Rallylegende til Dakar for Peugeot

I weekenden er der Danmarksmesterskab i Rally i Ans, hvor jeg skal følge de to biler fra Team Peugeot-Total, og som en lille opvarmning får i denne nyhed fra rallyløbet over dem alle: Dakar Rally.

P-20150921-00468_HiRes JPEG 24bit RGB

Nok er der stadig nogle måneder til før verdens mest udfordrende race løber af stabelen til januar, men allerede nu kan vi glæde os over billederne af den nye forbedrede vilde Dakarracer fra Peugeot: 2008 DKR.

Den er blevet længere, bredere og lavere, og er nu herligt aggressiv at se på. Den nye bil har været under udvikling af Peugeots ingeniører, siden den oprindelige 2008 DKR kørte over målstregen i dette års Dakar Rally i Buenos Aires for mere end 8 måneder siden.

Udhængene for og bag er gjort kortere for at forbedre bilens agilitet, hvilket er vitalt i et rally som Dakar, der består af forhindringer som sandbanker, flodlejre og store klippestykker. Herudover har 2008 DKR16 fået optimeret aerodynamikken, hvor blandt andet motorhjelm og luftindtag i taget er ændret for at give en bedre downforce mellem forende og bagende.

P-20150921-00470_HiRes JPEG 24bit RGB

Også under kulfiber-chassiset er der sket markante ændringer. Peugeots ingeniører har redesignet undervognen, så den i højere grad kan klare det uvejsomme terræn og samtidig er vægtfordelingen blevet bedre. Aluminiumsfælgene er blevet udskiftet med magnesiumfælge, der er påmonteret særligt lette dæk fra Michelin, hvilket har resulteret i en betydelig vægtreduktion.

Og under motorhjelmen gemmer der sig en 3.0 liter V6 twin-turbo dieselmotor og yder 350 hestekræfter.

Men ikke nok med at ørkenbæstet er blevet toptunet, så har Peugeot også sikret sig en rallylegende bag rattet, nemlig Sébastian Loeb, som med sine ni verdensmesterskaber og 78 WRC sejre er den mest sejrrige rallykører nogensinde.

P-20150921-00475_HiRes JPEG 24bit RGB

Nok er det første gang, at Sébastian Loeb skal prøve kræfter med Dakar Rally, men resten af Peugeot-Totals ”Dream Team”, består af erfarne kræfter som Stéphane Peterhansel og Carlos Sainz.

”Dakar er fuldstændig anderledes end det motorsport, jeg har prøvet tidligere”, fortæller Sébastian Loeb. ”Det strækker sig over to uger og kræver stor udholdenhed af både kører og bil. Og en anden vigtig forskel er, at jeg er vant til at køre efter noter – her skal vi selv finde vej igennem ørkenen og improvisere ruten. Faktisk er jeg lidt bange for at fare vild, men det er en del af gamet og derfor skal vi forberede os grundigt”.

Loeb har allerede haft lejlighed til at test 2008 DKR16: ”Det, der slog mig mest, er at det er en helt ny oplevelse. I WRC har jeg været vant til at undgå forhindringer, men i denne bil kan man simpelthen bare køre hen over dem – og det tager lidt tid at turde tro på”.

Det skal blive spændende at følge til januar, men som sagt, nu gælder det først Danmarksmesterskabet i Rally her i weekenden, reportage og billeder følger.

 

Author: Malene Raith

Share This Post On