Elegant og kæk ny Mazda 2

IMG_2476

Foto Malene Raith

”Aj, det går sgu ikke …” min kollega stopper bilen midt på vejen, går om til bagagerummet og trækker sin kuffert ud.

Jeg følger lettere forvirret trop, kopierer hans handling og spænder nu også min kuffert fast på bagsædet.

”Se, det var bedre,” konstaterer han tilfreds, og med al løs vægt solidt forankret af sikkerhedsselerne i vognen, fortsætter vi for fuld fart ud ad de snoede bjergveje i den lille kække nye Mazda 2.

IMG_2486

Vi befinder os nok engang i Barcelona, Spanien, hvor Mazda har inviteret til testkørsel af deres nye mini bil, Mazda 2.

Og selvom der er dejligt sydpå, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med varmt vejr, faktisk er vi stået op til 3 grader, regn og sne i bjergene (og dertilhørende rød næse på videoen herunder) samt et Barcelona, der er i chok over kulden.

Heldigvis kan jeg som nordboer være pænt ligeglad, jeg skal alligevel tilbringe dagen i en varm bil, og sammen med kollegaen går jeg ombord i en Mazda 2 med 90 hestekræfter.

IMG_2471

Det er nemlig den, som Mazda regner med at sælge flest af i Danmark, men den lille 5-dørs bil fås også med både 75 hestekræfter og 115 stykker.

En super-mini kalder de selv den 3. og helt nye generation af Mazda 2, der som sine større søskende i Mazda flokken nu også har fået det kendetegnende Kodo design.

IMG_2474

Mazdas designere finder inspiration til form og linjer i naturen og ”Kodo – soul of motion,” kommer fra gepardens styrke og hurtighed.

Og ja, jeg kan faktisk godt se kattedyret i forlygterne, sidespejlene og de muskuløse linjer.

Der er fin plads bag rattet (som jeg til min store glæde også kan trække frem) i den røde kabine (den farve sæder kommer ikke til Dk), navigationen på det store farvedisplay er sat mod bjergene, så med nøglen i lommen, trykker jeg start og kører ud i trafikken.

IMG_2500

Den nye Mazda 2 kan fås med 5 – 6 manuelle eller automat gear, og udstyr såsom Blind Spot Monitoring, der holder øje med din blinde vinkel, Lane Departure Warning, der advarer, når du ikke holder din bane, og Head-Up display, som du kan holde øje med farten uden at tage øjnene fra vejen.

Farveskærmen styres med en drejeknap i midterkonsollen, og det hele er brugervenligt og nemt at gå til.

IMG_2489

Der er lang kedelig kø til motorvejen, så super stedkendte og bedrevidende som vi er, kører vi udenom de andre og napper en smartere afkørsel.

Da vi ti minutter senere vender tilbage til selvsamme kø, efter at have rodet rundt på en bjergside, opdager jeg en feature ved vognen, som gør mig glad.

Mazda 2 har nemlig en fiks lille venderadius, der i et snuptag drejer os ind i køen og på ret kurs igen. Dejligt, og super praktisk i byen.

IMG_2498

Den sorte minibil tager os i frisk fart ud ad motorvejen med sine 90 hestekræfter, den manøvrerer dejligt, og på kort tid når vi bjergene.

Og så er det, at vi lige skal have styr på vægten i bagenden, inden den lille vogn, bliver kastet rundt i svingene.

IMG_2479

Op og ned ad bakke går det, min kollega får sågar lavet en håndbremsevending, og den nye Mazda 2 klør på uden problemer.

Vognen er nummeret større end en mikrobil, men den har pænt meget mere plads i bagagerummet. Min kuffert kan for eksempel ligge ned.

IMG_2507

Der kan fint sidde to mennesker på bagsædet, vi satte så kufferterne i stedet, men nuvel, vi skulle jo ikke skride ud i svingene.

Den nye Mazda 2 er en dejlig rummelig minibil med god plads til hverdagen og god kraft under motorhjelmen.

IMG_2485

Det er en kæk lille bil i et elegant og sporty design, som egner sig rigtig godt til byen, men skam også er rigeligt frisk på motorvejen.

Topmodellen med de 115 hestekræfter får mig klart til at smile bredest, men det er et spørgsmål om temperament og behov.

Og ikke alle har brug for at spænde bagagen fast på bagsædet, når de skal køre en tur i bjergene.

Den nye Mazda 2 er så småt ved at være ude hos forhandlerne nu, dieselversionerne følger i august.

Se min korte gennemgang af bilen fra testkørslen i Spanien her:

Mazda 2

Pris fra 129.990

Hestekræfter: 75 – 115

Kilometer på literen: Op til 29,4

Se håndbremsevendingen her:

 

 

 

Author: Malene Raith

Share This Post On