Hyundai i20 i nye klæder

Det går strygende for Hyundai, det sydkoreanske bilmærke, som har været så snedige at lægge produktion og udvikling af deres nye vogne til Europa i … Europa. Det giver nemlig biler, som vi kan lide.

Hyundai Motor Group (som også tæller søsterselskabet KIA) er den 5. største bilproducent i verden, men de stiler efter at blive nummer 3 i 2020, og det slags kommer man ikke sovende til.

Der er derfor mange nye biler i spændende versioner på vej, og allerede her i weekenden kan du møde to af dem. Begge spundet over den friske Hyundai i20, der altså nu kan fås i tre designversioner.

Jeg havde dem ude i regnen i går til en hurtig testkørsel, så hermed en kort intro til dem begge.

Ud over den “almindelige” Hyundai i20, kan du få en mini MPV.

Hyundai ix20

IMG_7720

Her er tale om et såkaldt facelift (opgradering), hvor vognen har fået mere plads og høj siddehøjde.

Det er nemlig gået op for folk (og dermed bilproducenterne), at det er behageligt at skue ud over trafikken heroppe fra, og så har Hyundai ix20 desuden en stor bred forrude med trekantede sideruder langs instrumentbordet, som giver ægte MVP fornemmelse.

En frisk og praktisk vogn til den lille børnefamilie.

Den nye Hyundai ix20 koster fra kr. 159.900,-

Men er du lidt mere beasty, kan det være, at det er den nye “urban adventurer,” (som Hyundai selv kalder den), du skal kigge nærmere på.

Hyundai i20 Active Cross

IMG_7708

Her er der mere fokus på det sporty i et crossover design med en ny front, nye lygter, nye rails på taget (evt. til din mountainbike), og højere frihøjde (afstanden fra bunden af vognen til jorden), som ikke bare gør siddehøjden rar, den er også nemmere at komme ud og ind ad.

Nok kan du ikke helt høvle off road i Hyundai i20 Active Cross, men du er lidt bedre rustet til at klare ujævnt terræn (såsom en eftermiddag med det københavnske vejarbejde), og så har den et flot design til dem, der gerne vil signalere aktiv livsstil.

Også Hyundai i20 Active Cross starter på kr. 159.900,-

Både Hyundai ix20 og Hyundai i20 Active Cross kan blive nærstuderet fra denne weekend den 2. og 3. april – vejret skulle blive noget bedre end på billederne, men ellers er det jo en kærkommen lejlighed til at teste både sæde- og ratvarme.

Der kommer naturligvis mere om vognene på bloggen i nær fremtid.

Author: Malene Raith

Share This Post On