Bilmesse i Fredericia

Ved du ikke hvad du skal lave i weekenden? Så tag til Bilmesse & Brugtmarked i Messe C, Vestre Ringvej 101, i Fredericia …

Det er ikke kun biler, motorcykler, knallerter m.v. der er til salg på messecentrets 28.000 m2., de er også fyldt til randen med stumper, reservedele, litteratur, modelbiler, retro-beklædning, emaljeskilte og meget, meget mere.
Der vil være cirka 40 mærkeklubber til stede, og her kan gæsterne få sig en god snak med repræsentanter fra klubberne, der har mange årtiers erfaring.

Ude foran messecentrets indgangsparti holder Kiesa Events klar med tre superbiler, som interesserede kan købe sig en tur i – vel at mærke med sig selv bag rattet. Der køres i 15 minutter. Her er der således mulighed for at prøve en Ferrari 360 Spider, en Lamborghini Gallardo og en Nissan R35 (Skyline) GT-R.

9_

Vi præsenterer – og udstiller – en meget, meget sjælden amerikansk bil af mærket EMPIRE årgang 1910 i urestaureret stand. Bilen har ikke kørt de sidste ca. 85 år. Bilen er så sjælden, at vi næsten tør hævde, at den er den eneste i Europa. I USA skulle der iflg. vore informationer kun være en enkelt på et museum.

Vi har også fundet en lige så sjælden japansk bil – en Mazda R 360 coupe årgang 1960, som en dansk sømand tog med hjem fra Japan først i 1960’erne, lang tid før danskerne havde hørt om japanske biler.

2_mazdar360-1

Vi fylder også 250 m2 op med BMW biler og motorcykler i anledning af BMW Club Danmark’s 50 års jubilæum. Kom og se den første BMW bil, en lille BMW Dixi årgang 1929. Vi har også en BMW Z1 sportsvogn med fra 1990, den model hvor dørene skydes nedad. En BMW-motorcykel R63 årgang 1929 er også udstillet, ligesom andre markante BMW-modeller er udstillet, bl.a. BMW Isetta, BMW 600, BMW 700 coupe m.fl. Også ”kopi” modellerne EMW er repræsenteret.

3_4_5_

Rigtig god weekend!

Author: Malene Raith

Share This Post On