Ren efterårsglæde fra Clean

Dufte er noget meget individuelt. Tunge eller lette, blomster eller trænoter, vi ønsker alle at sende forskellige signaler og sprayer sjældent det samme på huden, selvom vi måske er tilhængere af samme mærke.

Dog kan langt de fleste blive enige om en ting: Vi kan godt lide at dufte rent. Og det var lige præcis det som Cleans grundlægger, Randi Shinder, søgte, da hun udviklede sin egen nye rene, enkle og anderledes duft, inspireret af sæbe. En “Lige trådt ud af badet” duft.

Og derfor var det vel egentlig ikke overraskende, at Clean blev et hit med det samme, da duften blev introduceret i 2003. Sidenhen er det blevet til rigtig mange forskellige skønne rene dufte, blandt andet en duft, som gik rent ind hos mig: duften af rent vasketøj.

maxresdefault

Jeg kan nemlig ikke få nok af vaskepulver og skyllemiddel, og derfor gik jeg næsten i coma, første gang jeg indsnusede Fresh Laundry. Tænk, min favoritduft på flaske!

Dog er det en anden af de rene dufte, som bliver hyldet i disse dage.

cotton_field_plant_white_blue_sky_9224_2048x1152

Clean fejrer nemlig, at de i år har været i Danmark i ti år, hvor mærket er blevet en af de bedst sælgende duftserier herhjemme, og danskernes favorit hedder såmænd Warm Cotton.

CLEAN_Warm Cotton 30ml 1oz

Duften er naturligvis super ren med citrusnoter, syren og jasmin, legende let og skøn, og får da også tankerne hen på varme, bløde hvide håndklæder, der lige er trukket ud af tørretumbleren.

Friske, fluffy og lige til at svøbe sig i med en nedtonet blanding af rav og musk.

Clean Warm Cotton koster kr. 395,- for 30 ml og kr. 595,- for 60 ml.

Og til glæde for alle danske Warm Cotton fans introduceres der nu yderligere to nye Clean Warm Cotton produkter i den såkaldte Home Fragance kollektion.WC Hand Soap v3Nemlig en ny flydende Warm Cotton håndsæbe, Nourishing Hand Soap, lige til at have stående i badeværelset. Den er beriget med mælke- og silkeproteiner, som hjælper med at skabe en fugtbarriere, så hænderne ikke tørrer ud.

Sæben indeholder desuden en teknologi baseret på ekstrakter og proteiner fra bomuldsplantens frø, som beroliger og blødgør huden, vaskeaktiverne er desuden milde ved hænderne og får dem til at dufte skønt!

Clean Warm Cotton Nourishing Hand Soap koster vejl kr. 165,- for 300 ml. og er Magasin og hos udvalgte forhandlere fra 1. oktober.

Og nu her til vintersæsonen er det en god ide med lidt ekstra fugt.

Derfor introducerer Clean nu også Warm Cotton Nourishing Hand Lotion.WC Hand Lotion v2Den herlige håndcreme bliver let absorberet af huden, så du ikke står med fedtede fingere bagefter, men blot bløde og velduftende hænder.

Også denne creme indeholder mælke- og silkeproteiner, som har samme effekt som håndsæben, nemlig at tildele huden fugt, blødgøre og styrke den.

Bomuldsplantens frø (Cotton-Vantage teknologien) opretholder fugtniveauet og plejer hænderne, så de føles lige så rene, som de dufter.

Clean Warm Cotton Nourishing Hand Lotion er også i Magasin fra 1. oktober samt udvalgte forhandlere og koster vejl. kr. 195,- for 300 ml.

Og Clean har skam mere til de kolde dage og nætter. For efterårets nye store duft er pakket ind i den blødeste og lune indpakning man kan forestille sig.CLEAN_Cashmere_30mlNemlig kashmir. Til dagene med ild i pejsen, god tid og en velduftende kop the.

Clean Cashmere er en sprudlende duft med topnoter af bergamot, lime og lavendel, og desuden fyldt med fløjlsbløde blomsternoter fra mimose og jasmin samt træagtige noter.

Og til at runde af har Cashmere fået sensuel musk og sandeltræ, som giver en beroligende og varmende følelse. Helt som at putte sig ind i den mest luksuriøse kashmir.

Perfekt til efteråret og vinteren, og til dig, der er vild med de rene og skønne dufte fra Clean.

Clean Cashmere er i butikkerne nu og koster kr. 595,- for 60 ml.

Alle Cleans produkter dufter i øvrigt ikke bare rent, de er også uden parabener, sulfater mm. og emballagen er desuden genanvendelig.ACJE-KAC01076.03

 

 

Author: Malene Raith

Share This Post On