Hold på hat og briller, Kia Stinger

Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!

Foto Malene Raith

“Husk venligst, at det ikke er en sportsvogn, men en sportssedan og derfor skal køres lidt blødere …” Lyder det over radioen fra instruktøren foran mig.

Ja, ja, tænker jeg og når lige akkurat at undvige ham med et hurtigt drej på rattet, som han bremser hårdt op inden kurven. Damn. Han har ret. Vognen har godt nok effektive bremser, men den spritnye Kia Stinger er også en både lang og halvtung fætter at manøvrere rundt i kurverne. Men bare rolig, det gør den ikke mindre underholdende at hive gennem en bane, hvor den selv med firehjulstræk kan køre sidelæns i svingene.

Jeg befinder mig under Spaniens behagelige efterårssol, nærmere betegnet på Circuito Mallorca, hvor Kia har inviteret til test af deres nye store satsning Kia Stinger. En bil de ikke bare er slæt skjult stolte over, men også forventer en hel del af. For det er ikke bare deres første baghjulstrukne vogn nogensinde, det er også deres første Grand Turismo, og en vogn, der ifølge Kia selv, forener performance og luksus.

Stinger skal ikke bare udfordre premiumsegmentet, på sigt skal vognen også være en “game changer” for det Sydkoreanske mærke.

“It’s all about the brand,” lyder det på pressemødet, og måske derfor, at vi for en gangs skyld ikke skal se slides med tigere, kattekillinger og deres snuder. I stedet udråbes Stinger til det ultimative flagskib (nuvel, det kalder de så også både Sportage og Stonic), sat i verden for at vise folk, hvad Kia kan.

“Den skal ændre folks opfattelse af mærket, og dem, der allerede har en Kia, bliver stolte,” lyder det fra scenen. Stinger er udviklet med de europæiske kunder i tankerne, og vognen leger med både nyt design og ny form, som inspiration for fremtidige modeller. Tag bare udhænget på fronten.

Afstanden til forhjulet er utroligt kort, hvilket jo altså giver vognen stor akselafstand og dermed en rummelig kabine. Den tynde aflange signatur grill, går modsat den ellers populære jo-større-jo-bredere trend, og de smalle LED forlygter gør vognen vred at se på. Bagenden er bred og ond, ikke mindst takket være de dobbelte afgangsrør, og det brede look forstærkes af baglygterne, som er kørt en smule ud langs siderne på vognen.

Interiøret er enkelt, brugervenligt og rummer blandt andet en 7” eller 8” såkaldt “floating” navigationsskærm – bilproducenternes nye ord for en lodret skærm, som “svæver” midt i det hele. Her er også nydelige kromknapper og detaljer i lækker finish og masser af både standard- og ekstraudstyr som mulighed for headup display samt sikkerhedsteknologier som vognbaneassistent, vognbanealarm og Active Hood Lift System, der absorberer stødet, hvis man rammer en fodgænger.

Men det, der får min største opmærksomhed, udover luftafkølingen i sæderne (bare rolig, de kan også varme), er de forskellige køremodes, som styres med en lille drejeknap i midterkonsollen. Smart adapter din kørestil, Eco er det brændstofvenlige mode, men det er Comfort, Sport og Sport+ jeg bruger mest.

Kia Stinger kører, når man bare cruiser på almindelig vej, behageligt støjsvagt og komfortabelt. Den lave placering bag rattet forstærker den dynamiske følelse i den i forvejen meget dynamiske vogn, og styretøjet er lækkert og ukompliceret. Det gælder både i den “lille” 2.0 benzinudgave med 255 hestekræfter og de to 2.2 dieseludgaver (med og uden AWD) med 200 hestekræfter. Der er dog den forskel, at benzinbilen er kvik fra start, dieseludgaverne er først kvikke, når man er i fart.

Men den helt store bandit venter mig på banen.

Her bliver jeg ikke længere spist af med udstyret GT-Line, men selveste topmodellen Stinger GT. Jep, den med de 370 hestekræfter, AWD, labre kromdetaljer på front og sidepejle (elsker de sidespejle), aluminiumsdetaljer i interiøret foruden nappalæder på sæder og rat.

Tiden er inde til at sætte i Sport+ som deaktiverer dele af bremsestabiliseringssystemet, og allerede som jeg giver lidt gas ud mod banen, kan jeg mærke, hvor velvillig Stinger er. Automatgearet hiver mig hurtigt op i fart og fungerer uproblematisk til begrænseren slår til på langsiden, hvorefter jeg selv overtager gearskiftet på rattet. Det giver mig mulighed for at skifte helt ned i svingene og give gas, hvilket får vognen til at køre sidelæns med lidt larm fra dækkene (ja, også selvom det er AWD). Det er helt kontrolleret, super underholdende og noget, som giver lyst til at hele tiden at skubbe grænserne. Men det er også her, jeg lægger mærke til noget andet.

Jeg ved godt, at jeg måske kører for hurtigt til at allerede at gå ned i 2. gear, men jeg er vild med de små vræl og pops som mellemgas kan give. Bare ikke i en Kia Stinger. Der sker nemlig ikke noget som helst. Nul. Nada. Nix. Der er lidt muflet brummen fra de høje omdrejninger, men ikke noget, der sender pulsen vildt op. Øv. Jeg, diagnosebarnet med opmærksomhedsforstyrrelsen, mangler altså den slags for at sætte flueben ved adrenalinpumpen. Lad banditten brøle. Som man siger.

Komforten ved det lave støjniveau er naturligvis passende for en komfortabel og dynamisk firmabil, men er det det, Kia Stinger er?

Kia Danmark ved ikke helt selv, hvad de forventer sig af bilen. Hvem kunderne vil være, og hvilken model de mest vil gå efter. Så her er mit bud. Hvis man søger en dynamisk, men også fornuftig firmabil med plads til familien og et fint brændstofforbrug, så tag en diesel. Men tag den med AWD. Nok lidt dyrere både brændstofmæssigt og prismæssigt, men den kører lidt mere stabilt. Baghjulstrækket er efter min smag lidt for livligt, og særligt i den kraftigere i benzinudgave, til et land, der har fugt på vejene det meste af året. En smagssag selvfølgelig, og vil man køre sidelæns på arbejde så by all means gør det.

Men har man mulighed = pengene for det, så gå efter Stinger GT. Det er den til dato sjoveste Kia, jeg har kørt, samtidig med, at man naturligvis også kan køre den helt normalt i komfort på almindelig vej. Alt er bare helt rigtigt på den vogn. Designet, køreegenskaberne, pladsen og så hul i, at brændstofforbruget ligger i den tungere ende. Sådan er det jo med sportsvogne. Eller sportssedaner. Og når Kia får pillet killingen ud af udstødningen og sat tigeren ind i stedet, kan de tyske konkurrenter godt begynde at se sig over skulderen.

Nok har de fået ekspertisen derfra, men Stinger er efter min mening endnu ikke på niveau med BMW. Dog er der ingen tvivl om, at de er kommet suverænt fra start, og Kia Stinger beviser da også, at sydkoreanerne ikke bare har selvtillid og mod nok, de har også evnerne til at konkurrere i det prestigefulde premiumsegment.

Kia Stinger

Pris fra kr. 620.000,-

Hestekræfter fra 200 – 370

Topfart op til 270 km/t

0 – 100 km/t på 4,9 – 7,6 sekunder

Kilometer på literen fra 9,4 – 17,9

Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!

 

Author: Malene Raith

Share This Post On