Hellere ræs end teori

Christina Nielsen portræt Le Mans 2016 Photo Jan Kaiser

Foto Jan Kaiser

”Sig mig, er du egentlig i virkeligheden fra Nordjylland?” Spørger jeg overrasket 24-årige racerkører Christina Nielsen.

”Jamen, som sagt, så har jeg et tæt forhold til min familie i Skive og boet to et halvt år i Århus,” griner hun.

Min overraskede reaktion kommer, fordi Christina Nielsen netop har givet mig det tørreste og mest underspillede svar på, om det ikke var vildt at køre med på Le Mans med Formula Racing i år.

”Jeg sætter da pris på det,” er hendes korte svar efter en tænkepause. Men da vi har grinet af, forklarer hun, ”Le mans var uden tvivl til dato en af mine største oplevelser, det skal der ikke være nogen tvivl om. En oplevelse for livet som jeg altid vil huske, og en løbsweekend som jeg lærte rigtig meget af. Jeg sætter pris på, at mennesker som min far har været med til at give mig oplevelsen og har kunne dele den med mig. Endvidere har jeg været heldig at få lov til at deltage i så mange andre legendariske løb.”

Christina Nielsen Le Mans 2016 Photo Jan Kaiser 063

Christina Nielsen nævner hurtigt et par af de andre store racerløb, hun har kørt op til Le Mans på legendariske baner som Daytona, Laguna Seca og 12-timers løbet på Sebring i Florida.

”Le Mans er det løb, som alle danskere følger med i, men motorsport er ikke bare et event. Jeg har for eksempel 11 løbsweekender i usa og 5 i europa. Jeg havde dog aldrig prøvet at køre et 24-timers løb tre personer før,” understreger hun.

Christina Nielsen er vokset op i Nordsjælland og har ja, familie i Skive. Barndommen var som alle andres, hun legede med barbiedukker og var ikke smittet af farens, racerkøreren Lars Erik ”Hjulspind” Nielsen, baggrund.

”Det var først som 13-årig, hvor min veninde tilfældigvis tog mig med ud at køre gokart, at jeg faldt for det. Jeg syntes, at det var sjovt med adrenalinkicket, så efter det begyndte jeg at gå til det. Men altså på hobbyplan. Jeg passede selvfølgelig min skole ved siden af, og gik også til tennis.”

Christina Nielsen Sebring 2015 Photo Jan Kaiser 3

Da faren hørte om datterens nye hobby, rystede han først på hovedet med et smil på læben, men derefter begyndte han at bakke hende op.

”Det koster selvfølgelig noget at melde sig ind i en klub og køre i et team, og jeg fik gode tæv i starten. Men det lærer man også noget af, for man får hele tiden rykket grænserne og rykket sig selv, og til sidst endte det med at teamet kvalificerede sig til VM.”

Motorsport handler i høj grad om at have en god portion penge med sig samt at have de rette forbindelser.

”Det er selvfølgelig en fordel, at min far har det store netværk, som han har, og han har været der for mig hele vejen. I 2012 fik han mig med i min første professionelle løbs-serie og verdens hårdeste løbsserie, Porsche Carrera Cup, fordi han kendte til Farnbacher Racing. Her fik jeg også mega klø, men derefter rullede snebolden, og i 2013 besluttede jeg endelig, at det var det her, jeg ville.”

Vi taler sammen på Skype, for Christina Nielsen røg videre fra Europa over Atlanten til USA, hvor hun nu kører for sit tredje amerikanske team. Til daglig bor hun i Los Angeles, men studerer faktisk i Århus.

”Jeg begyndte at læse Marketing og Management Kommunikation i 2012, på Århus universitet’s program som hedder AU elitesport. Det er et program som støtter elitesports udøvere, men det er bare svært for mig at få eksamenerne til ikke at ramle sammen med ræs,” forklarer hun. ”Jeg har læst i fire år nu, og planen er at færdiggøre min batchelor til foråret 2017. Men jeg synes, det er hårdt. For jeg er meget mere til race end til teori.”

