Ny Renault Mégane til foråret

Det er nu altså først til april, at den kommer til landet, men vi har allerede nu været en tur i Portugal og testkørt den helt nye Renault Mégane.

Det er fjerde generation af den populære Renault, som nu har fået helt nyt design med en ny bred kølergrill, Renaults nye C-formede signatur forlygter samt brede baglygter, der understreger den velformede bagende.

Den nye Renault Mégane er desuden blevet lidt lavere og lidt bredere, akselafstanden er øget, så der er lidt mere benplads i kabinen, og så kommer den med hestekræfter fra 100 – 205.

Sidstnævnte antal hestekræfter sidder i Renault Mégane GT udgaven, som er ekstra underholdende, smidig og dynamisk med blandt andet Launch Control og firehjulsstyring.

Prisen er lige nu ukendt.

Meget mere om det i den længere reportage, som følger – se highlights allerede nu i filmen fra testkørslen i Cascais, Portugal, her:

 

 

Author: Malene Raith

Share This Post On