kr. 244.999,-

Hestekræfter: 111

Topfart: 145

Rækkevidde: 250 officielt, 150 realistisk

Kia Soul fås fra kr. 224.999,-

Modtag PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, så snart det udkommer tryk her!

Author: Malene Raith

Share This Post On