Christina Nielsen Sebring 2015 night Photo Jan Kaiser

Christina Nielsen taler roligt og velovervejet, der er ikke meget øhm, tvivl eller problemer med formuleringen, og hun virker i det hele taget meget målrettet og fornuftig af en 24-årig.

”Allerede sidste sommer ringede teammanager for Formula Racing, Allan Jørgensen, til mig og spurgte, om jeg ville teste for dem. Mit fokus var dog på daværende tidspunkt i USA, men da en mulig plads til Le Mans kom i spil, må jeg da indrømme, at sædet pludselig blev attraktivt. Jeg har altid haft et forhold til Le Mans, fordi min far jo har kørt det, med da jeg startede for teamet i januar fik jeg så travlt med andre fede løb, at det røg lidt i baggrunden igen. Vi vandt for eksempel på Sebring i marts.”

At være den første danske kvinde til at køre et Le Mans vækker naturligvis opmærksomhed. Men hele den der kvindevinkel kan også være irriterende.

”Sjovt nok har mine veninder aldrig undret sig over, at jeg kører ræs. Det er ikke noget de går op i, og vi snakker om alt muligt andet som helt almindeligt andre 24-årige. De er mit pusterum.”

Christina Nielsen Johnny Laursen Mikkel Mac Parade Le Mans 2016 Photo Jan Kaiser

Christina Nielsen skal dog altid svare på spørgsmål i offentligheden om det, men det er der både fordele og ulemper ved.

”Der er altid nogen, som mener, at en kvinde aldrig vil kunne blive ligeså god som en mand. Dem kan man ikke få til at ændre mening, så dem gider jeg ikke at bruge tid på,” fortæller hun irriteret. ”Omvendt så ved jeg jo, at det giver mig nogle mediemuligheder, så det tager jeg selvfølgelig med.”

Og medieopmærksomhed fik hun for alvor fra den danske presse til Le Mans, hvor der stod et kamerahold klar, hver gang hun steg ind eller ud af racerbilen.

”Der er selvfølgelig et vist pres ved at få så meget omtale, og selvom man er kvinde er der ingen, der gider skrive om, at man slutter som nummer 14 eller 15. Selvfølgelig glædede jeg mig, men samtidig var det hårdt at skulle dømmes ud fra et enkelt løb, når der er så mange løb på et år. Men så må man være tykhudet, og lukke det lidt ude,” forklarer hun.

Christina Nielsen deltog i team Formula Racings vogn sammen med de danske racerkørere Mikkel Mac og Johnny Lauersen. Og at køre i 24 timer tre personer på skift var helt specielt.

Christina Nielsen Le Mans 2016 Photo Jan Kaiser 074

”Man bliver vækket, når køreren før en går i bilen, så sidder man der og venter i 2 – 3 timer, for derefter at hoppe i bilen og køre i 2 – 3 timer. Når man så var færdig havde man 2 – 3 timer til at spise, få massage og sove. Det er jo ikke meget søvn, man får, og selvom, der kommer en og vækker en, og man derfor kan falde i tungere søvn, var jeg altid vågen, inden de kom. Man er jo så opsat på det her.”

Men kan man så ikke være bange for at falde i søvn bag rattet?

”Det vil jeg slet ikke kunne. Adrenalinet holder en vågen og man mærker slet ikke trætheden, når man sidder bag rattet,” forklarer hun.

De tre teamkørere i Formula Racing klarede de 24 timer smukt, og selvom de ikke kom på podiet, kom de over stregen.

”Selvfølgelig vil jeg gerne tilbage til Le Mans,” fortæller Christina Nielsen til slut, og selvom jeg ikke kan se hende, kan jeg fornemme et smil.

”Mit amerikanske team vandt klassen i år, så der er måske mulighed for mig at komme i et sæde igen til næste år. Nu må vi se. Motorsport handler måske meget om penge, men også om at skabe resultater. Og jeg har leveret resultaterne.” ***

Christina Nielsen Sebring 2016 Photo Jan Kaiser 001

Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!

 

Author: Malene Raith

Share This Post On