Frisk og voksen Suzuki Baleno

Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!

IMG_0191

Foto Malene Raith

”Næh, der står den jo og gemmer sig,” Jeg har netop trykket på nøglen, som får den sølvmetallik vogn til at blinke med lygterne.

Det er såmænd ikke fordi Suzukis nye vogn, Baleno, er super lille, den er bare gemt bag en varevogn. Vognen er både praktisk, nydelig og rummelig, men det som jeg allerbedst kan lide ved den nye Baleno, dukker først op efter jeg trykker start.

IMG_0188

Hvis Baleno ringer en klokke, er det fordi Suzuki for 20 år siden havde en modelserie på markedet af samme navn. Den nye vogn er dog noget mere spiff at se på.

Den nye Suzuki Baleno er en 5-dørs hatchback (adgang til kabine fra bagklappen) bygget på en helt ny platform, som både gør den lettere og dermed med brændstoføkonomisk, meget mere rummelig, og mere eksklusiv i designet.

IMG_0195

Det er meningen, at Suzuki Baleno skal være en nydelig, men samtidig også anvendelig vogn, som kommer med en del udstyr.

Specielt hvis du lige lægger kr. 5000,- ekstra og hopper et udstyrsniveau op til en Active. Så får du nemlig også aktiv fartpilot, som Suzuki kalder adaptiv fartpilot, og automatisk nødbremse med.

IMG_0197

Interiøret er enkelt og let at overskue, knapperne er store og lige til, og så er der i øvrigt pænt god plads bag rattet.

Nu er det topmodellen, Exclusive, jeg befinder mig i, og derfor er her også alt det udstyr, som jeg er vild med, såsom nøglefri indgang og start (slut med roderi efter nøglen i tasken), glimrende bakkamera, og 7” infotainmentsystem med navigation.

IMG_0200

Og så er der den aktive fartpilot, og som jeg tager Baleno på tur tværs hen over Sjælland, får jeg rigelig brug for den. Afstanden til forankørende sættes let på rattet tillige med farten, og så er det bare at slappe af i speederfoden og rulle af sted på motorvejen.

Komfortabelt og behageligt, og sammen med det fornuftige brændstofforbrug gør det Suzuki Baleno til en glimrende pendlerbil.

IMG_0194

Suzuki Baleno er en lille smule større (15 cm) end en Suzuki Swift og en lille smule mere konservativ. En praktisk eller voksen Swift om du vil.

Men den kører og styrer, i boosterjet udgaven, absolut mindst lige så friskt. Den er sjov på motorvejen, hvor den kører rapt og godt, og fin i byen, hvor den stadig har en størrelse, der gør den nem at manøvrere rundt og parkere med. Og det er det, jeg allerbedst kan lide ved vognen.

IMG_0198

Der er rigelig med plads til hverdagsindkøbene eller weekendkufferterne i bagagerummet, og på bagsædet er der plads til to voksne eller tre børn.

Det praktiske er med andre ord i orden, og det lækre er, at det bliver vognen absolut ikke kedeligere af.

Suzuki Baleno kører dejligt rapt og frisk i Boosterjet udgaven, det er en gedigen og dynamisk vogn, som både er egnet til fornuftig hverdagsbrug med ungerne på bagsædet og underholdende weekendkørsel fra den ene til den anden side af landet. Alt efter humør og temperament.

IMG_0187

Suzuki Baleno 1.0 Boosterjet Exclusive

Pris kr. 184.900,-

Hestekræfter: 112

Topfart: 200

Kilometer på literen: 22,2

Suzuki Baleno fås fra kr. 134.900,-

Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!

 

Author: Malene Raith

Share This Post On