Komfortabel og stærk Subaru Forester


IMG_4363

Foto Malene Raith

”Åh, bilen med stjerneskuddet!” udbryder min søn og bliver pludselig helt salig.

Oh, jo. Bil er så sandelig noget, man vælger med hjertet, og når man bare er 5 år gammel og vild med astronomi gør Subaru med den lille stjernehob, Plejaderne, på fronten altså noget ganske særligt ved en.

Men det er dog nogle lidt andre egenskaber, som vi med kørekort går efter, omend de faktisk også har rod i stjernesymbolikken.

For Plejaderne er en del af Tyrens tegn, Tyren er symbol for styrke, og det finder man altid under motorhjelmen på en Subaru.

Og Subaru Forester diesel med den nye automatgearkasse er ingen undtagelse.

IMG_4372

Som altid med Subaru har også Forester permanent firehjulstræk og boxermotor, det er blandt andet noget af styrken ved mærket, og noget af det, der gør vognene til gedigne og stærke arbejdsheste.

Og det er gælder naturligvis også for Subaru Forester, hvilket jeg straks fornemmer, som jeg sætter mig bag rattet.

IMG_4324

Vognen er udstyret med praktiske gummimåtter, som nok er smarte på denne her smattede årstid, men faktisk også passer godt til en vogn udstyret med en X-Mode knap, til når den lige skal forcere stejle skråninger i terrænet udenfor asfaltvej.

Der er god plads i kabinen, jeg sidder godt og dejligt højt bag rattet, og interiøret er meget enkelt og let at finde rundt i, også selvom her er flere digitale skærme.

IMG_4323

Infotainmentsystemet over midterkonsollen rummer for eksempel et godt bakkamera foruden navigation, der fra 2016 er standardudstyr.

På displayet oppe under forruden, kan jeg følge min yderst fornuftige (for en stor firehjulstrækker) brændstoføkonomi, styre temperatur på aircon m.m., og på displayet mellem urene, kan jeg blandt andet kontrollere fartpiloten, som let slås til og fra på højre side af rattet.

Og netop fartpiloten bliver jeg rigtig glad for, som jeg kører den store vogn en tur til Jylland og tilbage.

IMG_4351

For det nye ved Subaru Forester er automatgear kombineret med dieselmotor, og det fungerer rigtig godt. Specielt på en god lang køretur.

Automatgearet er et såkaldt CVT-gear (populært kaldt milliongear), men lad nu være med at stejle ved tanken om omdrejningslyden. For Subaru har nemlig indlagt syv kunstige trin netop for at undgå den. Det kaldes Lineartronic, og det har Subaru altså styr på.

IMG_4394

Nok er jeg ikke i tvivl om, at jeg kører en diesel, da jeg starter motoren, men som jeg slår fartpiloten til på motorvejen og ruller over Sjælland, er Subaru Forester behagelig støjsvag, stabil og komfortabel uden synderlig støj fra hverken motor eller gearkasse.

Nærmer jeg mig vejarbejde, vipper jeg blot fartpiloten ned til firs, og når det er slut op på 130 km/t igen. Ingen stress, ingen øm speederfod og ingen larm, bare behagelig kørsel, mens jeg hører radio.

IMG_4397

Subaru Forester mangler heller ikke kraft til at overhale, men eftersom jeg er glad for det fine brændstofforbrug, holder jeg mig dog mest til stabil kørsel.

Da jeg tre timer senere når frem, kører jeg kækt hen over græsmarken (fordi jeg kan) og stiger frisk og veltilpas ud i en vandpyt. Lige meget. Vognen kan jo tage det!

IMG_4339

Og det er altså en stor tilfredsstillelse. Subaru Forester beder nærmest selv om at komme på arbejde.

Det store bagagerum kan rumme det hele, hvad enten det er værktøj og arbejdsudstyr, eller indkøbsposer og weekendtasker. Og på bagsædet er der både højt nok til loftet og plads nok til knæene til store og som små væsener.

IMG_4345

Det ydre design på Subaru Forester er måske ikke super sexet, men det er heller ikke af den store betydning, når du har med en praktisk brugsvogn at gøre.

For når først du sidder bag rattet, er det den stærke motor, de stabile køregenskaber og gode gearkasse, der bringer smilet frem.

IMG_4382

Subaru Forester kan bruges som arbejdshest for den travle selvstændige eller som hverdags bil for den aktive familie.

Den kan køre børnene helt ind på fodboldbanen, hesten helt ud til stævnet eller campingvognen hele vejen til sydens varme.

Og i dieseludgaven med automatgear gøres det hele sågar brændstoføkonomisk og komfortabelt.

Men selvfølgelig. Man kan naturligvis også bare købe den, fordi man er vild med at have en stjernehob på fronten af sin bil.

IMG_4354

Subaru Forester 2.0 Diesel XE

Pris kr. 554.900,-

Hestekræfter: 147

Topfart: 188

Kilometer på literen: 16,4

Subaru Forester fås fra kr. 359.900,-

 

Author: Malene Raith

Share This Post On