Seks skønne nye favoritter

En velduftende gave under træet går man sjældent galt i byen med, omend det ind imellem kan være en jungle at finde den rette.

Derfor får du som inspiration en guide over mine seks favoritdufte, der er kommet på markedet i 2015. Jeg er mest til lette dufte, som ikke er for dominerende og parfumerede, men gerne fulde af hvide blomster.

Specielt kan duften af jasmin sende mig i himlen, og derfor er de første tre dufte i dag fulde af den skønne velduftende hvide blomst.

Første duft kommer fra Giorgio Armani og blev lanceret i sommer som endnu en herlig variant over Acqua Di Gioia med det for mig meget lokkende tilnavn Jasmine.

1

Flakonen er inspireret af naturens endeløse afskygninger af grøn, og duften forfører dig straks med blomstrende frugtfulde akkorder og kaskader af jasmin.

Den friske blomstrende duft blander hovednoter fra blandt andet grønne æbler, orange- og citronblomster, violer og naturligvis flere jasmin akkorder, og har en sød base med cedertræ, musk og brun sukker.

Al sammen er med til at gøre Acqua di Gioia Jasmine til en lidt grønnere, mere frugt- og blomsterfuld udgave af den i forvejen varme og skønne Acqua di Gioia.

Acqua di Gioia Jasmine fra Giorgio Armani er en limited edition fra i sommer, men den kan stadig findes på nettet og vil uden tvivl glæde alle, der elsker en let og frisk duft fuld af jasmin.

Den er set på nettet til kr. 199,- for 30 ml.

Profumo-Giorgio-Armani-Acqua-di-Gioia-Jasmine-primavera-estate-2015

Men somme tider er det rart at variere de lette dufte med lidt mere krydrede akkorder, der er anderledes, mere spændende og udfordrende, og det er den helt nye klassiker Black Opium Edt. fra Yves Saint Laurent.

Black Opium EDT-30ML

Opium er en af Yves Saint Laurents mest legendariske parfumer, som i årtier har provokeret, forført og omfavnet i tusindvis af kvinder.

Sidste år lancerede Yves Saint Laurent så en helt ny udgave af duften, Black Opium Eau de Parfum, som var møntet på unge chikke kvinder med ben i næsen, sort læderjakke og stærk personlighed.

Og det er denne duft, som i 2015 er blevet frisket endnu mere op i en lettere og mere frugtagtig udgave, Black Opium Eau de Toilette. Men hvor Opium er alt for tung og dominerende til mig, er den nye Black Opium Edt. så frisk og samtidig tilpas anderledes, at den lette krydrede duft ryger lige ind på min favoritliste.

Udover de provokerende mørke toner fra vanille, kaffe og peber indeholder Black Opium Edt. grønnere noter fra græs, patchouli og pærer foruden akkorder af … tadaa: jasmin.

Duften er glitrende let og samtidig dyb og forførende, perfekt til dig, der kan lide en spændende duft, der fylder sanserne uden at være dominerende.

Black Opium Edt. fra Yves Saint Laurent koster vejl. kr. 535,- for 50 ml.

CLEAN_Cashmere_30ml

Dagens sidste favoritnyhed kommer fra Clean. Mærket, der i 2003 røg direkte til tops som favoritmærke verden over, med sine anderledes lette og friske “lige trådt ud af badet” dufte.

Her i efteråret 2015 introducerede de en helt ny duft pakket ind i blød kashmir til dagene med ild i pejsen, god tid og en lun kop the.

Clean Cashmere er en sprudlende duft med topnoter af endnu en yndling: nemlig bergamot. Du finder foruden lime og lavendel, og masser af fløjlsbløde blomsternoter fra mimose og yes, jasmin!

Til at runde velværet af har Cashmere fået en bund af sensuel musk og sandeltræ, som giver en beroligende og varmende følelse. Helt som at putte sig ind i den mest luksuriøse kashmir.

Perfekt til julen og dig, der er vild med de rene og skønne dufte fra Clean.

Clean Cashmere koster kr. 595,- for 60 ml.

ACJE-KAC01076.03

Author: Malene Raith

Share This Post On