Jaguar F-Pace rykker nærmere

JAGUAR_FPACE_COLD_Arjeplog_2

Det vil sige, det nærmeste er faktisk lige nu Jaguar Land Rovers testanlæg i Arjeplog (det hedder det altså) i Nordsverige.

Her er Jaguars nye kommende crossover F-Pace nemlig blevet testet på de 60 kilometer testbane, der består af bjergveje, bakker, veje med vekslende friktion og til formålet byggede terrænområder.

Glemte jeg at nævne, at temperaturen om vinteren ofte falder til -40 grader?

Naturligvis al sammen for at teste og optimere firehjulstrækket, styretøj og vognens dynamik, så den kan gøre sig godt, uanset om den kører på asfalt sne og is.

JAGUAR_FPACE_HOT_DUBAI

“Under udviklingen af hver eneste komponent var vi i ekstrem grad fokuserede på detaljerne, og i tråd hermed har vi testet F-PACE grundigt under de mest krævende forhold for at sikre, at den vil overgå kundernes forventninger overalt i verden.” Andrew Whyman, Vehicle Programme Director, Jaguar F-PACE

Derfor er F-Pace nu også blevet testet i Dubai, hvor temperaturerne kan nå op på 50 grader i skyggen.

Ikke aktuelt i den danske sommer, bevares, men under varmere himmelstrøg er det vigtigt, at kabinen kan køles i ekstreme varmegrader, uden at det belaster vognens andre funktioner.

Fra kulden i ilden, og i 2016 også på dansk asfalt.

I første omgang får Jaguar F-Pace verdenspremiere på Frankfurt Motor Show i september – Pret-a-partir.dk er naturligvis på stedet.

JAGUAR_FPACE_COLD_Arjeplog_1

 

 

Author: Malene Raith

Share This Post On