Efterårshygge med Armani Privé

Egentlig har vejret det meste sommeren i Danmark lagt op til det, men nu hvor efteråret endelig har meldt sin ankomst får jeg lyst til det.

For nu hvor dagene er blevet kortere igen, temperaturen daler, og døre og vinduer så småt forbliver lukkede, er det så dejligt, at sætte lys på bordet og tænke på noget godt.

Og hvis man samtidig er glad for mode og kan lide, at der spreder sig en skøn duft i stuen, er de helt nye Lumières Dansantes Haute Couture duftlys fra Armani Privé værd at kigge nærmere på.

AP_Candle_PivoineSuzhou_RVB_refletAP_Candle_RoseDArabie_RVB_reflet

De luksuriøse lys er lavet af nøje udvalgt voks, som holder på duften og sørger for lang brændetid, og præsenteres elegant i et transparent glas, der vil pynte på bordet, skænken eller i vindueskarmen.

Den eksklusive Lumières Dansantes kollektion består af tre forskellige dufte, som på hver sin måde skal lede tankerne i forskellige retninger:

Pivoine Suzhou er en frisk og blid fortolkning af asiatiske haver med skøn mandarin, rosenpeber og hindbær, der sammen med pæoner og majroser, samt en bund af orcanox, moskus og parchouli, skal give en majestætisk og luksuriøs følelse.

Bois d’Encens er lidt mere dyb og mystisk med en varm krydret duft af ingefær, peruviansk peber og somalisk røgelse, der sammen med vetiver, amber og cedertræ minder Giorgio Armani himself om timerne som barn i sin mormors køkken.

Rose d’Arabie er en sensuel og forførende duft, og den slags skabes, ifølge Giorgio Armani, af roser. Og for at få en krydret duft frem har han valgt at bruge tyrkisk damaskrose, som kombineret med patchouli og træ bringer varmen frem sammen med en mild duft af amber og vanilje.

Præcis det, der skal til, for at få hyggen frem på de mørke dage.

Lysene fra Armani Privè Lumières Dansantes kollektionen koster kr. 710,- stykket og er i butikkerne nu.

The-Flame-The-Void

Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!

Author: Malene Raith

Share This Post On