Toyotaen, der spiller max

Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!

Foto Malene Raith

“Yes, du ser rigtigt, det er en flot vogn, det her …” mumler jeg bag rattet og smiler til manden, der går sidelæns over fodgængerovergangen.

Som motorjournalist oplever man den slags rimelig ofte, når man kører rundt i helt nye bilmodeller. Specielt når vi taler nye biler i million klassen, og det er så der, at denne her oplevelse er en smule atypisk. For det er nemlig en Toyota, jeg sidder i, og selvom de er verdens største bilproducent, er vognene sjældent voldsomt vilde i designet eller koster i nærheden af en million. Og for mig er det første gang, at jeg oplever en Toyota, der får folk til at stoppe op i beundring. Men det gør de med den nye Toyota C-HR.

Jeg kan lige så godt afsløre med det samme: jeg er vild med designet. Det var jeg allerede, da jeg mødte C-HR første gang på Geneve Motor Show i marts 2016. Men jeg var skeptisk. For det er jo altid sådan med konceptbiler, at slutproduktet ofte ender som noget langt mindre udskejende og småborgerligt. Men ikke C-HR blev jeg lovet dengang, og som jeg sidder her bag rattet i dag kan jeg tilfreds konstatere, at Toyota har holdt sit ord. Vognen ligner konceptet. Hurra!

C-HR står for Coupé High Rider, altså en højbenet coupé, der næsten har samme bekvemmeligheder som en crossover, uden alligevel helt at være en. Jeg ved godt, at Toyota selv kalder den for det, og jeg kan da også sætte kryds ved frihøjden, der gør den behagelig at stige ind i, i bedre stand til at forcere ujævne veje og giver bedre udsyn over trafikken bag rattet. Men hvor en crossover signalerer aktiv livsstil for børnefamilien i byen, så er C-HR orienteret mod unge som ældre, der vil have en luksuriøs vogn, der skiller sig ud fra mængden. Med andre ord er det praktiske element taget ud til fordel for en livsstilsvogn. En egoistbil, hvor der mest er tænkt på chaufføren, og hvor bagsædepassagererne må finde sig i en smal siderude, så designet kan tage sig bedst muligt ud.

Og det gør det. Højbenet og flad, bred og bister, C-HR ligner ingen andre biler. De svulmende linjer over hjulkasserne giver den sit helt eget særkende, tillige med den meget vellykkede bagende. Nuvel, måske en lille smule overlæsset, men samtidig både modigt og befriende nyt.

C-HR er selvfølgelig en del af Toyotas nye strategi, der skal skaffe både nye og yngre kunder i butikken. Dynamik er kodeordet, og udover at deltage i Le Mans, har Toyota kastet sig over WRC, verdensmesterskabet i Rally, med stor succes.

Derfor skal C-HR naturligvis også mere signalere dynamik end praktik, men lidt moderne praktik har nu sneget sig ind. For udgaven jeg kører i er en benzinhybrid (den fås også med en 1.2 liters benzinmotor), og det er ikke bare en fordel for brændstoføkonomi og miljø, det er det de unge vil have. Toyota elsker deres hybrider, de sidder solidt på det marked, og det giver god mening i en luksusvogn, som C-HR. Ud over, at man kan nyde automatgearet (CVT), kan man, hvis man kører ordentligt, også køre en smule på strøm og nyde den lydløse start.

Det upper den i forvejen høje komfort og er en nydelse i byen. Men også indvendigt er der kælet for designet. Det lægger man mærke til fra første gang man åbner døren og sætter sig ind på de behagelige lædersæder. Her er tjekkede detaljer som stikninger på rat, gearskifter og instrumentbord, iøjenfaldende blå lister, diamanttryk på døre og i loft, og den store 8″ touchfarveskærm med navigation og bakkamera.

Standartudstyret er helt i top og omfatter også Toyotas sikkerhedsudstyr, SafetySense, med blandt andet automatisk nødbremse, vognbane- og vejskilteassistent og blind spot monitor, foruden læderindtræk, sædevarme, adaptiv fartpilot, p-assistent mm.

Dørhåndtaget til passagersædet, der sidder i ruden, er også et hit hos mig, for det knækker ikke negle, som andre rudeløsninger kan gøre, fordi man tager fat rundt om det. Fedt!

Sønnike er ikke spor generet af, at han ikke kan kigge ud af ruden, for han placerer sig blot, så han kan kigge ud af forruden i stedet. Måske er jeg endelig ved at vænne mig til hybrider, eller måske er jeg bare ved at blive gammel, jeg kan i hvert fald ikke lade være med at please uret i højre side, hvor jeg kan følge med i, om jeg bruger strøm, benzin eller lader op, når jeg ruller eller bremser. Optimer, optimer.

Toyota kalder selv hybridkørsel for stressfri. Fordi det er dejligt med en stille og ikke brusende opstart, skønt at cruise rundt i byen med, og afslappende med automatgear. Men man er også nødt til at overgive sig til den rolige livsstil. For bliver man en lille smule utålmodig og træder speederen i bund, får CVT gearet så mange omdrejninger, at jeg fluks får sort samvittighed. Ikke bare over lyden (selvom et CVT-gear altså bare lyder sådan, og der er intet farligt ved det), men også over om mit flotte brændstofforbrug nu går fløjten.

Det gør det bare ikke. For selvfølgelig kan man sagtens give gas i en hybrid, man skal bare ikke gøre det hele tiden, hvis man vil have brændstoffordelen. Så er det trods alt bedre at vælge benzinudgaven.

Men uanset motor, så spiller designet på Toyota C-HR altså bare max. Jeg oplevede det som sagt, da jeg kørte rundt i vognen, og nu gør jeg det også selv. Vender mig om, når jeg møder en i trafikken. For uanset om man kan lide designet eller ej, så er C-HR et sundt tegn på, at vi for alvor er på vej væk fra det sikre, kedelige og gennemsnitlige, som prægede finanskrisetiderne, og igen har fået overskud og plads til individualisme og til at nyde livet.

Toyota C-HR 1.8 Hybrid 1.st edition

Pris fra kr. 321.990,-

Hestekræfter: 122

Topfart: 170 km/t

Kilometer på literen: 25,6

Toyota C-HR fås fra kr. 289.990,- (1.2 Benzin)

Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!

 

Author: Malene Raith

Share This Post On