Overlegen og skarp familiebil Audi A4 Avant

IMG_4327

Foto Malene Raith

”Hæh, man skulle jo tro, at der er en lille drone, der følger efter os,” udbryder jeg og kigger betaget på den geniale navigation, som er både foran mig og på en skærm i midten.

Med et instrumentbord som dette bør det ikke være muligt at køre forkert, og Audi er da også selv ganske godt tilfredse med deres nyudvikling, som nok blev introduceret i en lidt anden model, men nu er blevet tilgængelig i den nye luksuriøse Audi A4 Avant.

IMG_0306

Jeg befinder mig i et smukt efterårspræget Provence, Sydfrankrig, hvor Audi har inviteret til testkørsel af deres helt nye Audi A4 Avant (Avant = stationcar).

Audi A4 er med lanceringen nået op på sin 9. generation af bestsellervognen, der så dagens lys første i 1972 under navnet Audi 80. Men der skulle gå yderligere tyve år før Audi i 1992, lavede den først Audi 80 Avant.

IMG_4314

Heldigvis blev stationcar en succesfuld vogntype, så da Audi i 1994 sendte den første vogn på gaden med det nye modelnavn A4, fulgte også en ny A4 Avant lige i hælene (helt præcist i 1995).

Audi A4 Avant er nu oppe på 5. generation (eller 6. hvis man tæller Audi 80 Avant med), og siden 1992 har den solgt i over 2,5 millioner eksemplarer. Særligt i Europa, der er Avants hjemmebane.

IMG_4310

Den nye vogn er blevet lidt længere end sin forgænger, har fået større akselafstand (som giver mere benplads i kabinen) og har samtidig smidt 120 kilo blandt andet takket være letvægtskonstruktion og brug af nye materialeblandinger i karrosseriet.

Og så er der lige de nye elegante linjer på Audi A4 Avant, som jeg er helt tosset med. Tag for eksempel motorhjelmen …

IMG_4335

De dynamiske linjer i hver side ser jo nærmest ud som om, de trækker i kromkanten på den brede kølergrill, så vognen får et endnu mere bistert udtryk. Perfekt i kombination med de nye smukke Matrix LED forlygter (ekstraudstyr).

Bagagerummet er blevet lidt større, og indeholder desuden en af mine absolut yndlingsfeatures som standard: elektrisk bagklap.

IMG_4338

Der er også lagt et stort arbejde kabinen, som er blevet lidt mere rummelig, instrumentbordet er meget enkelt, brugervenligt og elegant (tjek lige luftdyserne, de er et en meter langt panel), og så er her blevet ekstra støjisoleret.

Og det bringer mig videre til den cool navigation.

IMG_4303

Audi A4 Avant har en 12,3 LCD skærm, som du let styrer med drejeknappen i midterkonsollen, og her har du mulighed for at supplere navigationen med Audi Virtual Cockpit (ekstraudstyr), som ikke bare navigerer dig på skærmen, men også lægger kortet ind foran dig mellem de digitale ure.

Du kan minimere urene, så kortet fylder hele displayet, og hvis du indvidere zoomer ind, går det op for dig, hvor fantastisk detaljeret, det er.

Her har jeg lige parkeret bilen ved lufthavnen i Marseilles og vupti, den har næsten båsen, jeg befinder mig i med.

IMG_4314

Og det er derfor, jeg kigger op efter droner, der flyver over mit hoved, for det føles næsten sådan. Altså lige bortset fra, at jeg lægger mærke til, at den vinmark, jeg på et tidspunkt kører forbi, er helt gul, hvor den på billedet er grøn.

Kombinerer du Audi Virtual Cockpit med headup display, får du desuden små pile til at guide dig i forruden, og med al det sammenlagt bør det ikke længere være muligt at køre forkert.

IMG_4324

Jeg sidder perfekt i mit sæde og nyder, hvorledes den stille vogn, flyder af sted over asfalten. Selv når jeg giver gas, gør Audi A4 Avant det på en diskret, overlegen og lækker måde.

Accelerationen er både frisk og behagelig på de biler, jeg prøver (150 og 218 hestekræfter), og selvom begge biler er dieseludgaver, er det faktisk noget, man skal anstrenge sig for at kunne høre. Ligesom forhjulstrækket, der ej heller er noget, man bemærker, selvom man giver den lidt gas (jeg kan normalt være generet af, at det kan trække i rattet).

Oplevelsen er simpelthen bare gennemført smooth, dynamisk og gedigen.

IMG_4342

På den måde passer det sporty ydre med det elegante indre i Audi A4 Avant, som har plads til hele familien og dens pakkenelliker uden, at det gør indhug i hverken køreglæde eller det flotte design.

Og med det geniale Audi Virtual Cockpit, som er det ekstra udstyr, du må eje (tro mig, den gadget kan du ikke leve uden, når først du har oplevet den), gør det uden tvivl Audi A4 Avant til endnu en succesfuld generation af familiebestselleren fra Audi.

Audi A4 og A4 Avant har premiere i hele landet nu i weekenden den 14. og 15. november.

Ny Audi A4 Avant

Pris fra kr. 522.000,-

Hestekræfter: 150 – 252

Topfart: 210 – 250 km/t (begrænset)

Kilometer på literen: op til 26,3 km/l

Audi A4 fås fra kr. 490.000,-

 

Author: Malene Raith

Share This Post On