Årets Bil 2015: Bryd normen i Citroën C4 Cactus

IMG_0390

Foto Malene Raith

Jeg forsøger at snige mig forsigtigt og ubemærket forbi folkene inde i siden af cykelstien, som jeg lige, og måske ikke helt lovligt, er kørt ned ad for at komme nærmere havnebassinet.

Men netop som jeg passerer dem, hører jeg et højt udbryd.

Jeg kigger i bakspejlet.

Jep, den er god nok. Den lille dreng står og vinker på livet løs, og hele flokken har vendt sig og kigger efter min vogn. Smilende.

Og man kan lige så godt vænne sig til det.

Årets Bil 2015 Citroën C4 Cactus er ikke for folk, der ønsker at blende ind i den grå mængde.

IMG_0410

Allerede tilbage i januar 2014 stod jeg ansigt til ansigt med Citroën Cactus for første gang.

Det var en konceptbil, men den fremstod udvendigt meget lig den vogn, som jeg netop har fået udleveret nøglen til.

IMG_0385

”We want to return to simplicity,” udtalte chefdesigner Mark Edward Lloyd, som jeg havde fornøjelsen af at møde ved samme lejlighed, (den historie kan du læse HER) og enkel må man sandelig sige, at Citroën C4 Cactus er.

Ja, ja, det udvendige er særpræget og anderledes, det vender jeg tilbage til, men interiøret er super simpelt. Nærmest spartansk uden at der mangler noget.

IMG_0469

Og det er nok det, der overrasker mig mest. Hvor enkelt, elegant og effektivt det hele er herinde.

Tag for eksempel urene. Dem er der ingen af.

IMG_0478

I stedet er der et display bag rattet, der minder mig om en digital clockradio, som viser hastighed, benzinmåler, fartpilot & begrænser, som i øvrigt betjenes virkelig nemt fra rattet, og i det tomme felt til højre, kommer gearindikatoren til syne, når vognen er i fart. Nemt og overskueligt.

IMG_0451

Stort set alle andre funktioner er lagt ind i eller omkring den store touchskærm over midterkonsollen.

Her finder man blandt andet ur, temperatur, styring af airconditionanlæg, radio og kørecomputeren, der kan fortælle dig, hvor langt vognen kan køre på tanken, og hvor mange kilometer på literen, du kører.

Og navnlig det sidste er der gjort meget ud af.

IMG_0464

For som trenden er blandt modeller og nu også bilmodeller, handler det om at holde vægten så langt nede som muligt, motorhjelmen er derfor i aluminium og vinduerne på bagsæderne har ikke en motor, men er manuelle med en klemme.

Citroën C4 Cactus har karakteristiske luftpudepaneler i dørene, der ud over design har den smarte funktion, at man undgår at give og modtage ærgerlige buler fra andre bilister.

IMG_0391

Også hjørnerne er bløde på vognen, der står ud i trafikken med sin helt egen silhuet, en anderledes front og lygter, som man altid kan genkende i mørke.

Jeg starter vognen og ruller glad af sted.

IMG_0427

Intuitiv teknologi kalder Citroën det selv, altså teknologien i bilen, hvor funktionerne er nemme at få øje på og lette at gå til.

Og det virker.

Bortset fra at jeg får lavet et par vilde omdrejninger i ny og næ, føles vognen som om, at jeg har kørt den i flere år, den er ukompliceret og brugervenlig til fingerspidserne.

IMG_0383

Da jeg søger lidt varme til min bagdel, lykkes det mig sågar at få tændt for varmen i passagersædet med en herlig lun dametaske til følge.

Citroën C4 Cactus kører fint i byen, og glimrende på motorvejen, nej, den er ingen raket, til gengæld, sidder man komfortabelt, højt og har plads til hele familien.

IMG_0472

Også min søn er begejstret for det anderledes design, han har rigelig plads, og hans mor er faktisk også rigtig glad for, at han ikke har mulighed for at køre en elrude op og ned under køreturen.

Praktisk, om end det altså er for at spare vægt.

Og det kan man så fylde i det rummelige bagagerummet i stedet.

IMG_0444

Citroën C4 Cactus er komfort, velvære og brugervenlighed i et enkelt og samtidig helt unikt design. Lidt som jeg husker Citroën fra gode gamle dage, hvor min far havde 3 – 4 forskellige Citroën CX.

Det bløde interiør og vovede eksteriørs design fylder mig med nostalgi.

IMG_0460

Oldscool dørgreb

Dengang var der lidt science fiction over Citroën og det, synes jeg, er tilbage med den nye Citroën C4 Cactus.

Det er simpel nytænkning med respekt for fortiden.

IMG_0453

At den i går aftes blev kåret til Årets Bil 2015 kommer derfor heller ikke som en overraskelse for mig.

Jeg havde den da også selv som min favorit.

IMG_1269

Eller som jeg gav som begrundelse ved afstemningen:

”Citroën C4 Cactus får toppoint fordi den både er vovet og innovativ, men samtidig også praktisk, funktionel og brugervenlig.

Det er modigt og rigtig godt gjort af Citroën at skabe noget, der ikke bare står ud i det sort- hvid- og sølvfarvede landskab, men også er velkørende, økonomisk og let tilgængelig for forbrugeren.

Cool fransk design lige til at tage på og køre …

Prêt à partir, som man siger.”

IMG_0420

Citroën C4 Cactus

Pris kr. 182.185,- (inkl. perlemorslak og kørelysautomatik)

Hestekræfter: 82 (3 cyl.)

Topfart: 172 km/t

Kilometer på literen: 21,7

Citroën C4 Cactus fås fra kr. 169.990,-

Author: Malene Raith

Share This Post On