Superbiler på Sjællandsringen på lørdag

På lørdag har du en sjælden mulighed for at høre voldsomme motorer give den omdrejninger, når SuperCar Day løber af stablen på FDM Sjællandsringen ved Roskilde.

Inspirationen til showet er blandt andet hentet fra Goodwood Festival of Speed og giver en unik mulighed for at komme helt tæt på vogne, som de færreste tør drømme om.

De mange eksklusive, ikoniske og sjældne superbiler er blevet samlet dels takket være superbilsforhandlere, som Lamborghini Copenhagen, Porsche Danmark og Mercedes-Benz CPH (AMG Performance Center), og del private ejere, som har tilbudt, at vise deres unikke biler.

2015-Porsche-918-Spyder-front-three-quarter-in-motion-031

Her vil være vogne fra Aston Martin, Bentley, Bugatti, Ferrari, Koenigsegg, Lamborghini, McLaren og Porsche, og ikoner som Bugatti Veyron, Aston Martin DB9 R (Le Mans racer), Jaguar XJ220S og som noget helt specielt, den ekstreme BAC Mono på dansk jord for første gang.

Nogle blot til skue, andre for fuld skrue – og ikke nok med det: For kr. 2500,-, kan du selv få lov til at sætte dig bag rattet, trykke pedalerne ned og ræse fire runder på banen i din drømmevogn med en erfaren instruktør ved siden af.

SuperCar Day byder også på shows, underholdning, race og meget andet, så kig forbi, showet starter på FDM Sjælllandsringen på lørdag kl. 09 og varer hele dagen.

Se program og køb billetter her: www.supercarday.dk

B1-35

 

Få PRÊT-À-PARTIR Magasin gratis og uforpligtende hver måned, tryk her!

Author: Malene Raith

Share This Post On