Skandaløst efterår med Yves Saint Laurent

Vi ved jo godt, hvilken vej det går nu, men efterår behøver heller ikke være så kedeligt. Og slet ikke, hvis man ser på den nye smukke kollektion fra Yves Saint Laurent Beauté, som rummer flotte nuancer, muligheder og glitter.

Scandal Fall Collection 2016 hedder den, som har inspiration fra 1970’erne, men med et moderne twist. Specielt er jeg vild med de mørke nuancer, som jeg vil fremhæve her.

L9538200 _PALETTE COLLECTOR_V2

 

Tag nu bare den skønne Couture Palette Collector Scandal Collection, som kommer i et eksklusivt læderetui og er fuld af vovede farver, som fremhæver øjnene og giver muligheder for at skabe mange vovede looks.

Slut med at gå i et med mængden, de fem kulører, der går fra kraftig bourgogne til grøn, guld og glitter indbyder til at blive bemærket på sensuel og elegant og er en hyldest til 70’ernes stil, hvor ingen ville overses.

Couture Palette Collector Scandal Collection fra Yves Saint Laurent Beauté koster vejl. kr. 435,-

Til at markere øjnene yderligere og skabe de såkaldte Scandalous Eyes, har Yves Saint Laurent skabt et nyt stjerneprodukt: Couture Eye Marker.

L9037800_COUTURE_EYE_MARQUEUR_2016[1]

Yes! Det er nemlig en pen, en marker, som både virker som eyeliner og tusch. Og den er nøjagtig lige så nem at bruge som den ser ud, tag den i hånden og tegn en bred eller smal streg ved øjet, afhængig af dit humør og det look, du vil skabe, hvad enten det er dag eller aften.

Couture Eye Marker indeholder intense sorte pigmenter, og har, præcis som de selvlysende gule af slagsen, en flad side, som gør at du bare skal dreje den for at gøre stregen bredere eller smallere.

Nemmere kan en eyeliner næsten ikke blive!

Couture Eye Marker fra Yves Saint Laurent Beauté koster vejl. kr. 250,-

Du kan også gå efter de flydende øjenskygger Full Metal Shadow The Mats.

L9539400_FULL METAL SHADOW_n°13L9537000_FULL METAL SHADOW_n°14L9537400_FULL METAL SHADOW_n°16_OS

Til den nye efterårskollektion har Yves Saint Laurent Beauté skabt 3 nye farver med samme langvarige finish, men med en ny metalfinish.

Den bløde applikator giver mulighed for nemt at lægge den vandbaserede skygge med højt pigmentindhold på øjenlågene, og de tre nuancer, som i øvrigt kommer i begrænset antal, spænder over den dybe mørke grønne Fur Green, over den vinrøde blommefarve Suede Plum til den mere enkle og lette beige Velvet Beige.

Full Metal Shadow The Mats fra Yves Saint Laurent Beauté koster vejl. kr. 230,- stykket.

Og til dem passer de to nye La Laque Couture neglelakker helt perfekt.

L9535900 _LA LAQUE COUTURE_n°76_FUR GREEN_OSL9537700_LA LAQUE COUTURE_n°77_PLUM_OS

Retro og stadig moderne matcher de mørke farver dine øjne perfekt og runder looket af på cool vis.

Af samme grund har de da næsten også samme navne som øjenskyggerne, nemlig Fur Green og Vintage Plum. Den sidste er mere ovre i vinrød lilla.

Super flotte og spændende nye kulører til dine negle.

De nye La Laque Couture koster vejl. kr. 190,- stykket.

Og så må vi ikke glemme læberne. Og til dem har Yves Saint Laurent Beauté med Scandal Fall Collection 2016 et stort udvalg, afhængig af hvad du er til. Volupté Tint-In-Oil har for eksempel to nye nuancer.

L9535500_VTIO_n°9L9535600_VTIO_n°10_OS

Du kan vælge det mere nude til læberne med den beige Make Me Nude, eller give den lidt mere gas med den dybere røde Kiss Me Red. Begge koster de vejl. kr. 235,- stykket.

Der er også to nye nuancer af den silkebløde Baby Doll Kiss And Blush, som jo kan bruges på både læber og som blush. De skønne nye farver holder sig i det røde med en fin klar rosa Rose Provocant og den koral orange nuance Corail Sulfureux.

De nye Baby Doll Kiss And Blush fra Yves Saint Laurent Beauté koster vej.l kr. 280,- stykket.

Sidst men ikke mindst er der naturligvis også nye røde farvefulde læbestifter Rouge Pur Couture The Mats til alle dem, der gerne vil have en mund man bemærker. Helt nøjagtig er der tre styks i farverne fuchsia pink Decandent Pink, den bærfarvede Alternative Plum, samt den orange Orange Seventies.

Rouge Pur Couture The Mats koster vejl. kr. 265,- stykket.

Hele den smukke og sexy Scandal Fall Collection 2016 er i butikkerne nu.

YSL_3078_FALL_LOOK_PACK_2016_POS-VNA-WW-INT_1,414_420x297__420x297_[1841]

Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!

Author: Malene Raith

Share This Post On