Duft uden begrænsninger SG 79

Personligt er jeg stor fan af det. At tænke udenfor det konventionelle og gå nye og egne veje indenfor mode, livsstil og i dette tilfælde, Eau de Parfum.

For hvad man oplever i en duft er meget individuelt, og ved at fjerne fokus fra navnet giver det dig mulighed for selv at tolke, bedømme og opleve den uforstyrret helt, som du vil. Og det er lige præcis meningen med SG70 STHLM.

Image 25-10-2015 at 12.03

De tre første dufte i serien er derfor inspireret af kunst og illustreret af fotografen Dawids fotos fra Stockholm.

De enkle og harmoniske billeder præger emballagen, og flakonerne er smukke uden at være prangende, så fokus bliver på det vigtigste: duften.

Kunsten ligger nemlig i din næse, dine sanser og din oplevelse af din favorit SG70 STHLM Eau de Parfum.

sg79-sthlm-no1

De tre dufte har heller ikke fancy navne, men blot et nummer.

No. 1 åbnes med en frisk blanding af orange, pink peber og kardemomme, efterfulgt af ingefær, muskatnød og koriander.

Jo, det lyder spændende ikke?

Til sidst følger en stadig frisk base af tiare blomster og harpiks med et strejf af citrusskal.

Frisk, opløftende og helt sin egen.

sg79-sthlm-no2

Duft N0. 2 i SG 79 STHLM serien er lidt mere sensuel og varm frugtcocktail med frisk mandarin, grapefrugt, solbær og harpiks, efterfulgt af rose, magnolia og sort peber.

Til slut følger musk, pachouli og tonkabønner, som al sammen er med til at give denne duft et mere krydret strejf.

Altså en mere varm og krydret duft i moderne udformning.

Image 25-10-2015 at 12.18

Sidste duft i SG 79 STHLM er No. 3, altså ikke at rækkefælgen betyder noget.

Den er mere livlig med inspiration fra havet, vinden og lune solstrejf på huden. Noterne i toppen er citron og appelsin efterfulgt af frugtnoter som æble, appelsinblomst og grøn te.

I bunden lægger cedertræ og rav en god base for den liflige duft, som nok kan beskrives, men selvfølgelig især skal opleves på egen hud.

Priserne er ens på de tre fine SG 79 STHLM Eau de Parfum kunstværker: kr. 245,- for 15 ml., kr. 395,- for 30 ml. og kr. 595,- for 50 ml.

Alle er i handlen nu og klar til at bringe dig minder, oplevelser og nydelse.

sg79-sthlm

Author: Malene Raith

Share This Post On