Nye skønne duftnuancer med Maison Margiela

Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!

Maison Margiela kalder selv de to nye oliebaserede dufte, som de netop har lanceret for efteråret 2016, for filtre. Fordi de ikke alene skal betragtes som individuelle dufte, men som et skær, der giver din vanlige EDT nye nuancer og nyt liv.

Replica Filters Glow og Blur skal med andre ord bruges sammen med Replica duftene, som de er skabt til at komplimentere, fra Maison Margiela, for på den måde at skabe nye minder og nye billeder præcis som et filter på Instagram.

Replica Filter GlowReplica Filter Blur

Parfumøren bag Replica Filters, Nicolas Beaulieu, har skabt begge filtre, og duften af friske roser plukket i Grasse går igen i hans særpræg.

Første filter, Glow, gør din Replica duft varm og livlig som en lun sommereftermiddag. Den indeholder noter af Neroli, grapefrugtblomster og bergamot samt en Rose Absolute blanding, der med sin olierede konsistens kan sprayes på krop og forsigtigt i hår alene, og så virke sammen med din vanlige Replica EDT.

Det andet filter, Blur, opfører sig anderledes på huden. Det er en sofistikeret duft, der modner duften med et blødere og køligere indtryk.

Den indeholder en blanding af Clean Aldehyd, Jasmin og Moskus, der, som navnet antyder, slører og lægger sig som et tåget filter hen over din EDT. Også denne kan bruges på krop og hår alene eller kombineret med Maison Margielas Replica Eau De Toilette dufte, og dermed give dig en personlig og særegen signatur.

Du kan på den måde få det optimale ud af det, der allerede står på badeværelseshylden, foruden en helt ny lækker oliebaseret duft.

Replica Filters Glow og Blur koster vejl. kr. 295,- stykket for 50 ml.

MMM Replica Range - Bottles

Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!

Author: Malene Raith

Share This Post On