Ny vild i20 racer fra Hyundai

Hyundai har på en mission. De vil være store i global motorsport, og en af Hyundai Motorsports store indsatsområder er WRC, verdensmesterskabet i rally, som de siden 2014 har deltaget i med deres Hyundai i20.

I løbet af de to første sæsoner har teamet fået masser af erfaringer, podiepladser og en enkelt samlet sejr i det tyske Grand Prix (vi overværede sejren i 2014, som du kan læse om lige her Dag 1 og Dag 2).

Motorsport er, som de fleste ved, en dyr sport at deltage i, men der er flere gode grunde til, at alligevel at være med. Dels brander det bilmærket som dynamisk med en unik mulighed for at vise, hvad vognene virkelig kan, og dels får bilproducenten en masse teknisk erfaring, som kan viderebringes til almindelige gadebiler og komme os bilister til gode.

Hyundai Motorsport har været tilfredshed med fremgangen i de to første sæsoner, også selvom 2015 sluttede med hjulene i vejret for den førende Hyundai ved årets sidste løb i Wales, men nu skal der nye boller på suppen.

Det er ikke længere nok bare at deltage i WRC for at være med, nu vil Hyundai også vinde.

Og derfor har de præsenteret en helt ny generation i20 WRC-model, som skal markere et nyt kapitel.

New-Gen-i-20-wrc_three_quarters_front_180dpi

Ikke bare i forhold til WRC, men også i forhold til hele Hyundais engagement i motorsport. Med den nye i20 WRC er målet fremover at være med i front ved hver eneste løb og i sidste ende med i kampen om den samlede sejr, når sæsonen er ovre.

Hele platformen er blevet endevendt på den nye i20 WRC. Alt er optimeret, og den har allerede nu tusindvis af testkørsler bag sig. Resultaterne viser, ifølge Hyundai, at de nu har fået sig en seriøs udfordrer, der er hurtigere end sin forgænger og langt stærkere rent køremæssigt.

WRC foregår henover året på alle kontinenter. Sæsonen starter traditionen tro i Monte Carlo i januar 2016 og slutter som noget nyt i Australien i november. Det er også nyt, at løbet kommer forbi Kina.

Rally er ikke bare en af verdens måske mest krævende løbsserier med sine alsidige udfordringer, det er også en af de mest uforudsigelige. Men det forandrer ikke, at forventningerne er høje som aldrig før hos Hyundai Motorsport, som stiller til start med 3 biler i 2016.

Kørerne bliver Dani Sordo, Hayden Paddon og Thierry Neuville – vi glæder os!

New-Gen-i-20-wrc_three_quarters_front_vari_180dpi

Author: Malene Raith

Share This Post On