Mini Cabrio John Cooper Works for me

Modtag PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis hver måned, så snart det udkommer, Tryk her!

Foto Malene Raith

“Boom boom boom boom boom …” Den lille flabede vogn hopper på stedet for rødt lys, mens “Who Gives the Boom” Tiësto Remix brager ud af højttalerne og op i luften, så passagererne i bussen ved siden af trykker næserne mod ruden. Åh, ja, anlægget i denne her vogn er absolut perfekt til en fuldfed baseline, men det er såmænd ikke den fedeste feature ved den blå Mini Cabrio. For med tilnavnet John Cooper Works på bagsmækken, er der nemlig lagt i kakkelovnen til fest og ballede et andet sted: under motorhjelmen.

Jeg kigger hurtigt på sønnen, der udtryksløst stirrer frem for sig, inden jeg sætter i første og racer over for grønt, efterladende knald og brag i slipvinden til de bagvedkørende. Jep. Den nye åbne Mini Cabrio John Cooper Works er bare på alle måder mega flabet.

“Hvad øhm? Nåh …” Det er overskyet, men regner ikke, så naturligvis lægger jeg ud med at åbne taget, da jeg sætter mig ind den kække Mini JCW udgave, som endelig er kommet som cabriolet. Men efter at have kørt de første meter mangler jeg noget.

Jeg har tidligere kørt en lukket udgave af Mini JCW på bane i Stockholm, hvor den fantastiske iltre gocart kørte lige sikkert sidelæns som forlæns gennem svingene. Underholdningsværdien var spitzenklasse og noget af det sjoveste, jeg har prøvet på bane. Men selvom jeg naturligvis ikke kører på samme måde på offentlig vej, har denne her vogn faktisk 20 hestekræfter mere, end den i Stockholm, og det sætter mine forventninger i vejret til både fart og lyd. Jeg kigger derfor søgende på instrumentbordet. Argh, vupti, der var den ene – jeg drejer fluks på ringen rundt om gearskifteren, så vognen går fra Standard til Sport.

Åh, det hjalp. Jeg træder speederen i bund og racer ned på motorvejen. Sådan, nu sker der for alvor noget. Accelerationen er herlig, jeg bliver trykket helt tilbage i sædet og suser ind mellem de andre vogne med vind i håret og smil på læben. Men mit hjerte mangler stadig noget, så jeg beslutter, at køre væk fra motorvejen igen og sætte i manuelt gear. Jeg skal lige sætte gang i en sidste ting …

Nogen finder det sikkert anstrengende, men jeg elsker en vogn, der popper i udstødningen. Det giver nemlig en ekstra dynamisk følelse bag rattet, når jeg i manuelt gear får vognen til at knalde og brage gennem de seks trin, som jeg skifter hurtigt op ved acceleration, slipper gassen eller gearer ned. I love it, som Ole Henriksen ville sige.

Ja, ja, havde jeg gået i børnehave i dag, ville jeg få en diagnose. Men det gør jeg bare ikke, og Mini Cabrio JCW er skabt til folk som mig, der elsker fart og frisk styling. Mini er jo i forvejen en særegen lille bil, der mester at skære hjørner som de færreste biler, foruden den har sit særlige design og steampunk inspirerede interiør. Men når JCW blandes ind i legen, bliver det hele lige forstærket.

Motoren tunes til at køre lidt hurtigere og lidt friskere, larmer lidt mere og popper i den flabede sportsudstødning, og undervognen bliver lidt hårdere. Udvendigt er den blandt andet stylet med gitter i grillen, skørter, røde bremsekalibre og 17 fælge, og indvendigt er der masser af sporty detaljer såsom målflag og kulfiberlignende lister.

Og som cabriolet blivet det hele så lige toppet af med den cool kanvas kaleche med et stort gråt Union Jack, der ikke forsvinder ned i bagagerummet, men lægger sig om bag nakkestøtterne (i fart op til 30 km/t). Det ser drøngodt ud, men det er også kun Mini, der kan slippe af sted med at se skarp ud i det dress. Med kalechen nede får jeg ekstra glæde af lyden, og bliver jeg træt af for meget vind i håret, kan jeg enten vælge at sætte den yderst effektive windbraker på i et snuptag, eller bare rulle taget halvt på, da det også kan fungere som soltag.

Men sjovest er det nu altså at ræse af sted til bulder og brag fra både motor og anlæg med bagdelen tæt på asfalten og åben himmel over hovedet. Den lette vogn med de mange hestekræfter flyver af sted på motorvejen og er nem at flette ind i trafikken og er en herlig oplevelse for fuld fart i motorvejssneglen. Nuvel, Mini JCW Cabrio kan jo altså sættes i Standard mode, hvis man mere er til almindelig kørsel og mindre opmærksomhed, og i Green, hvis man vil køre lidt længere på literen. Men altså … er det den slags, man hænger sig i, er det måske så ikke en JCW udgave, man skal vælge.

Nuvel. Mini Cabrio John Cooper Works bliver nok ikke en dusinvare, som forhandlerne langer over disken i læssevis. Jeg vil ellers meget gerne argumentere for, at der navnlig med taget nede er fin plads også til et par voksne på bagsædet (ja, ja, ikke til Skagen og tilbage), at bagagerummet er upåvirket af kalechen, og at børn synes, de er i ruchebanen, når man frisk ruller af sted i vognen, men så begynder det at lugte lidt af praktik. Og det ord passer altså ikke ind her.

For Mini Cabrio John Cooper Works er sjov og ballade. Punktum. Og festen fra højtalerne og flabethederne i udstødningen, kan få hele gaden til at danse med.

Mini Cabrio John Cooper Works (4 cyl.)

Pris fra kr. 491.395,- (uden blandt andet Union Jack kaleche)

Hestekræfter: 231

Topfart: 240 km/t

0 – 100 på 6,6 sekunder

Kilometer på literen: 17

Mini Cabrio uden JCW kan fås fra kr. 296.095,-

Modtag PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis hver måned, så snart det udkommer, Tryk her!

Author: Malene Raith

Share This Post On