Robust og underspillet ny Subaru Outback

IMG_1323

Foto Malene Raith

”Åh, Subaru!!” udbryder min søn glad og genkender straks det blå emblem med de seks stjerner på grillen.

Jep, man har vel forklaret ham om den lille stjernehob, Plejaderne, (Subaru på japansk), og vogntøjet er derfor øjeblikkeligt godkendt. Drengen er nemlig dybt fascineret af universet.

Men bare rolig. Den store luksuriøse Subaru Outback byder på så meget mere, som også voksne øjeblikkeligt vil godkende.

IMG_1309

Optimismen er tilbage hos Subaru. Efter nedgang i 2009 ovenpå Lehman Brothers krak, som udløste finanskrisen, samt tsunamien i 2011, der lukkede fabrikken i Japan i 4 måneder, er salgstallene hos Subaru igen på vej op.

Det amerikanske marked er størst, men også i Europa er det stigende, hvor Nordeuropa, navnlig Sverige, står for halvdelen af salget, og Subaru Outback er bestselleren.

Danmark kan ikke helt præstere samme tal, vi kører ikke rundt i dyb sne og mørke skove på samme måde som nabolandet, men det går skam også fremad herhjemme, hvor Subaru allerede i marts kunne konstatere, at 2015 bliver rekordår og de har derfor lagt i kakkelovnen til at åbne 2 – 3 nye forhandlere.

IMG_1334

Outback er Subarus flagskib. Første generation så dagens lys for tyve år siden (1995), og det er nu femte generation af Subaru Outback, som jeg sætter mig ind i.

Udefra er Subaru Outback stor og robust i sit udtryk, foruden praktisk med sin øgede frihøjde (altså afstand fra jorden op til bunden af vognen), som gør, at jeg uden problemer kan forcerede kantsten og køre let off-road.

IMG_1352

Jeg sidder højt og super behageligt i det store sæde i den meget rummelige vogn med et herligt bredt armlæn, interiøret er overskueligt, enkelt og lækkert med en stor touchscreen i midten, og en hel masse nye sikkerhedsfeatures indbygget.

Her er blandt andet Lane Departure Warning (advarer, hvis du er på vej ud af banen), Adaptive Cruise Control som jeg er storfan af (tager selv farten af, hvis nogen kører ud foran dig, for så at finde farten igen, når vognen er væk) og Pre Collision Warning, som advarer og i sidste ende bremser vognen for dig.

IMG_1346

Sikkerhedssystemet hedder Eyesight, og fungerer ved hjælp af to colour stereo kameraer i forruden, der holder øje med alt i trafikken, både det som er i bevægelse og det stillestående.

Eyesight er desuden i stand til at bremse den store vogn helt op ved hastigheder helt op til 45 km/t. Ikke, så man får piskesmæld, men på en behageligt rykvis måde. Se, hvordan i den lille video i bunden.

IMG_1330

Det er en dieselmodel, som jeg nu har trykket start på og sat i Drive (Lineartronic, en slags multigear, men med indbyggede kunstige trin, da folk i Europa ikke er vilde med trinløst gear), og noget af det første, jeg bemærker, er, hvor støjsvag Subaru Ourback alligevel er, som jeg ruller ud i trafikken.

Den store vogn accelererer kvikt og uanstrengt, den er komfortabelt affjedret og behagelig i styretøjet.

Også da jeg rammer motorvejen, hvor firehjultrækket (alle Subarus modeller har firehjultræk, på nær en enkelt gaderacer) får den til at ligge urokkeligt fast på vejen og i svingene.

IMG_1252

Automatgearet fungerer fortrinligt, og det hele føles så gedigent og komfortabelt, at jeg helt glemmer, at jeg befinder mig i rummelig og praktisk vogn.

Klart her er masser af plads i bagagerummet til indkøb, øller og urter, og lægger man desuden sæderne ned, kan man sågar have et lille legehus (som samlesæt) med i vognen uden problemer.

IMG_1353

Den rummelige kabine har masser af plads til både voksne og børn bagved, der også sidder blødt og højt i den luksuriøse vogn.

For den nye Subaru Outback er nemlig diskret luksus for de indviede. Dem, der kender til og værdsætter Subarus stærke boxermotorer, firehjulstræk og gedigne køreegenskaber.

IMG_1302

Den kan trække hestetraileren, båden eller campingvognen hele vejen ned gennem Europa (når vi nu hverken har sne eller store skove at ræse rundt i herhjemme), eller tage slæbet i hverdagen, hvad enten det er en tur til Byg-Selv markedet eller supermarkedet.

Al sammen imens chauffør og passagerer sidder mageligt tilbagelænet i en sikker, komfortabel og gedigen vogn.

IMG_1326

Subaru Outback 2.0D

Pris fra 559.000,-

Hestekræfter: 150

Topfart: 192

Kilometer på literen: 16,4

Author: Malene Raith

Share This Post On