Meningsfuldt nyt i Toyota RAV4 Hybrid

IMG_6010

Foto Malene Raith

”Hm, mon Ready betyder, at det kun er elmotoren der kører nu?” Jeg har netop spottet det engelske ord, der lyser grønt mellem urene i instrumentbordet.

Min kollega trækker på skuldrene. ”Næh, det betyder sådan set bare, at der er tænding på vognen …”

”Oh? Nåh …” Er mit lidt forvirrede svar. For som jeg høvler af sted ud ad den tørre ørkenvej giver informationen ikke rigtig mening. Men, skal det snart vise sig, så gør det det faktisk alligevel på den nye Toyota RAV4 Hybrid.

IMG_6018

Vi befinder os i Spanien, nærmere betegnet landskabet omkring Alicante, hvor Toyota har inviteret til testkørsel af deres i flere betydninger store nyhed: den nye Toyota RAV4.

Toyota RAV4 så dagens lys første gang i 1994. Den kække ”urbane SUV” var den første af sin slags, og bilfolket tog den straks til sig, hvilket de indtil nu mere end 6,5 millioner solgte eksemplarer bevidner.

IMG_0112

I 2013 kom 4. generation på gaden, og det er den, der nu har fået et facelift (altså opdatering). Den nye Toyota RAV4 kommer som både benzinbil og med en ny dieselmotor (fra BMW), er desuden blevet en lille smule længere og højere, og har fået nye LED forlygter og nye LED baglygter (afhængigt af udstyrsniveau).

Men den helt store nyhed er selvfølgelig, at Toyota RAV4 for første gang nogensinde kommer som Hybrid (kombineret el og benzin).

IMG_6042

Og det giver ikke bare god mening at gøre en forholdsvis stor og kraftfuld vogn mere miljøvenlig, det giver speciel god mening for Toyota at gøre det.

Den japanske bilproducent sidder nemlig, ifølge Toyota selv, på 60 procent af verdens hybridmarked og hele 75 procent af Europas.

De har solgt over 8 millioner hybridbiler, siden den første Prius blev lanceret for 18 år siden, og markedet er steget markant siden 2011.

IMG_6036

Så jo, Toyota kan skam deres hybrid kram. Og det gælder naturligvis også for den nye RAV4.

Kabinen er blevet støjreduceret og opstrammet med nye lækre materialer, tjek for eksempel den lange syning hen over instrumentbordet, og armlæn, gearknop og hpndbremse er desuden i læder.

IMG_6065

Hybridbilen har en lidt dyrere startpris, men er til gengæld også højt udrustet med udstyr, som for eksempel elektrisk bagklap (det elsker jeg), 2-zoners klimaanlæg og nøglefri betjening.

Sidstnævnte er jeg blevet så afhængig af, at jeg snart ikke orker almindelige bilnøgler længere.

Det skorter med andre ord ikke på komforten i Toyota RAV4 Hybrid, også når du trykker start.

IMG_6022

En hybrid lægger ud med at køre på strøm, så det er først, når du har trillet lidt at benzinmotoren går i gang. Det giver en dejlig stille start hver gang, også når du stopper for rødt. Her stopper benzinmotoren nemlig automatisk, men elmotoren er i drift hele tiden. Og det er sådan set derfor, at der står Ready med grønt mellem urene. Så du ved, at der er tænding på vognen, også selvom den er mussestille.

Opladningen foregår under kørslen, for eksempel hver gang du bremser, hvor bremseenergien opsamles (på forhjulene) og ledes tilbage til batteriet. Smart.

IMG_6060

Den nye RAV4 Hybrid kommer med enten forhjulstræk (4X2) eller et firehjulstræk (4X4), som selv slår til på baghjulene, når der er brug for ekstra kraft.

Begge udgaver mangler absolut ikke kraft på såvel asfaltvej som grusvej, og er udstyret med et glimrende e-CVT gear (automatgear, der også kaldes milliongear, fordi giver mange omdrejninger til det finder sit leje). Men husk at en hybrid skal køres forholdsvis nænsomt for at opnå det bedste resultat (det betyder, at speederen ikke skal være i bund hele tiden på motorvejen).

IMG_6013

Den nye Toyota RAV4 Hybrid er i det hele taget en komfortabel og behagelig oplevelse at køre, og jeg synes desuden, at det lidt bistre look går rigtig godt til en stærk vogn, der kan køre i terræn. Ja, ja, også selvom det mest er lettere terræn.

Toyota RAV4 har plads til hele familien og pakkenellikerne, den kan både bruges i byen og helt ude på landet, og vælger du RAV4 Hybrid, kan du desuden køre rundt begge steder med rigtig god samvittighed.

Og det giver altså god mening for mig.

Den nye Toyota RAV4 lanceres i april, men allerede i februar har der været snigpremiere hos alle forhandlere landet over, så det er muligt at se den allerede nu.

Toyota Danmark forventer, at halvdelen af salget af den nye Rav4 vil være hybrid. Tjek vognen ud i den lille film fra testkørslen her:

Toyota RAV4 Hybrid

Pris fra kr. 464.990,- (4X4 fås for kr. 40.000,- mere)

Hestekræfter: 197

Topfart: 180

Kilometer på literen op til 20,4 (4X2)

Den nye Toyota RAV4 fås fra kr. 379.990,- (4X2 diesel)

Author: Malene Raith

Share This Post On