Ny energi til aktive herrer fra Lacoste

Vi nærmer os med hastige skridt højsæsonen for store sportsbegivenheder såsom Wimbledon, Tour de France og ikke mindst OL.

Som en hyldest til sportens verden, det levende stadion og brølende publikum har Lacoste skabt en ny limited edition herreduft Eau de Lacoste L.12.12 Energized.

82459157_000_31

Duften er den tredie i begrænset antal, som er skabt ud fra den berømte Eau de Lacoste L.12.12, og danner med sin intensitet og energi, som en passioneret sportsfan, et twist til den oprindelige lidt mere tørre duft.

Essensen handler om stoltheden i at følge sit land og leve for sin sport, præcis som René Lacoste selv gjorde både som tennisspiller og senere som forretningmand.

René Lacoste lagde selv tennisketcheren fra sig i 1933 og startede sit nu verdensberømte tøjfirma med den lille krokodille.

header

Eau de Lacoste L.12.12 Energized er tro mod den sportslige arv fra grundlæggeren og de mange flag i logoet symboliserer verdens arena, hvor enhver supporter med løftet pande støtter sit land.

Den friske duft spænder i første indtryk fra energisk ingefær og kølig mynte til cederblad og citrus. Herefter komplimenterer naturlig tuberose duften og som får ekstra maskulin karakter af signaturnoterne fra læderet i bunden.

Det vil være muligt at downloade Lacoste emojis ved duftens lancering, følg med på #LacosteEnergized, når Eau de Lacoste L.12.12 Energized kommer i butikkerne fra på fredag.

Eau de Lacoste L.12.12 Energized koster vejl. kr. 595,- for 100 ml.

logo-lacoste-pays-755x480

Author: Malene Raith

Share This Post On